På tur med Patrioten

For at blive godkendt til yachtskippereksamen af 1. grad skal man gennemføre et "apparatkursus". Derfor har jeg været en tur ude at sejle med MHV 816 Patrioten (Marinehjemmeværnets redningsfartøj, som er hjemmehørende på Holmen).

Undervejs fik vi gennemgået instrumenter til den helt store guldmedalje, mens 20 sekundmeter sendte røgvand over fordækket og kaffekopperne måtte sættes i deres særlige holdere for ikke at kure rundt.

Det lykkedes os at komme gennem både radar, kortplotter, radiopejler, AIS, GPS og GMDSS, selvom turen også rummede en førstehjælpsøvelse for besætningen. Vi fik tilbuddet om at være observatører eller bare kaste os ind i rollespillet og forsøge at hjælpe de "tilskadekomne", som lå rundt omkring, sminket blå/røde på strategiske steder og med mere eller mindre decibelakkompagnement til deres "skader". Der var både indre blødninger, et brækket ben og en bevidstløs med kraniebrud. Meget livagtigt og en god lejlighed til at få repeteret noget af sin førstehjælpskunnen.

Så det, som "blot" skulle være et instrumentkursus, endte med at blive lidt af en oplevelse!

Grønt er godt for ørerne?

Den her måtte jeg simpelthen dele med jer!

Gigantisk plastikproblem - Oceano de plástico - Trash Vortex

Tina skrev i går i en kommentar til mit indlæg om Plastiki, at hun aldrig havde hørt om Trash Vortex. Jeg har selv savnet mediedækning af fænomenet - og jeg er desværre ret overbevist om, at der er rigtig mange mennesker, som ikke kender til historien om de tonsvis af plastik, som flyder rundt og er åsag til at millioner af dyr dør, hvilket Jens også er inde på i sin kommentar til samme indlæg. Derfor har et længe ulmende indlæg nu endelig fundet vej til bloggen. Jeg har kortet i det, men det er stadig langt. Det er dog et emne, som er mig meget magtpåliggende at være med til at sprede budskabet om, så jeg håber, du vil tage dig tid til at læse og meget gerne fortælle historien videre.

Update: Hvis du ikke orker at læse det hele, kan du lytte til indlægget via Danmarks Radio (inkl. lydspor med bølgeslag og fugleskrig)

Gå en tur langs en strand i Danmark – eller et hvilket som helst andet sted i verden – du vil finde opskyld af plastikposer, -flasker og anden plastemballage, stykker af polyurethanskum, fiskegarn og kasserede længder af tov. Du vil måske også finde engangslightere, bildæk og tandbørster. Disse ting kan enten være smidt på land eller på havet, ført med af vind, tidevand, vandløb…og er havnet i havet. Disse større stykker plastaffald er det synlige tegn på et langt større problem. For de forgår desværre ikke af sig selv i naturen. Og under påvirkning af sollys, bølgeenergi og mekanisk slid nedbrydes de langsomt i stadig mindre partikler. Faktisk kan en enkelt enliters flaske nedbrydes i så mange små fragmenter, at der bliver nok til at lægge en partikel på hver eneste kilometer strand - I HELE VERDEN.

Mange steder fjernes plastikaffaldet fra strandene, bl.a. af dedikerede frivillige (og skolebørn - jeg husker stadig temadagene, hvor man blev udstyret med sorte sække og sendt afsted langs strandene hjemme på øen), men desværre er det langt fra det hele som skylles i land. Voldsomt store mængder plastikaffald ophobes i havområder, hvor vind og strøm er svage.

Der findes et stort område i Stillehavet, hvor vandet pga. de fremherskende havstrømme cirkulerer i en langsom spiral. Der er næsten ingen vind og den langsomme spiral indfanger og fastholder derfor let materiale som plastik.
Der er kun nogle ganske få øer i det nordlige Stillehav, hvor det flydende materiale kan strande, og derfor forbliver affaldet i spiralen, der blot vokser og vokser. I dag anslår man, at der i dette havområde findes SEKS kilo plastik for hvert kilo af naturligt forekommende plankton. Det svarer til et område på størrelse med Texas, som hvirvler langsomt rundt.
Denne affaldsspiral er også blevet døbt "Asian Trash Trail", "Trash Vortex" og "Eastern Garbage Patch".

Måske ville det ikke være så stort et problem, hvis plastik ikke havde nogen skadelige virkninger. Problemet er, at havfugle og andre dyr forveksler affaldet med byttedyr. Mange havfugle og deres unger er blevet fundet døde med maverne fyldt med mellemstore plastikting som fx flaskelåg, lightere og balloner. Det er en klassisk problematik, at skildpadder forveksler plastikposer med de gobler, de ellers spiser. En skildpadde, som blevet fundet død på Hawaii, havde over tusind stykker plastik i sin mave og tarme.



Det er anslås at mere end en million havfugle og hundredetusind havpattedyr og havskildpadder dræbes HVERT ÅR ved enten at indtage plastik eller blive viklet ind i det.


Problemet er kæmpestort, men vi alle kan bidrage til at mindske det, dels ved at undgå plastik i de ting, vi køber (hvilket er en større udfordring i en moderne verden, hvor forfærdelig meget emballage består af plast), og ved bortskaffelsen af vores affald på en ansvarlig måde.

Jeg har lånt billeder fra dels en portugisisk artikel om emnet, dels Greenpeaces hjemmeside. Til sidst vil jeg gerne anbefale denne video, som jeg har fundet på Youtube.

Tankevækkende, ikke?!

Plastiki

I et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring den effekt plastikflasker har på miljøet, har den 30-årige eventyrer og miljøforkæmper (og milliardær), David de Rothschild taget initiativ til at bygge en 60 fods katamaran af plastik. Planen er at sejle fra San Francisco i Californien til Sydney i Australien med den, begyndende denne sommer. Katamaranen er udelukkende bygget af genbrugsplastik - alene i de to pontoner ligger der plast fra 12000-16000 2-liters vandflasker.

Rothschilds rejse, der er modelleret over Kontiki-ekspeditionen fra 1947, er ikke bare for sjov. Turen er inspireret af Great Pacific Garbage Patch, også kaldet Pacific Trash Vortex, en gigantisk masse af plastaffald, der spænder over flere hundrede kilometer nordvest for Hawaii (nærmere historie om dette fænomen følger).

Formålet med rejsen i plastikskibet er at vise, at materialet ikke nødvendigvis behøver at være vores fjende, hvis blot vi genanvender det med omhu og ikke bare smider det fra os i naturen. Når vi nu lever i en verden fyldt med plastik og ingen udmiddelbar udsigt har til at kunne erstatte det med et mere miljøvenligt materiale, så synes jeg, Rotschild har en pointe. Faktisk er det også meningen, at materialerne i Plastiki skal gen-genanvendes, når den har tilbagelagt de 11000 sømil.

Personligt er jeg meget spændt på at følge med på Plastikis oceansejlads, som begynder om ganske kort tid.

Nobody knows the trouble I've seen.. (mandagstema)

Jeg kan vist lige nå det, mens mandagen går på hæld...har haft så travlt med at skrive forrige indlæg, som vel i sin forstand også er et bud på ugens ord. Men nu er mandagstemaet jo tænkt som en fotoillustration af et ord - og denne uge gælder det besværlighed/vanskellighed.

Det har ikke været svært at finde et emne. Jeg har endda rigtig mange billeder at vælge imellem. Trofaste læsere ved, at der, hvor jeg støder på flest besværligheder i min dagligdag, er på båden. Renoveringsprojektet, som nu har spændt over mere end to år, har gang på gang vist sig at byde på udfordringer - men heldigvis ikke nogen, som det ikke i sidste ende er lykkedes os at overvinde.
En af de allerstørste udfordringer og den, som har kostet flest hovedbrud, frustrationer, tårer og kvaler har været vores drikkevandstanke, der viste sig ikke alene at være pivrustne men også malet indvendig med tjære-epoxy!!!


I dag - efter ca. 8 måneders kamp, fra vi åbnede ned til tankene og til vi lagde låg på dem igen - ser den samme vandtank således ud:

Og når køjebund og bunk-låg er monteret, kan ingen se, hvad det er vi har haft alt det bøvl med...

Når gode idéer forsøges kvalt af bureaukratiet

I april skrev Regitze om det inovative initiativ, CityRiders.
Personligt havde jeg med det samme en rigtig god mavefornemmelse og tro på projektet, ikke bare fordi jeg godt kan lide entusiaster og iværksættere, men også fordi denne idé rent faktisk kan øge trafiksikkerheden, samtidig med at den er miljøvenlig.
Så jeg købte en andel og ventede spændt på at høre, om det lykkedes for de tre initiativtagere at skaffe de nødvendige 300.000 kroner inden 1. juni, som var deres deadline.

I dag fik jeg så en mail med følgende ordlyd:

Kære (meget tæt på) medejer af CityRiders

Den sidste uges tid har der været lidt stille fra CityRiders-førerbunkeren. I mandags modtog vi nemlig et brev fra Færdselsstyrelsen, der har sendt os i tænkeboks.

EN LILLE HISTORIE OM AT ÆDE SIN EGEN HALE
Færdselsstyrelsen banker i deres brev Taxinævnet på plads og siger, at uanset hvad Taxinævnet måtte mene, så er CityRiders omfattet af §1 stk. 1 i taxiloven. Taxinævnet har jo ellers hele tiden været af den modsatte opfattelse (og er det i øvrigt stadig). Men Færdselsstyrelsen er (desværre) storebror i den sammenhæng.

Færdselsstyrelsen siger altså til os, at vi skal søge de samme tilladelser som taxier. Men Taxinævnet kan af gode grunde ikke give os de tilladelser – fordi vi ikke kører i taxier. Så er ringen ligesom sluttet, bureaukratiet i gang med at æde sin egen hale.

TIL KAMP MOD KASSERNE
Der er nu to muligheder for CityRiders: Vi kan være ligeglade med bureaukraterne, starte CityRiders og tage slagsmålet når det kommer – evt. foran en dommer. Eller vi kan bokse systemet på plads inden vi starter op.

Vores valg er klart: Vi vil ikke starte op på kanten af loven. Derfor er vores eneste mulighed at få vores transportminister Lars Barfoed til at give CityRiders det blå stempel. Vi skal have ham til at lave en tilføjelse til bekendtgørelsen om taxikørsel, der undtager sådan nogle som os (samkørselsarrangementer og delebilsordninger er allerede undtaget). Vi har allerede taget fat i ministersekretæren og kontorchefen – snebolden ruller videre.
Læs mere om hvad vi gør nu.


ANPARTER SENDES TILBAGE
For dig, der har købt anparter i CityRiders betyder det, at du får dine penge tilbage. Vi starter ikke op før problemet med Færdselsstyrelsen er løst – ved Lars Barfoeds mellemkomst. Når vi er over den pukkel laver vi en ny anparts-emission, hvor vi håber du vil være med. Men det betyder også, at vi har mere brug end nogensinde for opbakning til CityRiders.

Læs mere om hvad DU kan gøre.

Slaget er tabt, men kampen fortsætter.

De bedste hilsner,
Joachim, Christian og David

Den slags bureaukratisk åndsformørkelse, der lige nu bremser CityRiders i at blive en realitet kan gøre mig frygtelig trist. Heldigvis synes jeg, der er en trøst at finde i trekløverets kampgejst!
Jeg tror rigtig meget på deres projekt - nu håber jeg bare, at Barfoed også kan se idéen.

Omskiftelighed

Sytten tætte

Min tværfaglige opgave til yachtskippereksamen af 1. grad er ved at tage form. Jeg skriver den sammen med den eneste anden tilbageværende elev på kurset - resten er faldet fra undervejs, muligvis i erkendelse af, at det virkelig ER et stort og omfattende pensum, som man på ingen måde kan komme sovende til at beherske. I hvert fald er vi kun to tilbage - og så kæresten, der har fulgt en del af undervisningen som genopfriskning (og dermed været en kærkommen støttepædagog for mig).

Eksamen har ændret sig meget siden kæresten tog sin Y1 (desværre ikke til det bedre, hvis du vil høre min og hans mening), og er i dag bygget op som en 45 minutters mundtlig overhøring i pensum, hvor man også skal medbringe "en af eksaminanden udarbejdet tværfaglig projektopgave omhandlende en oceansejlads, der som minimum omfatter sejladsplanlægning, navigatoriske observationer, ombordtagning/flytning af vægte med deraf følgende stabilitetsændringer samt et ”sygebesøg” hos skipperen" (fra Studiehåndbog for yachtskipperuddannelserne).

Vi er oppe på sytten tætskrevne sider med formler, astronomiske observationer og deraf følgende beregninger, teori og tænkte eksempler. Et enkelt billede af vores "eksamensskib" har dog også sneget sig ind. Vi mangler ikke så meget på opgaven nu, og det er rigtig rart, for der er mildt sagt et meget stort pensum som også skal læses op, inden eksamen løber af stablen om små tre uger.

Debut i Fælleparken

Der er en første gang for alting.
I dag var fx første gang i år, jeg løb mig en tur.
I dag var også første gang nogensinde, jeg løb en tur i Fælledparken.

Efter at have siddet hele dagen indendørs sammen med min opgavemakker og makket i vores eksamensopgave, trængte jeg så meget til frisk luft og fysisk aktivitet, at jeg valgte løbeløsningen. Jeg synes egentlig, det er lidt (meget) klamt at løbe inde midt i København. Man indånder fx så mange sodpartikler og andet fælt, at det svarer til ca. to pakker cigaretter, hvis man tager en tur rundt om Søerne i myldretiden. Men der var brug for en hurtig og effektiv løsning på trangen til at røre mig, og jeg tænkte, at søndag aften nok ikke ville være det værste tidspunkt at give efter for den.

Grundlæggende synes jeg, at det er lidt kedeligt at løbe. Der er så mange sportsgrene, der er både sjovere og mere udfordrende, både fysisk og mentalt. Men måske er det netop manglen på krav, andet end at flytte fødderne i et vist tempo, der gør, at løb på en eller anden vis kan være nærmest meditativt. Nogle vil måske betvivle det meditative i at løbe et solskinssøndagsbefærdet sted som Fælledparken, men med gode gamle Daft Punks takter i ørerne og en jævn kadance er det alligevel muligt at opnå en god og afslappende fornemmelse.

Badet bagefter føles som en præmie og vandet fra hanen som dyrebare dråber. Måske er det ikke sidste gang, jeg snupper en tur i Fælledparken...

Dunede dykkere

I havnens yderbassin holder to edderfuglehunner til med deres syv fælles unger. Den største trussel mod edderfugleunger er normalt sølvmågerne, som synes at sådan en lille brun dunbold er vældigt delikat - men vi har ikke ret mange måger i havnen, og derfor forbliver edderfuglenes kuld som regel nogenlunde fuldtallige, mens de vokser sig for store til at være sølvmågebytte. Jeg ved ikke, om de to hunner er de samme, som vi også havde fornøjelsen af sidste år, men jeg fristes til at tro det.
Hos edderfugle er det hunnerne, som står forbåde udrugningen og den efterfølgende yngelpleje, mens hannerne udelukkende deltager i forplantningen. Disse to hunners fællesskab om de syv små dundværge er derfor prisværdigt - og praktisk.

Normalt er edderfuglene ikke meget for at komme, når man lokker - de er meget mere mistroiske og sky end svanerne og gråænderne i havnen, men i dag lykkedes det at lokke den lille flok med et pitabrød. Mødrene holdt vagt, mens ungerne boltrede sig - og sikke et show!!

Edderfugle hører til den gruppe andefugle, som kaldes dykænder, dvs. de søger deres føde ved at dykke efter den. Og dykke, det gør de åbenbart fra de er helt små! Det lykkedes ikke ordentligt med kameraet at indfange undervandsaktiviteten fra min plads på molen, men det var noget af en udfordring at fange alle syv unger oven vande på én gang. Som små projektiler dykkede de. Langt ned. Vandet er stadig så klart, at det var muligt at følge deres dyk helt til bunden (som vel er et par meter nede, der ved molen) og jeg var behørigt imponeret. Jeg har siden læst på lektien og fundet ud af, at voksne edderfugle kan dykke helt ned på tyve meters dybde!!!

Så lærte jeg også noget nyt i dag!

Regnvejrsblindhed?

På vej hjem fra havnen fik vi fornøjelsen af det varslede regnvejr. I en hasarderet undvigemanøvre forårsaget af en kvinde, som - uden at se sig til hverken højre eller venstre OG på trods af, at jeg nåede at ringe med klokken - fra en sidevej kørte direkte ud foran mig, undslap der mig et højlydt "Så se dig dog for!". Hvortil kvindemennesket hvæsede, at hun jo "...ingenting kunne se i det her regnvejr!"

Den lader vi lige stå lidt...

To kilometer længere fremme trådte en fodgænger ud på kørebanen foran mig - også hun uden at orientere sig først (og nej, der var ikke noget fodgængerfelt). Denne gang nåede jeg ikke at ringe med klokken. Jeg nåede dog at undvige, men blev så pivforskrækket, at jeg denne gang kom til at råbe et "SÅ PAS DOG PÅ!" Fodgængeren blev vist lige så forskrækket som jeg og nærmest fløj tilbage på fortovet, hvor hun kom fra.

Hvad sker der for folk (kvinder?) i trafikken, når det begynder at regne???
Bliver de usårlige? Tror de, at de er de eneste, der er så uheldige at være ude i sådan et vejr?

Good vibes

Der findes mennesker, som suuuuuger energi og efterlader dig drænet og i dårligt humør. Men der findes heldigvis også mennesker, som bare emmer af gode vibrationer, og som øser gavmildt af deres positive energi - alene ved deres blotte tilstedeværelse.
Sådan et menneske har jeg lige haft besøg af.

Behøver jeg sige, jeg elsker den slags samvær?

Tidlige rynker

Er det ikke lige lovlig tidligt? Rynket Rose, som de fleste nok kender under populærnavnet Hybenrose (som er piv-misvisende, fordi frugten på roser altid er et hyben) plejer ikke at blomstre før ultimo maj/primo juni...

Dette billede er en uge gammelt.

Rosa rugosa

Liv i det grønne

Som inkarneret gummistøvlebiolog er denne årstid ensbetydende med en næsten permanent jubelagtig tilstand, så snart jeg sætter foden uden for døren. Jeg er jo oprindeligt uddannet botaniker, men det betyder bestemt ikke, at jeg er fuldstændig ignorant over for andre felter af biologien - tværtimod synes jeg, at det er skægt at kende til de væsner, der omgiver os, og det gælder både planter og dyr.

Som Søren Ryge sagde forleden, er det skammeligt, at der rent faktisk findes voksne mennesker i Danmark, som ikke ved, hvordan en solsort ser ud. Jeg kan kun give ham ret. Jeg mener ikke, at vi alle skal sætte os og lære samtlige vilde danske plante-, fugle-, insekt-, padde-, krybdyrs- og pattedyrsarter at kende - men en eller anden form for basisviden og kendskab til de allermest almindelige er vel ikke for meget at ønske? Det giver os en form for fælles referenceramme.

Er det ikke tankevækkende, at alle ved, hvordan en elefant og en giraf ser ud, men at de mest almindelige hjemmehørende arter i ens eget land kan være ukendte for en?

Jeg synes det.

Carduelis chloris

I dag vil jeg derfor gerne introducere dig til en af mine grønne venner - for en gangs skyld ikke en plante, men en fugl: Grønirisken. Måske kender du den allerede, måske ved du, hvordan dens djy-djy-djy-dwi-dwi—zzyyyiiiii—twi-twi-twi-djy-djy lyder? Ellers kan du lytte til den her. Sangen er ikke medfødt, men tillært.

(Pipper er fanget med lille lommekamera, så måske er han ikke så tydelig på din skærm - men ellers er googles billedsøgning er fantastisk redskab)

Goddag gådag

Fredag er blevet gådag.

Sidste fredag var traveturen henlagt til Mølleådalen, forrige fredag forløb den som powerwalk i sandet hele vejen til Kastrup og tilbage igen. I forgårs var det vindmøllerne og arealet bag Holmen og det gamle B&W, som blev målet. Hver gang har vi tilbagelagt ca. 10 km, og jeg skal da lige love for, at det giver karma lige ind på kontoen. Frisk luft og en god samtalepartner - og så ellers det lange ben foran.

Jeg glæder mig allerede til næste fredag.

Taknemmelighed

Appreciation can make a day, even change a life. Your willingness to put it into words is all that is necessary. (Margareth Cousins)

Det er, når vi har det sværest, det er allermest vigtigt at huske på de ting, vi kan være taknemmelige for. Og det er, når vi kæmper os frem i modvind, at det kan synes vanskeligst at lovprise netop de ting. Men der er en overvældende styrke at hente - både psykologisk og spirituelt - i at fremelske sin taknemmelighed, og derfor gør det ikke noget at blive husket på det, selvom de fleste af os jo godt ved det i forvejen.

For at hjælpe sig selv på vej til ændret fokus kan det være en ide at føre en form for taknemmelighedsdagbog, have et dokument på sin computer, skrive små post-its eller skrive blogindlæg - hvad end der hjælper til at få sat ord på de ting, der er værd at knytte en positiv tanke til.

Der er ingen krav om antallet af punkter på listen. En enkelt ting er bedre end slet ingen. Og lur mig om ikke vi lige så stille bare bliver bedre og bedre til at komme i tanke om de ting, hændelser og relationer, som gør glad.
Jeg øver mig fortsat på det her taknemmelighedsnoget. I går var jeg bedre til det end i forgårs. Det alene må jeg også huske at være taknemmelig for :-)

Er du skeptisk? Hvorfor ikke bare prøve det? Det koster ingenting udover lidt tankevirksomhed.

Hvad er gået godt i dag? Hvad har fået dig til at smile? Hvad har givet en god mavefornemmelse? Hvem har gjort dig glad? Hvem har du selv gjort glad? Hvad er du taknemmelig for?

Five year phase-in plan for "EuroEnglish"

The European Commission have just announced an agreement whereby English will be the official language of the EU, rather than German, which was the other possibility.

As part of the negotiations, Her Majesty's government conceded that English spelling had some room for improvement and has accepted a five year phase in plan that would be known as "EuroEnglish".

In the first year, "s" will replace the soft "c". Sertainly, this will make the sivil servants jump for joy. The hard "c" will be dropped in favour of the "k". This should klear up konfusion and keyboards kan have 1 lessletter.

There will be growing publik enthusiasm in the sekond year, when thetroublesome "ph" will be replaced with the "f". This will make words like "fotograf" 20% shorter.

In the third year, publik akseptanse of the new spelling kan be expekted to reach the stage where more komplikated changes are possible. Governments will enkorage the removal of double letters, which have always ben a deterent to akurate speling.

Also, al wil agre that the horible mes of the silent "e"s in the language is disgraseful, and they should go away. By the 4th year, peopl wil be reseptiv to steps such as replasing "th"with "z" and "w" with "v". During ze fifz year, ze unesesary "o" kan be dropd from vords kontaining "ou" and similar changes vud of kors be aplid to ozer kombinations of leters.

After zis fifz year, ve vil hav a realy sensibl riten styl. Zer vil be no mor trubls or difikultis and evrivun vil find it ezi to understand each ozer.

ZE DREAM VIL FINALI KUM TRU!

I rasende sneglefart

Lige for tiden føler jeg mig lidt som en snegl. Blød indeni, men nødt til at være hård udenpå - ellers smelter og smuldrer jeg. Eller noget...

For sneglefølelsen hænger ikke sammen med hastighed. Det går stærkt for tiden. Lidt for stærkt. Så måske holder snegleanalogien alligevel...jeg har i svært fald udfordringer med at kunne følge med.

Det er godt at vide, der er udsigt til fire sammenhængende fridage om kort tid. De er kærkomne og jeg skal nok vide at skønne på dem. Hver og én.

Milturt og Engkabbelejer

Mine to vandrekumpaner ved heldigvis godt, at jeg med mellemrum er nødsaget til at standse og nærstudere naturen, når jeg bevæger mig igennem den. På den måde kompenserer jeg lidt for, at jeg ikke beskæftiger mig med natur til daglig - selvom jeg savner det frygteligt på denne årstid.

Milturten og Engkabbelejerne er blot nogle få af alle de blomster, man finder langs Mølleåen - men for at det ikke skulle blive alt for utåleligt for mine frænder, standsede jeg altså ikke for at tage billeder af det hele. Der skulle jo også være tid til at snakke...

Visit fra det kolde nord

Bloglands Grønlandsambassadør gæster i øjeblikket Danmark, og jeg var så heldig, at hun lagde sin postrute forbi havnen i går. Trods et presset program de næste to uger (jeg bliver helt forpustet bare ved tanken om alt det, hun fortalte, hun skulle nå de næste to uger!), tog hun sig tid til nogle timers solbeskinnet, Søbogaard-vædet samtale om....rigtig, rigtig mange ting. Som hun også skriver på sin blog, kunne vi være blevet ved, hvis ikke det var fordi, der også var andre ting på programmet. Men det var dejligt, så længe det varede - og en fornøjelse at vise bådprojektet frem til et menneske, der helt oprigtigt synes, at det vi gør er alletiders!

Bobler og sol

Fredag indløste jeg et gavekort, som jeg fik til min fødselsdag i februar af to veninder. Gaven bestod i en vandretur i Mølleådalen (med indlagt pause, hvor der blev indtaget svenske kalorier i form af kanelbullar), en treretters middag (med friskplukkede ramsløg!!! - MEGET trendy, hehe) og dertil bobler ad libitum.

Den regn, som DMI havde truet med, trak syd om os, så vi slap for at finde regnbukserne frem - hvor heldig kan man være? Solnedgangen blev nydt under et stort fyrretræ med udsigt til skovbrynet og gyldne bobler i glasset. Det var mildt sagt karma lige ind på kontoen!

(Jeg havde første skrevet 'under en stor fyr', som betyder præcis det samme - men var bange for, at ordvalget ville være meningsforstyrrende, grin).

Aaaaaaaaaaaahhhhhhhhhhhhh

Yoga-jubel

Hvad skal du i morgen? Vil du ikke med til yoga? Jeg har lige et klippekort, der skal bruges og tænkte, du måske ville med?

Jeg havde ikke været i yogaland i noget der ligner 10 år, men kroppen havde ikke helt glemt - og med en supergod yogalærer, der forstod kunsten at vejlede og guide, så gik det faktisk helt forrygende.
Læreren spurgte, hvad jeg havde lavet, når jeg nu ikke havde lavet yoga i alle de år. Hun var overbevidst om, at jeg måtte have foretaget mig et eller andet, fordi hun syntes det var så let at instruere mig - min kropsbevidsthed kunne ikke komme af ingenting.
Årene med en rotræner, som igen og igen og igen rettede småbitte detaljer, optimerede, fintunede og afpudsede, er tilsyneladende ikke glemt. Og efter halvanden times hatha var jeg som genfødt. Jeg var spændt på, om jeg ville kunne mærke det som ømhed i kroppen i dag, men jeg har det fantastisk.
Nu undrer jeg mig bare over, hvorfor jeg overhovedet har holdt sådan en lang pause fra yogaen?

Banko-brag

Mere end hundrede fandt i går aftes vej til velgørenhedsbanko i forbindelse med World Outgames.
Jeg har kun én gang tidligere prøvet at være til banko - som tiårig - men selvom jeg nok inderst inde synes, det er en lidt kikset ting, så lod jeg mig alligevel rive med. For tænk nu hvis man kunne vinde de der to Megamusel-kopper? Eller kjolen fra Mads Nørgaard? Der var rigtig mange fine sponsorpræmier, men jeg vandt ingenting. Andet end godt selskab og en hyggelig aften.

Det var sådan set også lidt af en gevinst!

Flere billeder her.

UPDATE: Har lige fået at vide, at det lykkedes at samle 20.000 kroner ind til projektet - hvilket var langt mere end forventet! Det er da herligt!

Før og efter

Da vi i sin tid fik åbnet op ind til det, som gemte sig bag aptering, dampspærrer og isolering, opdagede vi (blandt meget andet), at der var utætheder i dækket ved indtagene til drikkevandstankene. Det har gennem årene resulteret i, at det ikke er alt vand, som er løbet INDENI slangen, noget er også løbet UDENPÅ - med det resultat, at der var en hel del rust at slås med på skroget, toppen af vandtanken og rørene, som fører ned i tanken.

Bagbord, indtag på vandtank - før

Bagbord, indtag til vandtank - efter

Vi har fjernet rust, malet med epoxy, skiftet slanger og monteret nye rustfri spændebånd. Rådangrebne trælister er blevet udskiftet, ligesom der er sat ny isolering og dampspærrer op.

Til sidst har vi remonteret de nu nymalede vægplader

- og nu kan ingen se, hvad vi har lavet.

At spille en anden melodi

Vi er gået ind i ÅR3. Det er nu over to år siden, vi fik installeret den nye motor og påbegyndte renoveringsprojektet, der har slugt tid, penge, tanker, overskud og energi lige siden. Vi nærmer os. Vist gør vi så. Og der ER lys for enden af tunnelen. Men der er stadig flere måneders arbejde tilbage endnu. Fyraftener, weekender og ferier, der vil blive tilbragt med at arbejde på båden.

Vi ved, hvorfor vi gør det. Det er bare ikke alle, der helt forstår det. Jeg nærer ingen illusion om, at alle vil kunne forstå, men jeg ville sætte pris på, hvis flere ville acceptere det. Eller i det mindste bare tolerere det.

Når man vil indfri en drøm, må man nok forberede sig på, at man vil støde på non-believers på sin vej mod målet. Nogle gange er disse nejsigere uskyldige, der ikke ved bedre, andre gange ligger der en intention bag. Nogle vil på baggrund af misundelse prøve at tale en fra det, andre vil ud af 'kærlighed' gøre forsøg på det samme. De er alle sammen en indre styrkeprøve.

Det kan være mennesker, som står en meget nær. Det kan være, det tror, de i den bedste mening tilkendegiver, at man ikke kan/skal/bør - måske har de endda en lille smule ret en gang i mellem.
Det kan også være mennesker, som af ren og skær jalousi ønsker at stikke en kæp i hjulet, fordi ens udlevelse af en drøm, minder dem om drømme, de ikke selv har turdet indfri. Som gør forsøg på at få ens planer til at fremstå egoistiske/urealistiske/utopiske. Den slags mennesker er rene energivampyrer, og det bedste, man kan gøre, er nok at ignorere dem. Jeg har ikke fundet en bedre løsning.

Jeg har heldigvis oplevet en fantastisk opbakning fra hele min nære familie og fra størstedelen af min omgangskreds. Det er sørme ikke alle, der forstår mig. Men de tror på mig, og det er langt det vigtigste for mig. For det giver mig den ekstra styrke, der skal til, når hornet, som blæser en anden melodi end flertallets, fra tid til anden lyder lidt rustent (som fx i går.)

Bagsiden af drømmen

Der er dage, hvor jeg bare ønsker mig et helt 'almindeligt'' liv.
Sådan et liv, hvor man har fri, når det er fyraften. Et liv, hvor man ikke konstant har lidt dårlig samvittighed. Et liv, hvor man ikke hele tiden spekulerer over udfordringer og mulige løsningsmodeller. Et liv, der ikke er præget af store mål og drømme, som har en masse omkostninger. Et enklere liv. Et mere forudsigeligt liv. Et mere ordinært liv. Måske endda et lidt mere kedeligt liv.

I dag er en af de dage.

Men når jeg læser mine ord, kan jeg ikke alligevel ikke helt forstå, at jeg kan have det sådan. For jeg har faktisk selv valgt den her tilværelse. Jeg kunne jo bare vælge noget andet. Jeg er ikke tvunget, nødsaget eller på nogen anden måde forceret til at føre det liv, jeg fører. Jeg er ikke lænket til min hverdag. Jeg lever ikke en fastlåst, dikteret, skæbnebestemt tilværelse.

Jeg har en drøm. En vision. En passion. Kald det hvad du vil, essensen er den samme. Og for at nå i mål, må jeg bringe ofre. Så længe omkostningerne overstråles af gevinsten, er det sliddet værd - men der er bare dage, hvor prisen synes højere end andre.

I dag er en af de dage.

.....

I morgen er det anderledes.
Jeg ved nemlig, at jeg i virkeligheden er vanvittig priviligeret.

Mandagstema: Mønstre

Denne mandags tema er mønstre. Alle slags mønstre.

Mette skriver: Mønster ser vi overalt. Enten i naturen, på klær, i møblement, gardiner ... eller det er andre mønster vi snakker om her. Vanene våre, uvanene våre. Hva slags mønster har du? Hva liker du ? Hva liker du ikke?

Det ligger lige til højrebenet for mig, at det naturens mønstre, jeg først kommer i tanke om. Ligesom det åbenbart er for rigtig mange af de andre mandagstemafotografer :-) Måske er det ikke så underligt. De er i hvert fald lettere at fange ind med kameraet end de mentale mønstre, som ellers også er ganske nærliggende at kigge på.



Jeg har valgt et billede, som viser et mønster med et mønster. Et skræppeblads netværk af bladnerver i sirligt mønster - gennemhullet af en lille larves appetitfremkaldte mønster, som resulterer i gedigen gennemtræk og udsøgt udsigt til himmelen.

Short Message System

Hektisk, hektisk uge.
Arbejde i dag også.
Nu afsted til havnen.

Solen skinner.
Vandtankene kan lukkes i dag.
Det er ok at være mig!