Fjerde i fjerde (i fjerde)

Madame opfordrer til ny leg (via Losarinas mor):
Det er meget, meget simpelt: Vis os det fjerde billede i den fjerde mappe med billeder på din computer. Hvad mon der gemmer sig?

Nu er jeg typen, der ynder at bruge et sindigt mappe-i-mappa-system, så jeg var nødt til at tage endnu et digitalt spadestik, for at finde ind til billedet. Stor var fornøjelsen, da dette sommerbillede af niecebarnet og hendes legekammerat for en dag (ældstedatteren af en af mine gamle veninder på Ærø) tonede frem på skærmen. Hvem siger, man ikke kan være iklædt prinsesseudstyr, bare fordi man skal et smut ud i sommersolen og klappe kaninerne?

Har du lyst til at lege med?

Who's the boss? Øjnene eller maven?

Kan du huske, at en 25cl sodavand, var noget af det vildeste, man kunne få som barn? Det var sådan noget, man kun fik til særlige lejligheder som børnefødselsdage (og så drak man den med sugerør, pustede bobler i den og fik brus ud af næsen)? Har du tænkt over, at sodavandsflasker, chipsposer, slikposer og alle mulige andre typer emballage bare er vokset og vokset i volumen i løbet af de seneste tre årtier?

Rigtig mange mennesker lytter mere til deres øjne, end de lytter til deres maver. Det er derfor, vi snupper en portion ekstra. Det er derfor vi siger ja tak til dessert, selvom vi faktisk er mætte. Det er derfor, vi køber jumboposerne med slik i stedet for de små, hvor der jo 'næsten ikke er noget i' - og de store poser har jo også en lavere kilopris. Hvorfor mon?

Vidste du, at vi i gennemsnit spiser 92% af alt, hvad der er på tallerkenen?
Det er måske værd at have med i sine overvejelser, når man øser op eller vælger, hvilken størrelse tallerken, man skal spise af?

Vidste du, at vi mennesker har en tendens til først og fremmest at spise af de ting, der ligger midt i køleskabet? Hvad ligger der i midten af dit køleskab? Gulerodsstave? Er det noget sundt eller noget mindre sundt?

Brian Wansink har skrevet bogen 'Mindless Eating' og selvom meget af det, han skriver, ikke overrasker, så er det alligevel tankevækkende læsning. Meget tankevækkende endda. Wansink har selvfølgelig både en hjemmeside og en blog, så mens man overvejer, om man vil have fat i hans bog, er der en hel del interessante indlæg frit tilgængelige. Fx kan man læse, at begrebet 'comfort food' dækker over forskellige ting afhængig af, om man er mand eller kvinde.

Spiser du mere, end du tænker?
Jeg gør en gang imellem - typisk på en bestemt dag én gang om måneden. Det er ikke en undskyldning, det er bare en konstatering...og jeg arbejder på sagen. Først og fremmest er det rigtig, rigtig smart IKKE at have chokolade i huset, når jeg rammer 'dagen'. Jeg er nemlig latterligt forudsigelig, når det kommer til, hvad der tæller som comfort food for mig.

Eksisterer du?

I sidste uge var jeg på kursus. Underviseren, Abelone Glahn, driver bl.a. virksomheden @media og har skrevet bogen 'Dit virtuelle håndtryk' - og det var også titlen på kurset. Jeg skulle lære noget om, hvordan man gør sig synlig på nettet. Som erhvervsdrivende skal man være opmærksom på , at hvis man ikke er på nettet, så eksisterer man ikke (for nu at bruge Abelones ord) - og i det 21. århundrede er der ingen tvivl om, at butikker og andre firmaer i meget høj grad bliver bedømt efter deres synlighed på nettet.

Hvor tit tjekker du en vare eller en ydelse, inden du betaler for den? Hvor tit undersøger du, om der er billigere eller bedre alternativer? Hvor ofte bruger du internettet til at foretage disse undersøgelser? Ret tit, ikke? Jeg gør i hvert fald - og jeg er IKKE alene. 89% af alle danskere, som skal lede efter en leverandør, bruger en søgemaskine. Google er min ven. Og de forretninger eller udbydere af ydelser, som jeg leder efter, men som jeg ikke finder - de får sjældent mig som kunde. Det samme gælder for dem, som jeg måske nok finder, men hvor jeg mødes af en ufærdig eller uoverskuelig hjemmeside. Døde links, sider med titlen 'siden er under opbygning', sider der ikke er blevet opdateret i årevis, sider uden let navigering eller i det mindste et søgefelt - alle den slags hjemmesider er totalt turn off og sender mig fluks videre i min søgen. Tilbage til Google.

Man kan bruge en masse penge på at få søgeordsoptimeret sin hjemmeside. Man kan bruge penge på Google Addwords og online-kampagner. Men man kan også gøre mange ting, der ikke koster noget. Man kan fx være aktiv i sociale netværk som LinkedIn eller K-forum (Facebook betragtes indtil videre ikke som et særligt seriøst sted, men hvem ved, hvad der kommer til at ske derinde?).
Man kan også oprette en blog. Og samtidig sørge for at overholde de gyldne bud om at opdatere jævnligt (men ikke tre-fire gange om dagen med mindre det virkelig passer til virksomheden), besvare kommentarer, kommentere hos andre, skrive om noget relevant, sætte beskrivende tags og etiketter på sine indlæg (og billeder) og tilmelde sin blog til fora som fx overskrift .dk, technorati.com og blogbot.dk.

Nu er jeg jo ikke selvstændig erhvervsdrivende, men på mit job leger vi med tanken om at blive mere synlige i den digitale verden. Det er vejen frem for en virksomhed som den, jeg arbejder for - så det er bare med at komme i gang og komme ud over rampen! Første step er søgeordsoptimering og Google Addwords. Næste step bliver måske en blog. Jeg håber det. For så skal jeg i gang med at lære at bruge Wordpress.

Hav(ne)blik

Der var godt nok stille derude i dag. Hverken vind eller mennesker bragte liv til havnen, der virkede som om den var gået helt i hi. En enkelt ensom måge cirklede rundt, men ellers var jeg overladt til mig selv og projektet. Kæresten var nødt til at arbejde, så det krævede en vis portion viljestyrke at pakke sig ind og sætte sig på cyklen for at køre de ti km ud til båden, når nu sofaen og Orhan Pamuk lokkede med hyggefimsetimer derhjemme... Men afsted kom jeg, og med P1 som selskab lykkedes det at få mellemslebet og malet det nye halvskot endnu en gang.

Netop som jeg var færdig og havde fået pakket værktøj og maling væk, var der en stemme, som råbte 'Halløj' og pludselig var der liv på havnen. Karen og kæresten og gravhunden Alfred havde taget turen på cykel i selskab med en termokande kaffe og en flok chokolate chip cookies - hvor heldig har man lige lov at være på en januarsøndag?!

Tak for i går

Det er vist ingen hemmelighed, at vi var 22 bloggere, som mødtes i går over mad og drikke krydret med masser af snak og latter. Nogle havde rejst langt for at være med - Belgien var repræsenteret af Nille, Norge af Hege og Thorvald, Jylland af Annie, Lene og Marianne. Tak for at I tog den lange vej. Og tak til alle I andre, som også var med til at gøre træffet til en herlig oplevelse. Det er vist første gang, jeg har været til blogtræf i OTTE timer!!!

Sifka, Madame, Marianne, Nille, Jens, Husejer, Anne, Marianne, Hege, Fru Green, Lene, Catarina og Valdemarsro har allerede skrevet om træffet, så jeg vil blot (endnu en gang) konstatere, at det er forunderligt, hvad der kan komme ud af at skrive en blog.
Tænk at skabe den slags positive relationer på tværs af regionale såvel som nationale grænser, på tværs af alder, fag og social baggrund! Det er da fantastisk! Sifka og jeg talte i går om, at vi gennem vores respektive blogs har lært mennesker at kende, som vore hjerter banker varmt for, og som vi til enhver tid vil stille op for, hvis der bliver bedt om vores hjælp. Det er en gave og jeg kan blive helt blød inden i bare ved tanken om, at det eneste der fra første færd har bundet os sammen, er de ord, der flyder fra os hver især.
Ord.
Tænk engang...

Barndommens vintre

Donald skrev i går om isvintre.
Det fik mig til at mindes...


Jeg var to år - næsten tre - i isvinteren 78/79. Dengang gik snedriverne helt op i første sals højde, og min mor måtte gå på arbejde på ski (for hjemmesygeplejersker holder ikke snefri). Nogle år senere lå der kæmpestore snedriver omkring fastelavnstid, og jeg var klædt ud som Anders And med maske, matroshat, sømandstrøje og hvide strømpebukser. Jeg har et billede af mig selv, hvor de tynde tøseben nærmest går i ét med driven, jeg står på.

Jeg har, med en barndom på en lille ø, oplevet de smukkeste isskruninger! Og den vinter, Donald fortæller om, husker jeg især for, at min far var nødt til at gå på isen med en stor sav og save en bræmme væk omkring båden, for at den ikke skulle blive skruet ned af isen…

Jeg husker vintre, hvor jeg har stået på ski i bakkerne omkring Bjergby i Vendsyssel, når jeg var på vinterferie hos min moster. Vi var også en gang ude at køre med kane... Jeg husker vintre, hvor vi var en hel flok unger, der løb på skøjter i det inddæmmede nor på Ærø. Fornemmelsen af iskolde tæer, trods flere lag uldne sokker, ligger helt tydeligt i kroppens hukommelse.

Jeg erindrer også en med al ønskelig tydelighed den vinter i syvende klasse, hvor jeg brækkede næsen (på mig selv) og måtte køres til lægen med en sneplov. Undervejs var jeg med til at hive en tankvogn op af grøften og det tog en evighed at nå ud til vagtlægen, der blot konstaterede, at bruddet ikke krævede gips og at jeg i øvrigt skulle holde mig i ro i flere UGER! (Ikke populært, når der lå masser af dejlig sne udenfor!!!)

Underligt at tænke på, at man kan sige ‘da jeg var barn…’ og vide, at der er børn i dag, som slet ikke har oplevet noget lignende!

Får vi mon sne inden foråret?

Messegratist - Ferie09

Som nogen måske ved, er der feriemesse i Bella Center i denne weekend.

Hvis man, som jeg, går og drømmer lidt om sol og sommer, kan man jo tage derud og lade sig inspirere. Man kan selvfølgelig vælge at betale de 85 kroner, det koster i entré, men man kan også spare dukaterne og i stedet klikke ind på Adventure Kompagniets hjemmeside, hvor man kan downloade en gratis billet til i morgen.

Der er noget for enhver smag på messen. Og selvom jeg ikke lige planlægger at skulle rejse en hel masse andet end med egen båd (borset fra ferien, jeg fik i julegave), synes jeg, det kan være rart at få lidt brændstof til drømmene og andre nye input. Personligt er jeg fx ret nysgerrig efter at lære mere om bæredygtig turisme.

At lokalisere passionsfrugten

Jeg har en veninde, der jobmæssigt står i et vadested. Rigtig meget endda. Sådan nærmest i vand til halsen. Hun SKAL træffe nogle karrieremæssige valg, men har lidt udfordringer med 'hvordan' og 'hvornår'. Ikke så meget med 'hvorfor' - for når man bliver syg, der hvor man er, skal man enten ændre på sin situtation i det aktuelle job eller simpelthen søge andre veje. Det er min mening. Det er også Pernille Melsteds mening. Hun har tilmed skrevet en hel bog om at finde ud af, hvad man SÅ skal, hvis ikke man skal det, man troede, man skulle.

'Find din passion på 4 uger' er en coach-dig-selv-bog, som handler om at finde frem til favoritjobbet, og den har ligget højt på hitlisterne, siden den kom på gaden i 2007. Bogen er smækfyldt med øvelser, der skal spore en ind på de ting, man brænder allermest for. Simpelthen en guide til at afdække ens største passion(er) på jobfronten.
Disse øvelser er lidt af en udfordring. Man bliver tvunget til at grave dybt i sig selv, og det er i sig selv sin sag. Men Pernille Melsted anbefaler, at man finder sig en makker (og det er så her, jeg kommer ind i billedet), der gennemgår samme coaching-forløb - og som man så bruger som sparringspartner. Det er sin sag at svare ærligt på bogens spørgsmål i skriftlig form, men det er en endnu større udfordring at skulle sige sine svar højt for et andet menneske. Det kræver mod og vilje - men så skal jeg også love for, at der er gevinst!

Jeg skal jo ikke selv ud og finde nyt job lige nu, men det vidste jeg ikke, da vi begyndte på forløbet (ja, vi bruger så lige lidt mere end de fire uger, det kan gøres på). Det er dog ingen skade til at lære lidt mere om sig selv, så selvom jeg ikke har samme behov som min veninde, får jeg også en masse ud af øvelserne og vores sparringsmøder. Vi er ca. halvvejs gennem bogen, og jeg skal da lige love for, at der bliver rusket op i os. Hvad det fører til for venindens vedkommende, vides endnu ikke, men pointen er også, at man skal gennem alle øvelserne, før man overhovedet skal begynde at overveje HVORDAN passionen skal kunne realiseres.

Hvis du kan svare ja på et eller flere af flg. spørgsmål, er bogen måske også noget for dig...

• Jeg føler ikke, jeg er på rette hylde
• Jeg ved ikke hvad jeg vil, men jeg ved, at det ikke er det her…
• Jeg har aldrig brugt tid på at undersøge, hvad jeg virkelig brænder for
• Jeg har aldrig brugt tid på at undersøge, hvad jeg er god til
• Jeg føler mig som en pausefisk i mit eget liv

Forventningsafstemning

Jamen…
Jeg troede…
Når vi nu ikke…
…så regnede jeg med…

Det skulle jeg måske nok have indviet dig i...?

Hårdt booket?

Jeg startede på det nye job for tolv dage siden. Gode dage, som dog har krævet megen fokus.
Derudover har jeg haft otte ikke-arbejdsrelaterede aftaler i min kalender i samme tidsrum. Samt et aften-teammøde og en lørdagsvagt. Der har været en 17-års, en 34-års og en 70-års fødselsdag plus en hel håndfuld pleje af det sociale netværk.
Der har været knald på, men det har været gode dage og jeg ville ikke have valgt noget af det fra, hvis jeg skulle gøre disse uger om. Ligesom jeg heller ikke fortryder, at jeg droppede en fernisering i går. Man skal kende sine begrænsninger.

Så lige nu - hvor det er en hel uge siden det skete sidst - glæder jeg mig over, at der ikke er nogen planer for i morgen. Udover en tur på havnen selvfølgelig, men bådprojektet har jeg slet ikke kalkuleret med i ovenstående regnskab. Hvis jeg gør det, bliver det for uoverskueligt. I morgen skal jeg bare ud og male lidt og ellers kommer dagen til at foregå i relativt lavt gear. For i næste uge er der allerede fem bookinger. En tidlig morgentræning og tre sociale arrangementer efter fyraften samt det længe ventede blogtræf på lørdag.

Jeg glæder mig til det hele, men måske er det meget godt, at der (foreløbigt) kun er to aftaler i den efterfølgende uge...

At vove for at vinde

Great love and great achievements involve great risks.

(Citat fundet i en af mine gamle træningsdagbøger...)

På skolebænken

Jeg er FULDSTÆNDIG bombet i bærret!
Misforstå mig ikke - jeg er vild med mit nye job, jeg trives, jeg er glad og jeg synes, det er en fornøjelse at gå på arbejde. Men hold da op, hvor er der meget nyt, der skal lagres i mit i forvejen overfyldte hovede. Nogen gange ville jeg sådan ønske, det var muligt at slette gamle hukommelsesfiler, der aldrig, aldrig, aldrig mere bliver aktuelle. Ville det ikke være smart at kunne skille sig af med unyttig viden, der bare ligger og tager plads op, hvis det dermed betød, at ens processor arbejdede hurtigere? Tænk, hvis man kunne defragmentere sin egen hjerne? Speede de små grå lidt op ved en omgang hovedrengøring?
Det ville da være smart!

Lige nu flyder det rundt på den øverste hylde med nye informationer om systemer, programmer og begreber. Det er ikke helt russisk, men det er en hel bunke nye gloser i sprog, som jeg aldrig har lært fra bunden. Jeg er jo autodidakt udi det her kommunikations-/billed-/web-noget af ren og skær interesse og nysgerrighed. Og jeg suuuuuger til mig i øjeblikket. Lytter, spørger, spørger noget mere, prøver selv, googler løs, spørger, prøver, bruger hjælpefunktioner og spørger så igen.
I dag har jeg lært en masse om søgeordsoptimering (SEO), snuset til Cascading Style Sheets (CSS) og og jublet over nye genveje i Adobe Illustrator. Jeg har opdaget Adobe Bridge, ftp-funktionen i Firefox-browseren og jeg har genopdaget Dreamweaver.
Der er noget at holde styr på!!!

Den første uge gik med at føle sig som den nye elev i klassen. Finde rundt i huset, lokalisere de basale ting, lære en masse nye navne, prøve at få overblik over mine arbejdsopgaver. Herligt! Jeg følte mig velkommen og værdsat, og jeg tog hver dag en ny bid af det, som blot er toppen af isbjerget. Der ligger b u n k e r af opgaver til mig. Ingen risiko for, at jeg kommer til at kede mig de næste mange måneder eller mere. Og der dukker hele tiden nye ting op, som jeg da også liiiiige kunne være den, der fiksede - når jeg altså får tid på et eller andet tidspunkt.
Det er så skægt!

Man plejer at sige, at det er hårdt at starte i nyt job. At det kræver en masse energi. Det gør det også, men jeg FÅR også en masse energi. Godt nok er jeg fuldstændig baldret i bøtten lige nu efter en marathondag foran skærmen (efterfulgt af team-møde og spanske bobler), men lige så meget som jeg glæder mig til at putte mig under dynen om lidt, lige så meget glæder jeg mig til at skulle på arbejde igen i morgen.
Det er SÅ fedt!



Jeg beklager overfor trofaste læsere, at jeg er lidt ustabil i blogland i øjeblikket, men jeg har tillid til, at I bærer over med mig og forstår hvorfor...

Rowing machine revisited

Hvem skulle have troet det?
I tre år er det lykkedes mig at holde stand. Faktisk er det gået aldeles glimrende. Ingen abstinenser. Ikke en gang noget, der kunne minde om savn. Efter flere års intensivt brug holdt jeg op. Vinkede farvel til både den og dens flydende og langt mere attraktive pendant.
I aften har jeg tilbragt en hel time i selskab med den. Romaskinen. Ergometeret. Næsten som i gamle dage.

Der var en gang, hvor ni ugentlige træningspas og stram diæt var hverdagskost. Hvor vintersæsonen blev brugt i ergometer seks af ugens dage (den syvende, fridagen, blev brugt i svømmehallen i stedet). Der var en gang, hvor jeg lynhurtigt kunne omregne kadance og tryk til distance og tid, hvor 4(6+4+2)/5 22-24-26 D-C gav mening, hvor der blev vasket mere træningstøj end almindeligt tøj og stort set hver eneste weekend blev tilbragt på Team Danmarks træningscenter. Det var dengang. Det var blod, sved og tårer. Og sejre og succeser.
Det var vel nok dage.

Men alting har sin tid. Jeg stoppede, mens legen stadig var god. Holdt formen rimeligt ved lige de første par år efter, men er ærlig talt faldet af på den. Nu er jeg ikke bare blevet både ældre og tungere (hvilket er helt okay), jeg er også blevet langsommere og slappere (hvilket ikke er helt okay). Hvor skidt det egentlig står til, har jeg valgt ikke at undersøge i detaljer endnu. Der skal lige gå et par uger, før jeg støver de gamle træningsdagbøger af og begynder at sammenligne tider. Indtil da vil jeg glæde mig over, at jeg ikke er alene om projektet. Jeg har følgeskab af en god veninde, der føler sig lige så fraggelarme-agtig som jeg. Og det er godt, for jeg er ikke gået så vidt som til at melde mig ind i en roklub igen - slet ikke - og jeg kommer vist aldrig til at føle mig rigtig fortrolig med at befinde mig i et fitnesscenter.

Småborgerlig lørdag

Så så man lige Lotten tilbringe sin lørdag til 70-års fødselsdag på Damhuskroen.
I selskab med lejlighedssange, rynkevandfald og rollatorer, blåtonet vandonduleret hår, (soon to be arve-)guld, og en kønsløs buffet (som blev betegnet som moderne, fordi en håndfuld rucola havde forvildet sig med på et af fadene). Scenen var sat på allermest forudsigelige vis.
Smalltalk med mennesker, man ikke aner, hvem er, skåle og synge og skåle, mere smålltalk, hurraaaaaaaa-råb og synge lidt mere tralalalala.
Og så var der kaffe. Med hjemmelavet konfekt, som børnebørnene havde lavet.

Fødselaren blev glad for gaven. Og hun var rørt til tårer over, at vi ville være med til at fejre dagen. Det er det vigtigste. Det, der virkelig tæller. Så skidt med, at vinen var sur og tjeneren beruset. Skidt med, at der var 16 lange vers i den ene sang. Skidt med, at både kæresten og jeg havde kvalme, da vi cyklede hjem. Det var ikke værre, end at en rugbrødsmad og en god kop te har fået os på ret køl igen. Og så forsøger jeg at undlade at tænke på alle de ting, jeg trods alt hellere ville have brugt en hel lørdag på.

Gæt en gave

Til mig

Fra ham

I februar

(PS: Længe leve biblioteket!)

Bevar kontakterne

Jeg kender flere, heriblandt min kæreste, som har været så uheldige at miste en masse kontakter, når en mobiltelefon enten stjæles, går i stykker eller hackes. Senest har Nille fortalt om sine genvordigheder forårsaget af en sølle lille sms. Bye bye telefonnumre og alt muligt andet!

Tager du back up af din telefon?

Hvis ikke, kan jeg fortælle, at ZYB er alletiders hjælp til frembringelse af denne lille tryghedsfremmende detalje. Det er gratis, det er nemt og det tager ikke ret lang tid. ZYB kan også bruges, hvis du skal flytte dine kontakter fra en telefon til en anden (som når man fx skal aflevere sin jobtelefon og vende tilbage til livet med sin gamle, eller hvis man er heldig at få en ny). Den manøvre kan også laves med en almindelig synkronisering, men fordelen ved ZYB er, at man kan lynhurtigt kan få redigeret i sine kontakter, inden man sender dem videre - det er meget lettere end at sidde og gøre det manuelt på telefonen.

ZYB kan bruges til alt muligt andet også, men det er i første omgang back up-funktionen, jeg har benyttet mig af. - Jeg kender i øvrigt godt talemåden 'Rigtige mænd tager ikke back up. De græder bare!', men ovenstående tips er altså ikke udelukkende møntet på kvindelige læsere ;-)

Learning by drinking

Der er meget nyt at lære, når man sådan starter på nyt job i en ny branche.

Sideløbende med alle de officielle arbejdsopgaver har jeg besluttet mig for at lære hele menuen at kende ved simpelthen at smage mig igennem den. Det gælder også drikkevarerne. I dag blev det til en chai med vanille (lidt tøset, men sikkert god på en dag, hvor den søde tand brøler), en kop økologisk te med lakrids og pebermynte (lyder mystisk, smager fantastisk) og en ginger ale (som jo altid er godt). I morgen vil jeg snuppe en af de Søbogaard-varianter, jeg ikke har prøvet før. Og måske endnu en variant af te. Kaffen, der er friskristet, -kværnet og -brygget, er jeg slet ikke nået til endnu.

Har jeg sagt, at jeg godt kan lide mit nye job?

Kan "biolog" rime på "marketingkoordinator"?

Vi kommer vidt omkring, vi biologer. Ikke bare i verden, men også i jobatlasset. Kun en brøkdel af dem, jeg i sin tid læste sammen med på universitetet, er havnet i vaskeægte, traditionelle gummistøvlebiologijobs. Rigtig mange af de øvrige bruger stadig deres fag i et eller andet omfang, men er ansat som ingeniører, folkeskolelærere, sælgere, konsulenter, skribenter - you name it. En hel del af os har i kortere eller længere perioder arbejdet inden for brancher, der absolut INTET har at gøre med biologi. En arbejder for arbejdstilsynet. En anden er blevet heste-healer(!). En tredje er handicaphjælper og musiker. Jeg kender desuden flere biologer, der er ansat som IT-guruer rundt omkring
Da jeg i sin tid begyndte på biologistudiet, fik vi allerede den første dag at vide, at der nok ikke ville være jobs til os alle sammen, når vi blev kandidater. Det var oddsene. Det er det for så vidt stadig, hvis man har skyklapperne på og alene fokuserer på jobtitler, som indeholder ordet 'biolog', men jeg kan ikke komme i tanke om nogen blandt de biologer, jeg kender, som går ledige.

Min gamle klasselærer havde sagt nogle kloge ord til mig, da jeg blev færdig med 10. klasse. Ord som jeg tog til mig, og som jeg for altid vil være taknemmelig for. De handlede om at vælge studie efter interesse frem for at vælge efter potentiel status og indkomst. Da jeg valgte at læse biologi efter gymnasiet, valgte jeg med hjertet. Lyttede til det, som hjertet sang allerhøjest om, da jeg var 20. I dag havde jeg måske valgt anderledes, havde måske valgt en anden retning, men jeg har aldrig aldrig aldrig fortrudt. Heller ikke selvom jeg ikke arbejder som biolog i dag. Det kommer jeg til igen, hvis jeg vil det nok. Og jeg slipper jo ikke taget i faget, bare fordi jeg laver noget andet - noget som også interesserer mig.

I dag, da jeg skulle sende min første officielle mail fra mit nye job, gik det op for mig, at min titel fra og med i dag er 'marketingkoordinator'. Jeg troede, jeg ville komme til at blive kaldt noget med 'kommunikations...', og havde altså ikke opdaget, at det ikke var tilfældet. Den ene chef spurgte drillende, om det var så lemfældigt, jeg læste kontrakter - hvortil jeg jo måtte svare, at jeg har koncentreret mig om paragrafferne og ikke hængt mig i titlerne. Sådan er jeg. Det vigtigste er arbejdsopgaverne. Og de bliver sjove!
Jeg har haft en herlig første dag - masser af input og positive oplevelser. Det tegner godt.

Den sidste dag før den første dag

Det er søndag. Det er sidste feriedag.
I morgen tager jerg hul på et spritnyt tilværelseskapitel.
Min kommende chef har lige sendt mig en sms om, at første dags starttidspunkt er rykket til 9.30. Det er i orden. Jeg er ikke den, der bliver gnaven over at få en blid start oven på en lang juleferie med sene aftener og ditto morgener.

Det er søndag. Der er åbent på biblioteket og jeg har fire bøger, som står på reservationshylden og venter på mig. Dem henter jeg om lidt, men venter med at læse i dem til i aften. For det er jo søndag, jeg har stadig ferie, og det er tid til endnu en tur på havnen for at arbejde på båden. I går fik jeg konstrueret et nyt halvskot til afskærmning mellem kortbord og vådt sejlertøj. Jeg følte mig som en snedkerlærling, der lige har bestået sin svendeprøve!

Jeg glæder mig til resten af i dag. Jeg glæder mig til i morgen. Det er da luksus!?

12 sunde nytårsforsætter

Som jeg skrev i begyndelsen af december, er det planen at skyde 2009 i gang ved at tage den fysiske såvel som mentale sundhed op til revision. Vi begynder på mandag og tager udgangspunkt i det første kapitel i "12 sunde vaner - Bedre helbred, mere energi og større velvære" af Sanna Ehdin.

"Vi" er indtil videre en blandet flok (kvindfolk) med vidt forskellig baggrund, alder og indgangsvinkel til projektet. Fælles for os er grundlæggende, at vi er med på legen og tilhængere af ideen om, at det er både sjovere og lettere at indføre nye sunde vaner i sit liv, hvis man ikke er alene om det. Vi er ikke frelste fanatikere. Vi bedømmer og dømmer ikke - hver især yder det for sig selv, som de nu kan og vil og orker. Og vi vil meget gerne have følgeskab af flere sundhedsinteresserede - af begge køn.

Vi har oprettet en blog, hvor man som deltager får frit lejde til at være medforfatter. Her er det tanken at dele ud af erfaringer, udveksle opskrifter/ideer/alternative input, debattere udfordringer, komme med indspark/motivation/inspiration - kort sagt skabe et forum og et fælleskab, der gerne skulle gøre de næste tolv uger til en god og lærerig oplevelse for alle deltagere.

Har du lyst til at være med? Jeg er overbevist om, at jo flere, der vil lege med, jo bedre. Det forudsætter blot, at du får fat i bogen (på biblioteket, hos boghandleren eller på nettet), en notesbog og en tilstrækkelig stor portion motivation og lyst til at gøre noget godt for dig selv.


PS: "12 sunde vaner" er en praktisk udgave af Ehdins nok bedst kendte bog, "Det selvhelbredende menneske", og indeholder et tolvtrinsprogram, som sigter på at styrke kroppens selvhelbredende kraft. Bogen har tidligere været udgivet under titlen "Få et selvhelbredende liv på 12 uger".

PPS: Bogen kan købes til bare 36 SEK, hvis man ikke har noget imod at læse den på originalsproget (svensk)