Der er ingen bånd, der binder mig,
og ingen holder på mig - nej.
Før var jeg i slaveri,
men nu er det forbi.
Hej hop og hiv og sving,
jeg kan gå hvorhen jeg vil.
Glad hopper jeg omkring,
li'som jeg er tosset til.
Der ingen bånd der binder mig,
og ingen holder på mig - nej.
Jeg er altid glad fordi,
jeg er så fuglefri!
29.11.08
28.11.08
Nedlagt ver. 2
Denne gang var det så mig, det gik ud over.
Influenzaens symptomer tog tilløb i går formiddags, og kom for alvor buldrende ved fyraftenstid. Feber, ondt i knolden og ømhed i resten af kroppen toppet op med kvalme i rigt mål.
Jeg var så sølle, at jeg måtte krybe under dynen på sofaen og lade kæresten agere både chauffør og indkøber. Det tegnede ikke godt for weekenden, hvor vi havde planer om at skulle isolere styrbord side af salonen.
Men efter en længere samtale med den store hvide telefon, et par panodiler og en lang (omend urolig) nattesøvn iført uld fra top til tå, er jeg nu på benene igen.
Måske var det slet ikke influenza, men bare noget, jeg havde spist?
Hvad end det nu var, som sendte mig i dørken, så er jeg atter oppegående - lidt slap i koderne dog - og har været et smut hos Mr. Wang. Han havde fået et afbud, så min time på briksen blev forlænget med næsten en halv time. Slet ikke så tosset.
Jeg tror dog, jeg venter med at slå et smut forbi Samka i Nyhavn til i morgen eftermiddag.
Influenzaens symptomer tog tilløb i går formiddags, og kom for alvor buldrende ved fyraftenstid. Feber, ondt i knolden og ømhed i resten af kroppen toppet op med kvalme i rigt mål.
Jeg var så sølle, at jeg måtte krybe under dynen på sofaen og lade kæresten agere både chauffør og indkøber. Det tegnede ikke godt for weekenden, hvor vi havde planer om at skulle isolere styrbord side af salonen.
Men efter en længere samtale med den store hvide telefon, et par panodiler og en lang (omend urolig) nattesøvn iført uld fra top til tå, er jeg nu på benene igen.
Måske var det slet ikke influenza, men bare noget, jeg havde spist?
Hvad end det nu var, som sendte mig i dørken, så er jeg atter oppegående - lidt slap i koderne dog - og har været et smut hos Mr. Wang. Han havde fået et afbud, så min time på briksen blev forlænget med næsten en halv time. Slet ikke så tosset.
Jeg tror dog, jeg venter med at slå et smut forbi Samka i Nyhavn til i morgen eftermiddag.
25.11.08
Nedlagt
Min stilling altså
Pr. 1. marts
En dør lukkes
Nye skal åbnes
Hvilke ved jeg ikke endnu
Gode forslag modtages gerne
(helst inden jeg ryger i fire.om.ugen.fælden)
Pr. 1. marts
En dør lukkes
Nye skal åbnes
Hvilke ved jeg ikke endnu
Gode forslag modtages gerne
(helst inden jeg ryger i fire.om.ugen.fælden)
24.11.08
På smeltepunktet
Det er ingen hemmelighed, at jeg – som så mange andre – har et ultrablødt punkt for dyrebørn. I særdeleshed dem med varmt blod og blød pels. Så det kan sikkert ikke undre, at jeg var i nærheden af nedsmeltning i hjerteregionen, da jeg aflagde min moster og dette kuld visit i weekenden.
De er kun lige ved at få øjne og er ikke meget større end en halv Ærøspegepølse hver – lige til at putte i lommen. Alle syv! Jeg modstod dog fristelsen, for gravhunde med deres korte ben er ikke særlig velegnede som skibshunde. Men skulle der være nogen, som går og drømmer om en lille ruhåret med stamtavle og ørechip og det hele, så har I chancen i begyndelsen af 2009.
23.11.08
22.11.08
Lydtapet
Ord på skærmen bringes til verden akkompagneret af tastaturklikkelyde.
På den anden side af væggen lytter min bedstemor til en lydbog. Ordene kan ikke skelnes, men oplæseren er umiskendeligt en kvinde.
I kælderen brummer fyret med mellemrum.
På taget trommer haglene. Hastigt. Næsten hektisk.
Bortset fra det, er her ganske tyst...
På den anden side af væggen lytter min bedstemor til en lydbog. Ordene kan ikke skelnes, men oplæseren er umiskendeligt en kvinde.
I kælderen brummer fyret med mellemrum.
På taget trommer haglene. Hastigt. Næsten hektisk.
Bortset fra det, er her ganske tyst...
21.11.08
Mangfoldighed
Jeg møder dem, så snart jeg kommer ned på gaden:
Lysebrune, mørkebrune, nougatfarvede og gyldne
Nogle er helt sorte, andre en slags blegrosa
Hele farvepaletten har været taget i brug
De blander sig mellem hinanden
Store og små
Tykke og tynde
Lodne og hårløse
Der er sjældent to, som er helt ens
I bussen sad jeg bag ved en glad tyksak, lysende violet og med en ordentlig kvast
Det er for alvor blevet hue-vejr...
Lysebrune, mørkebrune, nougatfarvede og gyldne
Nogle er helt sorte, andre en slags blegrosa
Hele farvepaletten har været taget i brug
De blander sig mellem hinanden
Store og små
Tykke og tynde
Lodne og hårløse
Der er sjældent to, som er helt ens
I bussen sad jeg bag ved en glad tyksak, lysende violet og med en ordentlig kvast
Det er for alvor blevet hue-vejr...
20.11.08
19.11.08
Surprise visit
Jeg har lige booket pladsbilletter til min far - og jeg.
Når min mor, der allerede er taget i forvejen med bilen, fordi hun havde et par ekstra fridage, som aftalt henter ham på stationen i Hjørring på fredag, bliver det ikke kun ham, der stiger ud af toget. Vi glæder os til at se hendes ansigt. Og bedstemors. Og farmors.
Der er dømt weekend i Vendsyssel. Men først kan jeg se frem til en hel, lang togtur i selskab med min far. Jeg kan faktisk ikke erindre, hvornår vi sidst har kørt i tog sammen. Det bliver så hyggeligt.
Når min mor, der allerede er taget i forvejen med bilen, fordi hun havde et par ekstra fridage, som aftalt henter ham på stationen i Hjørring på fredag, bliver det ikke kun ham, der stiger ud af toget. Vi glæder os til at se hendes ansigt. Og bedstemors. Og farmors.
Der er dømt weekend i Vendsyssel. Men først kan jeg se frem til en hel, lang togtur i selskab med min far. Jeg kan faktisk ikke erindre, hvornår vi sidst har kørt i tog sammen. Det bliver så hyggeligt.
17.11.08
Ar eller år?
I kommentarfeltet til Donalds seneste indlæg, faldt jeg over følgende strofe i Johs. V. Jensens digt, Som Dreng skar jeg Skibe:
Ar efter håndværk
har jeg på hænderne
Og jeg kom til at tænke på, at jeg for mange år siden tog en talemåde til mig. Om at man i stedet for at tælle sin alder i år, kan vælge at tælle den i ar.
Ar udenpå og indeni kroppen, ar på sjælen, ar på samvittigheden - det tæller altsammen med i modningsprocessen og siger ofte meget mere om en person, end datoen på fødselsattesten gør.
Kroppens reparationsberedskab er en evig kilde til forundring, men det er jo ikke alle sår, som heler til usynlighed. Selvfølgelig er der situationer, hvor det kan være nødvendigt at forsøge at fjerne fysiske ar. Mennesker kan være blevet så vansirede, at deres livsværdi er forringet i en grad, som retfærdiggør forsøg på at slette sporene. Men for langt de fleste mennesker er dette jo ikke tilfældet. De fleste beholder deres ar. Heldigvis. Jeg synes nemlig ikke, at ar er grimme og finder dem sjældent skæmmende. Jeg opfatter dem i stedet som historier. Som vidnesbyrd om, at liv er blevet levet. Voksne mennesker uden ar, rynker, pigmentforandringer eller andre tegn på, at livet leves, er underligt anonyme og jeg synes, de kan være svære at forholde sig til.
De synlige ar på min egen krop er ikke så meget et udtryk for, at jeg er klodset og fumlefingret, men er nok mere en følge af, at jeg ikke forsigtigt har passet på mig selv. Jeg har brugt mig selv, er ikke veget tilbage for fysisk aktivitet og kan efterhånden begynde at se den slitage, der uundgåeligt følger med en tilværelse som min. Og jeg er endda ikke håndværker af profession.
Der er ingen udvendige operationsar imellem - de ar, andre kan se med det blotte øje fortæller helt andre historier. Jeg har erhvervet de fleste her i landet, men har også nogle, der er kommet til andre steder i verden - minder om hændelser på rejser, som en slags permanente feriesnapshots - og når jeg ser dem, tænker jeg på situationen og på omstændighederne, men aldrig på smerten, der gik forud. Den er glemt og kan ikke genkaldes. Og det er vel i og for sig meget nådigt.
Indeni er der også ar. Gamle og nyere, lægte sår. Nogle er helet smukt og er knapt mærkbare, andre har en knudret overflade, som røber, at sårene har været brudt op undervejs i helingsprocessen. Alle, som har gennemlevet sorgforløb, bærer på indre ar. Spørgsmålet er blot, om helingen har været sund, eller om der stadig er betændelse i. Og det andet, der er essentielt, er, hvordan man forholder sig til disse ar.
Egnes såvel som andres.
Jeg har efterhånden fået patina. Både udenpå og indeni. Der er ikke nogen af mine ar, jeg ikke har fundet fred med og hellere ville undvære. Og jeg er lige præcis så gammel, som jeg gerne vil være lige nu.
Hvor gammel er du? Tæller du alder i år eller i ar? Er der ar, du gerne var foruden?
Ar efter håndværk
har jeg på hænderne
Og jeg kom til at tænke på, at jeg for mange år siden tog en talemåde til mig. Om at man i stedet for at tælle sin alder i år, kan vælge at tælle den i ar.
Ar udenpå og indeni kroppen, ar på sjælen, ar på samvittigheden - det tæller altsammen med i modningsprocessen og siger ofte meget mere om en person, end datoen på fødselsattesten gør.
Kroppens reparationsberedskab er en evig kilde til forundring, men det er jo ikke alle sår, som heler til usynlighed. Selvfølgelig er der situationer, hvor det kan være nødvendigt at forsøge at fjerne fysiske ar. Mennesker kan være blevet så vansirede, at deres livsværdi er forringet i en grad, som retfærdiggør forsøg på at slette sporene. Men for langt de fleste mennesker er dette jo ikke tilfældet. De fleste beholder deres ar. Heldigvis. Jeg synes nemlig ikke, at ar er grimme og finder dem sjældent skæmmende. Jeg opfatter dem i stedet som historier. Som vidnesbyrd om, at liv er blevet levet. Voksne mennesker uden ar, rynker, pigmentforandringer eller andre tegn på, at livet leves, er underligt anonyme og jeg synes, de kan være svære at forholde sig til.
De synlige ar på min egen krop er ikke så meget et udtryk for, at jeg er klodset og fumlefingret, men er nok mere en følge af, at jeg ikke forsigtigt har passet på mig selv. Jeg har brugt mig selv, er ikke veget tilbage for fysisk aktivitet og kan efterhånden begynde at se den slitage, der uundgåeligt følger med en tilværelse som min. Og jeg er endda ikke håndværker af profession.
Der er ingen udvendige operationsar imellem - de ar, andre kan se med det blotte øje fortæller helt andre historier. Jeg har erhvervet de fleste her i landet, men har også nogle, der er kommet til andre steder i verden - minder om hændelser på rejser, som en slags permanente feriesnapshots - og når jeg ser dem, tænker jeg på situationen og på omstændighederne, men aldrig på smerten, der gik forud. Den er glemt og kan ikke genkaldes. Og det er vel i og for sig meget nådigt.
Indeni er der også ar. Gamle og nyere, lægte sår. Nogle er helet smukt og er knapt mærkbare, andre har en knudret overflade, som røber, at sårene har været brudt op undervejs i helingsprocessen. Alle, som har gennemlevet sorgforløb, bærer på indre ar. Spørgsmålet er blot, om helingen har været sund, eller om der stadig er betændelse i. Og det andet, der er essentielt, er, hvordan man forholder sig til disse ar.
Egnes såvel som andres.
Jeg har efterhånden fået patina. Både udenpå og indeni. Der er ikke nogen af mine ar, jeg ikke har fundet fred med og hellere ville undvære. Og jeg er lige præcis så gammel, som jeg gerne vil være lige nu.
Hvor gammel er du? Tæller du alder i år eller i ar? Er der ar, du gerne var foruden?
16.11.08
Havørn?
Ikke helt.
Det kan godt mærkes, at jeg dansede til klokken 4 i morges - men solen skinner og der er to koøjer, som venter på at blive monteret, så lige om lidt går det mod havnen.
Go' søndag!
Det kan godt mærkes, at jeg dansede til klokken 4 i morges - men solen skinner og der er to koøjer, som venter på at blive monteret, så lige om lidt går det mod havnen.
Go' søndag!
14.11.08
Fribilletter til MAMMA MIA!
Har lige modtaget nedenstående pr. mail - tænkte jeg lige ville dele:
Mød op i brudekjole og få fribilletter til
MAMMA MIA! i Forum, Kbh. 27.-31. maj.
Billetsalget til den internationale musical-succes starter på tirsdag 18. november kl. 10. Flere end 90.000 har allerede set Mamma Mia! i henholdsvis København og Horsens, og rigtig mange har set eller genset den forrygende historie i denne sommers filmatisering af den populære musical.
I samarbejde med FONA i Frederiksberg Centret, som er ét af salgsstederne, har vi valgt at gøre lidt ekstra ud af det: Vi tilbyder nemlig alle, der møder op i brudekjole på tirsdag i tidsrummet 10 – 10.30, to gratis billetter til én af forestillingerne i Forum til maj.
Til den første i køen med brudekjole på, vil billetterne oven i købet være på første række og inkludere en romantisk middag for to.
Om du kvinde eller mand, gammel eller ung, om det er din eller naboens brudekjole har ingen betydning, bare du møder op mellem kl. 10 og 10.30 tirsdag formiddag ved Fona i Frederiksberg Centret, - så er du garanteret to fribilletter til verdens mest sete musical.
Fona i Frederiksberg Centret
Falkoner Alle 21
2000 Frederiksberg
Læs mere om MAMMA MIA! her:
http://www.livenation.dk/
http://www.mamma-mia.com/
I samarbejde med FONA i Frederiksberg Centret, som er ét af salgsstederne, har vi valgt at gøre lidt ekstra ud af det: Vi tilbyder nemlig alle, der møder op i brudekjole på tirsdag i tidsrummet 10 – 10.30, to gratis billetter til én af forestillingerne i Forum til maj.
Til den første i køen med brudekjole på, vil billetterne oven i købet være på første række og inkludere en romantisk middag for to.
Om du kvinde eller mand, gammel eller ung, om det er din eller naboens brudekjole har ingen betydning, bare du møder op mellem kl. 10 og 10.30 tirsdag formiddag ved Fona i Frederiksberg Centret, - så er du garanteret to fribilletter til verdens mest sete musical.
Fona i Frederiksberg Centret
Falkoner Alle 21
2000 Frederiksberg
Læs mere om MAMMA MIA! her:
http://www.livenation.dk/
http://www.mamma-mia.com/
12.11.08
Ærøs gode liv i Nyhavn
For andet år i træk rejser det ærøske museumsskib M/S Samka til Nyhavn lastet med alt godt fra Ærø. I år sejles der under temaet
”Det gode liv, godt job og billige boliger”
Københavnerne får rig lejlighed til at føle, smage, se på og høre om Ærø.
Ombord på M/S Samka er nemlig en lang række ærøske virksomheder, der i skønsom rækkefølge er:
Sæberiet
Jørbæk Design
Bentzen Gele og Marmelade
Marstal Søfartsmuseum
Ærø Museum
Rise Bryggeri
Marstal Værft
Man må jo sige at ”prøvesejladsen” sidste år var en succes. Den førte i hvert fald til at mindst én familie flyttede til Ærø, siger formanden for Maritim Center Ærø, Christian Albertsen, der sammen med Jens Christensen fra Samkaforeningen står for togtet. Så vi glæder os til endnu engang at fortælle alle gæsterne om det gode liv, de går glip af ved ikke at flytte til Ærø, hvor der jo også er godt arbejde og en god billig bolig at få.
M/S Samka er at finde i Nyhavn
fra fredag den 28. til søndag den 30. november
Der er forskellige åbningstider de tre dage, og det er henholdsvis
kl. 12-18, 10-18 og 10-17
Selvom jeg jo allerede kender øen qua min opvækst og mine forældres fortsatte bosættelse der og derfor nok ikke lige er målgruppen for M/S Samkas besøg, skal jeg helt sikkert forbi det gode skib efter en nybagt Ærøpandekage og måske et krus øl fra Rise Bryggeri.
Måske vi ses i Nyhavn?
”Det gode liv, godt job og billige boliger”
Københavnerne får rig lejlighed til at føle, smage, se på og høre om Ærø.
Ombord på M/S Samka er nemlig en lang række ærøske virksomheder, der i skønsom rækkefølge er:
Sæberiet
Jørbæk Design
Bentzen Gele og Marmelade
Marstal Søfartsmuseum
Ærø Museum
Rise Bryggeri
Marstal Værft
Man må jo sige at ”prøvesejladsen” sidste år var en succes. Den førte i hvert fald til at mindst én familie flyttede til Ærø, siger formanden for Maritim Center Ærø, Christian Albertsen, der sammen med Jens Christensen fra Samkaforeningen står for togtet. Så vi glæder os til endnu engang at fortælle alle gæsterne om det gode liv, de går glip af ved ikke at flytte til Ærø, hvor der jo også er godt arbejde og en god billig bolig at få.
M/S Samka er at finde i Nyhavn
fra fredag den 28. til søndag den 30. november
Der er forskellige åbningstider de tre dage, og det er henholdsvis
kl. 12-18, 10-18 og 10-17
Selvom jeg jo allerede kender øen qua min opvækst og mine forældres fortsatte bosættelse der og derfor nok ikke lige er målgruppen for M/S Samkas besøg, skal jeg helt sikkert forbi det gode skib efter en nybagt Ærøpandekage og måske et krus øl fra Rise Bryggeri.
Måske vi ses i Nyhavn?
11.11.08
Vuggende Mortens aften
Efter arbejde tog jeg et smut på havnen for at male endnu en runde. Det tegner godt og der bliver så skinnende og lyst om læ, at det står i skærende kontrast til efterårsmørket udenfor. Bagefter bryggede jeg en potte te og gik på visit på bro 2, hvor der ventede stearinlys, hjerterum og godt brød med parmaskinke. Men bedst af alt - fornemmelsen af en båd i sit rette element.
Af og til ved man først hvor meget, man egentlig har savnet noget, når man oplever det igen. Ingen tvivl om, at jeg mentalt savner at sejle - men at kroppen også skriger efter det, vidste jeg ikke, før jeg mærkede den ro, der indfandt sig i mig, mens jeg sad der og lod mig vugge af bølgerne.
Af og til ved man først hvor meget, man egentlig har savnet noget, når man oplever det igen. Ingen tvivl om, at jeg mentalt savner at sejle - men at kroppen også skriger efter det, vidste jeg ikke, før jeg mærkede den ro, der indfandt sig i mig, mens jeg sad der og lod mig vugge af bølgerne.
9.11.08
Gensynsglæde, glimmerbøsser og godt selskab
Vi kom, vi så, vi gjorde store øjne. Vi skålede og spurgte, vi fortalte og forklarede, vi lyttede og lo.
Gårsdagens succesfulde træf med Donald, Jens, Marianne, Marianne og Joan fik tilføjet en dejlig bonus, da Jens efter kalorieindtag på RizRaz lokkede os med på byens ældste bøsseværtshus. Her skulle være så meget julepynt, at en vis Gertrud Sand godt kan pakke sin sture kass mæ æ jowlpønt væk igen. Angiveligt er der tale om lidt af en attraktion, som det ville være synd ikke at opleve.
Og han overdrev ikke, den gode Jens! Der var simpelthen glimmer og glitter og glade jul for alle pengene! Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, men min fantasi rakte i hvert fald ikke helt til julepynt i en størrelse og et omfang, som på samme tid fik mig til at føle mig meget lille og meget stor. Lille fordi julekuglerne var på størrelse med fodbolde og guirlanderne tykke som telefonpæle, stor fordi de hang så tæt og så lavt under loftet, at man næsten var nødt til at dukke sig for bare at komme ind i lokalet.
Med diskokuglen snurrende til at kaste lys rundt på denne overdådige og gennemført overdrevne udsmykning, var der et sandt glitterhav i loftet, på væggene og i vinduerne - og krydret med en ubønhørlig strøm af julemusik fra højtalerne var det umuligt ikke at blive smittet bare en lille smule af stemningen (selv jeg, som ellers ville have forsvoret at kunne mønstre nogen som helst form for julestemning efter på jobbet at have gloet på julepynt siden juli!).
Så der sad vi så, en lille sluttet blogkreds, med smil på læben, vådt i glassene og smurte tungebånd. Snakken gik, latteren bølgede og tiden fløj. Pludselig var der gået næsten fire timer og jeg syntes kun lige, vi var gået i gang. Men en familiefødselsdagsmiddag var programsat til samme aften, så der var ingen vej uden om. Nu glæder jeg mig bare til næste gang. Præcis en måned efter juleaften. Muligvis med lidt mindre glimmer, men forhåbentlig med lige så godt og hyggeligt selskab.
(Bonusinfo: Glimmerbøsse er det danske navn for Meligethes aeneus, den lille sortgrønne, metallic-skinnende bille, som elsker farven gul - men det var altså ikke dem, der holdt til på Centralhjørnet)
7.11.08
Gratis krimi
Midt i en ellers mørk november kan danske krimielskere se frem til en plads i solen, når Liza Marklunds nye roman bliver tilgængelig som podcast på dr.dk.
Fra tirsdag 11. november og 11 dage frem kan den svenske krimiforfatter Liza Marklunds nye roman, ’En plads i solen’, nemlig hentes som podcast på dr.dk/kulturguiden.
Læs mere her.
Fra tirsdag 11. november og 11 dage frem kan den svenske krimiforfatter Liza Marklunds nye roman, ’En plads i solen’, nemlig hentes som podcast på dr.dk/kulturguiden.
Læs mere her.
6.11.08
Faces in Places
Lav på granit, Ærø 2008Prøv at kigge efter. De er der alle vegne. Ansigterne.
Det er jeg langt fra den eneste, som har opdaget, og på Flickr er jeg derfor medlem af en gruppe, hvis eneste formål er at samle billeder af alle disse ansigter, som hverken tilhører mennesker eller dyr. Indtil videre er vi 2099 medlemmer, som tilsammen har uploadet over 8000 billeder.
Hvis ikke du allerede er tunet ind på ansigterne omkring os, så start med at kigge på tasten til venstre for 'z' på dit tastatur - og tag så et smut forbi Faces in Places og bliv overrasket. Der er selvfølgelig også en blog, men jeg synes billederne bliver præsenteret bedre på Flickr.
Denne leg går ud på at lede efter noget bestemt - noget, som gemmer sig i helt ordinære, dagligdags ting - og det er med til at øge opmærksomheden. Man bliver simpelthen bedre til at 'se' - og det tror jeg er sundt.
Det her er i hvert fald en harmløs måde at gøre det på.
Fra Faces in Places
5.11.08
Verbal udluftning
Jeg er en elastik. Og jeg er spændt til bristepunktet. Hvis jeg forbliver i denne tilstand, vil jeg enten sprænges eller miste evnen til at vende tilbage til mit udgangspunkt. Begge dele er lige uhensigtsmæssige.
Jeg er en dampkedel. Med ventilen lukket og fuldt plus på. Der er eksplosionsfare og det er tid til enten at leve med braget, der må komme, eller åbne for ventilen.
Mit liv er for kort til den slags. Alt for værdifuldt til indestængthed af denne kaliber. Så jeg tager tyren ved hornene. Sender mailen med de to sigende linier. Og ved, at jeg nu har løsnet skruerne, der holder på ventilen. Ved stadig ikke helt, om låget vil flyve af med et smæld, eller om overtrykket kan sive ud uden at forvolde skade. Men jeg satser.
Femten timer senere, lige ankommet til pinden, indkaldes jeg til uofficiel dampudtømning. Sandheder på bordet. Ord på og masser af dem. Det hjælper. Elastikken slappes en brøkdel, men der er stadig en fjeder i mig, der hidsigt forsøger at vende tilbage til et langt sundere stadie. Til den tilstand, hvor det er OK at befinde sig i overhalingssporet. Når bare der er et mål med travlheden. Når bare der er mening med byrderne. Når bare der er udsigt til forandring. Så kan jeg overkomme det utroligste. Ved jeg.
Der kan ikke loves bedring før allertidligst i begyndelsen af næste år. Det forventede jeg egentlig heller ikke, men det var ved at være sidste udkald for en udmelding. Og bare det at sætte ord på i rette forum betyder, at det nu føles bedre. Ikke ret meget, men dog mærkbart.
Måske har jeg undgået at blive ramt af epidemien?
Jeg er en dampkedel. Med ventilen lukket og fuldt plus på. Der er eksplosionsfare og det er tid til enten at leve med braget, der må komme, eller åbne for ventilen.
Mit liv er for kort til den slags. Alt for værdifuldt til indestængthed af denne kaliber. Så jeg tager tyren ved hornene. Sender mailen med de to sigende linier. Og ved, at jeg nu har løsnet skruerne, der holder på ventilen. Ved stadig ikke helt, om låget vil flyve af med et smæld, eller om overtrykket kan sive ud uden at forvolde skade. Men jeg satser.
Femten timer senere, lige ankommet til pinden, indkaldes jeg til uofficiel dampudtømning. Sandheder på bordet. Ord på og masser af dem. Det hjælper. Elastikken slappes en brøkdel, men der er stadig en fjeder i mig, der hidsigt forsøger at vende tilbage til et langt sundere stadie. Til den tilstand, hvor det er OK at befinde sig i overhalingssporet. Når bare der er et mål med travlheden. Når bare der er mening med byrderne. Når bare der er udsigt til forandring. Så kan jeg overkomme det utroligste. Ved jeg.
Der kan ikke loves bedring før allertidligst i begyndelsen af næste år. Det forventede jeg egentlig heller ikke, men det var ved at være sidste udkald for en udmelding. Og bare det at sætte ord på i rette forum betyder, at det nu føles bedre. Ikke ret meget, men dog mærkbart.
Måske har jeg undgået at blive ramt af epidemien?
4.11.08
Ekstremitets-gnaver
Jeg har nu været hos Mr. Wang ti gange. Behandlingsindsatsen har været koncentreret om nakken og ryggen, og efterhånden er det primært én finger, som fortsat sover. Akupunkturen har med andre ord hjulpet meget, men alligevel ikke helt så meget, som jeg havde håbet på. De sidste par dage har jeg nemlig igen haft ondt i hele underarmen, og alle fem fingre har nærmest konkurret om at sove mest. Det er værst om natten og morgenen, men fortager sig heldigvis i løbet af dagen. Når det går ud over nattesøvnen, melder frustrationen sig dog for alvor, og i dag fortalte jeg så Mr. Wang, at jeg syntes, det var blevet værre igen. Han trykkede mig et par steder i nærheden af albuen, og jeg skal love for, at jeg nærmest hang oppe under loftet.
"Du arbejd marjt mæ mus?"
Det måtte jeg jo erkende, hvortil Mr. Wang bare nikkede med sit lille, skæve, vidende smil.
Musearmen fik et par nåle og efter et par minutter var det lige før, man kunne høre mine fingre snorke. Det var meget lidt rart, men det føltes til gengæld helt vildt, da han fjernede nålene igen og fingrene straks og på nærmest magisk vis vågnede op til dåd. Ingen tvivl om, at han havde fat i noget af det rigtige.
De sovende fingre er åbenbart et symptom på flere ting, for de forskellige fingre sladrer om, hvor i kroppen, nerverne til dem bliver klemt - og når de som mine sover hele bundtet, så er der en vis sandsynlighed for, at der er problemer mere end ét sted.
Mens jeg således må se i øjnene, at jeg ikke er repareret færdig endnu, kan jeg jo vælge at glæde mig over, at jeg trods alt (langt om længe) får gjort noget ved det - og så ellers væbne mig med lidt mere tålmodighed.
"Du arbejd marjt mæ mus?"
Det måtte jeg jo erkende, hvortil Mr. Wang bare nikkede med sit lille, skæve, vidende smil.
Musearmen fik et par nåle og efter et par minutter var det lige før, man kunne høre mine fingre snorke. Det var meget lidt rart, men det føltes til gengæld helt vildt, da han fjernede nålene igen og fingrene straks og på nærmest magisk vis vågnede op til dåd. Ingen tvivl om, at han havde fat i noget af det rigtige.
De sovende fingre er åbenbart et symptom på flere ting, for de forskellige fingre sladrer om, hvor i kroppen, nerverne til dem bliver klemt - og når de som mine sover hele bundtet, så er der en vis sandsynlighed for, at der er problemer mere end ét sted.
Mens jeg således må se i øjnene, at jeg ikke er repareret færdig endnu, kan jeg jo vælge at glæde mig over, at jeg trods alt (langt om længe) får gjort noget ved det - og så ellers væbne mig med lidt mere tålmodighed.
3.11.08
Storkøb
Vi maler med epoxy. Det er der ikke noget underligt i, for det er nu engang det, man gør, når man har en stålbåd. Men epoxy er noget værre stads at få af pensler og ruller, og det betyder desværre, at vi kun bruger en pensel én gang for derefter at smide den væk.
Jeg bryder mig ikke om det, men det er meningsløst at forsøge at rense dem efter brug, og så må jeg trøste mig med, at der går laaaaaang tid, før det igen bliver nødvendigt at male.
Abonner på:
Opslag (Atom)