Musikhud?

Gåsehud kan fremkaldes af mange ting. Jeg får fx gåsehud (eller rettere: musikhud), når jeg hører musik, der virker særligt stærkt på mig. Som nu i går.

Vi tog nemlig i operaen og så ballet med musik af Stravinsky - med moderne og rå koreografi såvel som scenografi. Og det var faktisk ret fantastisk. Ikke bare fordi det var en tiltrængt kulturindsprøjtning, men også fordi det er to rigtig godt opsatte værker. Vi lagde ud med L'Homme de Bois, hvor to store, futuristiske træer udgør scenografien, og menneskets disrespekt for naturen bliver præsenteret i ny fortolkning. Og efter pausen gik det så løs med den skandaløse - i hvert fald for det mondæne publikum i Paris, da den første gang blev sat op i 1913 - Le Sacre du Printemps, hvor der ikke er sparet på hverken erotik eller dissonante akkorder.

Alt i alt en ganske forrygende og frydefuldt hårrejsende måde at tilbringe sådan en ellers ganske ordinær onsdag aften.

Der er mere at læse om de to værker her.

A lot of shit!

Jeg stødte tidligere i dag på en udtalelse om, at husstøvmider var nogle klamme insekter. Nu var jeg - på trods af, at jeg ikke har min zoologi i helt frisk erindring længere - ret sikker på, at en husstøvmide IKKE er et insekt, men hører til Arachniderne (edderkopper, skorpioner og den slags), men måtte alligevel lige konsultere nettet. Bekræftet i at min erindring ikke spillede mig et pus, fortsatte jeg med at læse lidt om de små kræ - og har derfor lige lært, at en husstøvmide kan udskille 200 gange sin egen vægt i ekskrementer - I DØGNET! Det er godt nok meget bæ! Tænk hvis det var en selv? (det er så en tanke, man ikke behøver dvæle for længe ved...)

De små flittigt bæproducerende bæster lever bl.a af afstødte hudceller fra mennesker og dyr. Et menneske afgiver et halvt til et helt gram døde hudceller om dagen og den mængde alene er nok til at brødføde tusindvis af husstøvmider i et helt år. Og hvor er det bedste sted at guffe den slags i sig? I sengen! Der er mørkt og lunt og fyldt med efterladte hudceller! Og hvor skider de små bæster så?! På os! (blandt andet). Vel bekomme!

For yderligere info, tjek fx Astma-Allergi Forbundet

Blogormens diapause

Hvis man kan være bogorm, kan man vel også være blogorm?
For mig er det i hvert fald med bloglæsning, som det er med bøger - blot i mildere grad. I perioder læser jeg mange blogs, i andre perioder mander jeg mig kun lige op til at skimme de indlæg, som finurligt formår at fange mit øje i min feedreader.
Og lige nu har undertegnede orm altså rullet sig sammen i en diapuase af lumbricuske dimensioner (bortset fra at jeg ikke befinder mig i en lille slimklædt lomme) - for jeg må jo indrømme, at jeg i denne tid ikke rigtig føler det store behov for at sidde foran en skærm efter fyraften. Til gengæld lader jeg den indre bogorm udfolde sig og har nærmest permanent gang i tre-fire forskellige bøger for tiden.

Men hvorfor nu denne filosoferen over mit liv som orm? Jo - drevet af nysgerrighed tog jeg mig et kig på min blogstatistik (det skulle jo være så moderne) og måtte konstatere, at flere keywords var bogtitler (heriblandt "Ækle eventyr") - men den sjovest indtastning i Google, som til dato har bragt en besøgende til min lille blog må alligevel være "billede af en bogorm"! Den er svær at løbe fra...

Voksenverden

Jeg følte mig meget voksen i dag!
Første dag som projektmus med eget kontor - og EGEN telefon. Ikke bare en telefon, som står på kontoret, men en telefon med MIT navn på displayet!
Velkommen til mange menneskers hverdag og virkelighed - men altså en verden, som jeg først skal til at vænne mig til. Det er jo ikke fordi, jeg mangler erhvervserfaring - jeg har bare ikke prøvet denne variant før nu. Kontornusseriet rummer et vist potentiale for at blive trivielt - så hvorfor lade være med at begejstres nu, hvor det hele stadig er nyt og spændende?!

Kaos i cockpittet

Jeg glæder mig SÅ meget, til vi kan sætte punktum for projekt motor, der foreløbigt har varet en måned længere end ventet! Må ind i mellem lige minde mig selv om, at det er helt og aldeles frivilligt, det jeg gør, men i denne tid oplever jeg en tendens til, at årsagen fortaber sig i noget, der minder om damage control. Det var vist nok noget med en drøm om at sejle...

Kadaver-kuriøsiteter

Whether buried, burnt, snatched, donated or decomposed, some people have been more useful dead than alive...

Mary Roach fortæller med tør humor og syleskarp pen om de mange måder, man kan gøre nytte på som død. Imponerende grundig research ligger til grund for denne bog, og selvom emnet for mange sikkert ikke umiddelbart virker videre appellerende, så kan jeg varmt anbefale den.

Man bliver ikke bare klogere, man frastødes og fascineres også i rigt mål - og midt i absurditeterne tager man sig selv i at sidde og le. Ikke fordi forfatteren udviser disrespekt for de døde, men fordi hun med stor elegance tvister sproget, samtidig med at hun fortæller om de mange skæbner, man kan opnå som kadaver.

Det behøver bestemt ikke være kedeligt at være død!

Arbejdsramt

Så lykkedes det!
Om halvanden uge starter jeg i nyt job (har netop modtaget den officielle bekræftelse) - oven i købet et både meningsfyldt og fornuftigt betalt et af slagsen. Godt nok skal jeg være kontornusser, men til gengæld får jeg rig mulighed for frisk luft på de 19 (jeps, NITTEN!) kilometers cykeltur til og fra arbejde. Nu må vi se, om jeg er lige så entusiatisk cyklist, når efteråret melder sig på banen - men lige for tiden kan man da dårligt beklage sig over vejret.