Nu er vi for alvor ved at splitte skibet ad (den vending bryder skipper sig godt nok ikke om, men det føles nu engang sådan).Vi ved ikke, hvor lang tid næste etape i projektet kommer til at tage, og derfor fotograferer vi lysttigt, hver gang vi afmonterer en eller anden dims. For selvom man lige nu synes, at alting da er logisk og nemt at huske, så viser al erfaring, at det gør livet nemmere at have grundig visuel dokumentation, når tingene skal monteres igen.
Jeg er ikke fremmed for fornemmelsen af tåge i hukommelsen, når man står med en overskydende fjeder eller møtrik i hånden, som man pludselig synes, man aldrig nogensinde har set før, men som man har en bange anelse om, er essentiel for et eller andet... Og hvordan var det nu med monteringen af riggen?
Forrige weekend fik vi masten taget ud, og sidste weekend fik vi - i zigzag mellem bygerne - afmonteret salinghornene, så den stående rig kunne blive opmagasineret i vores lille skur på havnen. Den kommende weekend havde vi så håbet at kunne bruge på at få det gode skiw landsat (IGEN!) - men der skal afholdes VM i noget af det der X-båd, så hele havnen er på den anden ende, og det kan have lange udsigter at finde en kranfører midt i virvaret. Vi må væbne os med tålmodighed, men om bare to uger går vi begge fra til fire ugers 'ferie', som udelukkende skal bruges på at få streget ting på doklisten. Det bliver godt at få noget sammenhængende tid helliget projektet.
Nogen, der har gættet hvad det er? Det er vist ikke så svært ;-)
Vi har i denne tid jævnligt besøg af et svanepar og deres fem, turbopadlende dunklumper - og både jeg og denne platfodede familie finder stor fornøjelse i fodringspassiarer fra agterdækket. Hannen er så stor, at han - ved at træde kraftigt vande - kan få hovedet helt op på dækket og spise brød herfra. Han spiser også af hånden, og i det hele taget er det ganske hyggeligt og fredeligt. Hvis man vel at mærke ikke finder et kamera frem og begynder at tage billeder!!!