Hed affære

I går sad jeg det meste af dagen i det allerforreste rumi skibet - helt derude i snuden, hvor den snævrer helt ind og det er umuligt at bevæge sig ordentligt. Her sad jeg i stegende hede og hyggede mig med at sandblæse alle de rustne pletter væk... Rimelig hed affære jeg har her i min ferie!

Men jeg nåede at blive færdig og i dag er det kærestens tur til at sidder der, for der skal lige svejses en lille lap i dækket, inden vi kan begynde at male.

Jeg tror, jeg snupper en dag i skyggen med en slibemaskine.

Feriegear

En hel uges ferie venter forude.
Sikke meget, jeg skal nå...

Uventet hjælp

I dag indkaldte cheferne til et møde. De mente, det var på tide, at vi fik set filmen "Celebrate what’s right with the world" - dels for at vide lidt om, hvad det er for nogle filosofier, der ligger bag energien og visionen om det sted, hvor jeg arbejer, dels som inspiration til os medarbejdere, så vi kan blive bedre til at gøre tingene endnu bedre, end vi allerede gør. Vi skal fra "good frame" til "great frame" for nu at blive i filmens terminologi, der tager sit afsæt i fotografering.

Filmen er lavet af af Dewitt Jones, tidligere fotograf hos National Geographic gennem mere end 20 år, og den handler først og fremmest om at fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger, om at være til stede i nuet og om at se skønheden i natur og mennesker.
Der bliver lagt vægt på en række budskaber:

• Tro på det og du vil se det
• Genkend overflod
• Se efter muligheder
• Slip energien løs og fiks det, der er forkert
• Flyd med forandringerne
• Lad dig selv komme ud til kanten
• Vær dit bedste for verden

Ingen af de her ting er nye for mig. Grundliggende siger Jones ikke noget, jeg ikke allerede ved - men alligevel gik filmen rent ind. Måske fordi filmen er utroligt smuk og appelerede kraftigt til naturelskeren i mig, måske fordi Jones ikke prædiker og formaner men bare brænder igennem med afsæt i sin egen historie - måske allermest fordi jeg trængte til at blive mindet om nogle af disse ting netop nu... For jeg har i en periode mistet mit positive fokus og taget de mørktonede kritikbriller på. Og hvis man vælger at se problemerne, så får man bare flere problemer - hvis man derimod vælger at fokusere på det positive, jamen så oplever man også mere positivitet. Det er såre enkelt.

Regitze fangede en meget rammende indskrift på en mindesten forleden:

Worry can't rob tomorrow of its sorrow. It can only rob today of its joy.

Ingen ved sine fulde fem kan vel være uenige i dette? Hvorfor er det så, at vi er så gode til at bekymre os, fokusere på de ting, der ikke virker og beklage os over det, der går os imod? Når vi nu kunne blive så meget mere fredfyldte, glade, positive - muligvis endda lykkelige - hvis vi vendte brillerne om og fokuserede på de ting, der rent faktisk går godt, de situationer, som potentielt kan bringe os positive oplevelser og de mennesker, som vil os det bedste.

Min ene chef sagde også noget andet, som jeg har taget til mig:

Beware of the turtle - it's only mowing, when it sticks his head out

Med andre ord, vi er nødt til at turde. Turde vove pelsen, springet og risikoen for at fejle, hvis vi vil gøre os håb om at flytte os. Blive klogere. Ændre på tingene. Leve drømmene ud. Teste om visionerne holder. Måske får vi et rap over snuden, måske går det godt. Men talemåden hvo intet vover, intet vinder mister aldrig sin gyldighed.

Jeg trængte til at få vendt mit fokus på flere planer - ikke kun jobmæssigt. Så jeg er glad for denne uventede chance for at stoppe op og tænke efter, sige "nåååå ja, det er jo sådan det er" og love mig selv, at jeg vil vende tilbage til at være et menneske, som ser flere muligheder end begrænsninger. Jeg har været der - jeg ved, jeg kan komme derhen igen.

Du kan se filmen her, hvis du har lyst:

Celebrate What's Right With The World- Watch more Videos at Vodpod.

Eller du kan komme forbi La Oficina d. 25. august kl. 19 til et gratis interaktivt foredrag, hvor den også bliver vist (i original kvalitet) på storskærm.

Warpekno?!

Warpekno...singie...gleroma...manch...elifyi...geeksing...exingo...seaple...oboing...repti...gleece...mergank...spadje...vinvocal...faryopes...auddlog...wazir...

Nej, jeg er ikke ved at øve mig på en fjern stammedialekt.
'Ordene' har jeg samlet gennem nogen tid, for jeg har ikke kunnet undlade at bemærke mangfoldigheden af autogenererede næstenord, som man som blogkommentator fra tid til anden er nødt til at kopiere, for at få lov til at komme til orde. I hvert fald i bloggers form - der er andre blogprogrammer, hvor bekræftelses'ordene' er meget mindre fantasifulde: 5X8y...Fc2P...kQ37... Det er der da ikke meget fantasiføde over, med mindre man forestiller sig at det er navne på fjerne stjerner eller fæle vira?

Nu er der jo også dem (vist hovedsagligt wordpress-brugere?), som selv vælger de ord, som deres kommentatorer skal gentage, for at bevise, at de ikke er spamspyende robotter. Her kan man støde på lyserødtduftende ord som lammeskyer, jordbær, regndans og kindkys (og ja, det ER hos kvindelige bloggere, jeg har fundet ord i den kategori).

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg er mest til næstenord, mystiske forkortelser eller bloggernes selvvalgte (som regel meget positive) ord... Jeg hælder nok mest til den første kategori og i stedet for at blive småirriteret over at skulle skrive et antispamord, når jeg bare gerne vil lægge en blogkommentar, har jeg valgt den nysgerrige indgangsvinkel.

Hvilket ord støder jeg mon på næste gang?

Ubåd i farvandet

Vi havde besøg af et stykke dansk ubådshistorie i havnen i dag. Peter Madsen, som er både ingeniør og kunstner, har indtil videre bygget tre undervandsbåde i civilt regi; Freya i 2002, Kraka i 2005 og Nautilus som blev søsat sidste år. Han har gået og bygget dem på Refshaleøen (den gamle B&W-grund) men selvom jeg meget tit cykler den vej, er det altså ikke hver dag, jeg ser ham komme forbi hos os for at tanke diesel!

Nautilus er verdens længste privatbyggede undervandsbåd. Hvis man spørger Peter Madsen, hvorfor han bygger ubåde, svarer han: ”Fordi man kan”.

Jeg gætter på, at det er samme filosofi, der ligger bag hans nye projekt. Nu er han nemlig i færd med at bygge en raket, der skal sende ham en tur ud i rummet!

Hvirvelvind

Når man har fuldtidsjob og renoverer båd og tager aftenskoleuddannelse på én gang, så er der visse ting, som helt naturligt bliver lidt forsømt.
I dag har jeg taget lidt revance og nu dufter her sælsomt af en blanding af hjemmelavede köfte, kløbenboller og rugbrød (der endnu ikke er kommet ud af ovnen) med noter af WC-rens og håndvaskede beklædningsgenstande.

Jeg har fået nået det, jeg ville. Til gengæld har jeg ikke været på rundtur i blogland. Der ligger nu 216 ulæste indlæg i min reader. Jeg har ikke besvaret mails, og jeg har ikke været på hverken Facebook eller Twitter - jeg er kun lige på nettet for at skrive disse ord. For i aften læser jeg skønlitteratur!!! For første gang i lang, lang tid. Jeg er krøbet mageligt ombord i en sommerlet svensk krimi, og om tre minutter lukker jeg computeren for at finde ud af, hvem morderen er.

Rigtig god weekendrest til jer derude.

Fla'

Jeg er fla'! Fla' som i fla'mast (siges med syngende fynsk dialekt).

Jeg troede, at jeg ville finde lidt åndehuller i hverdagen, når kalenderen nu er mindre booket på jobbet - og jeg tilmed har lagt Y1-kurset bag mig - men det føles som om, jeg har skyndt mig gennem hele ugen. Humøret har heldigvis været bedre end det har været længe - så det kan godt være, jeg ikke har fundet åndehulsfornemmelsen endnu, men jeg er i hvert fald begyndt at trække vejret friere.

Forleden morgen vågnede jeg for første gang i lang tid og følte ikke trang til bare at lave et forsvindingsnummer under dynen - men i morges var det desværre en ganske anden sag. Efter en nat med intense samtaler i den store hvide telefon (spørg mig ikke, hvad det er for en bug, jeg havde samlet op, men et kedeligt bekendtskab var den i hvert fald), var det ikke ligefrem energioverskud, jeg boblede af, da vækkeuret kaldte til dåd.
Og nu, efter en arbejdsdag på næsten 13 timer, føles mine fødder så store og ude af proportioner med resten af kroppen som en hobbits og alle lemmer hvisker højlydt efter gensyn med dynen. Tror jeg vil efterkomme deres ønske. For jeg føler mig som en gammel ballon, hvor luften langsomt er sevet væk.
Helt fla'.

Sov godt!

Pip i kuglen

Jeg købte denne herlige sag hos Designtorget i Malmö sidste år. Det har taget de små fjerede næsten et halvt år at opdage den og/eller samle mod til at spise af den. Nu spiser de fem kilo fuglefrø på ingen tid. Og agerer prima underholdning, når vi gør dem selskab med vores morgenmad.

Det virker lidt skørt at fodre fugle på denne årstid - men det er simpelthen så hyggeligt at de sidder der - kun få meter fra os, selvom vi befinder os i tredje sals højde. Vi er begyndt at kunne skelne dem fra hinanden på deres fjertegninger og adfærd og kategoriserer dem ikke længere kun efter art og køn. Nu er det bare spændende, om de vil blive ved med at komme til vinter også, når løvet på det store træ i gården er fældet...

UPDATE: Kuglen er en "Fågelmatare med sugpropp" er designet af Pascal Charmolu og produceres af Born in Sweden.

Pigepolter

Lørdag har været helliget polterabend for min veninde gennem 21 år. Hendes dagligliv med den kommende gom er som et langt adventure race – eller sagt med andre ord, så mangler der ikke aktivitet, action og spænding i deres tilværelse – så derfor endte vi med at beslutte, at temaet skulle være ren wellness (det er jo også så måhderne).

Vejrguderne havde heldigvis besindet sig og slukket for den store bruser, så ALT endte med at klappe. Både tai chi-undervisning på stranden og alle aktiviteterne i sommerhuset. Meget afslappet, men også meget, meget hyggeligt. Fordi jeg har kendt hende så længe, kender jeg efterhånden også rigtig mange af hendes veninder, så det var et kærkomment gensyn med rigtig mange skønne kvinder.

Natten og det første af dagen i dag har jeg tilbragt hos familie i Risskov, og nu går turen retur over Sjælland efter en helt igennem skøn weekend. Dejligt at få ladet de mentale batterier lidt op.

I mål!

YES!

Jeg blev grillet grundigt, men alle jeres gode ønsker og krydsede fingre må have hjulpet, for fra og med i dag kan jeg kalde mig selv for yachtskipper af 1. grad.

Lettet? Det kan jeg garantere!
Rigtig god weekend derude - jeg ved, jeg vil nyde min.

Fokusflyttedag

Jeg er desværre nødt til det. For jeg har brug for al den fritid, jeg har, til at blive mere klar end jeg er nu, hvor jeg slet ikke føler mig klar nok.

Bloggen holder derfor

******** EKSAMENSLUKKET **********

Jeg lover, jeg kommer op til overfladen igen på fredag.

Krydsende ænder

Donald skrev om ænder i går. Hans historie fik mig til at lede i gemmerne efter dette billede, som jeg tog i Ratzeburg i Tyskland for nogle år siden.

Ordnung muss sein! Det gælder også for ænderne.

Den slags kan jeg slet ikke stå for...

Pendlerhunde

Denne historie er fra The Sun, så tag den med et gran salt - men hvis der ER hold i den, så er det en af den slags historier, som nok kan få de fleste til at smile.

Pendlerhund (foto: The Sun)

I Moskva findes der, som så mange andre steder i verden, vilde hunde. Det er bare ikke alle steder, de har fundet ud af at tage toget. Efter en lang dag med at tigge og rode efter madaffald i byen, tager de toget til forstæderne, hvor de tilbringer natten. Det lader til, at hundende endda arbejder sammen om at sørge for, at de komme af på det rigtige stoppested - som om de kan bedømme, hvor lang tid de skal bruge på toget.

Hundene har lært at bruge trafiklys til at krydse vejen sikkert og har tilmed udviklet forskellige taktikker til at få fat i mad. Fx sniger de sig op bag folk, som spiser shawarmas, hvorefter de gør højlydt, så de spisende bliver så forskrækkede, at de slipper deres mad.

Kvikke vovser ;-)

HOME sweet HOME

I dag er dagen, hvor HOME rammer os. Filmen, som ALLE bør se. Og jeg mener virkelig A L L E !

Hvis du ikke som Nille og en masse andre er heldig at kunne se filmen på TV, kan du se den lige her

Filmen er FANTASTISK SMUK! Og deprimerende. Og opløftende.

Jeg nåede at komme igennem mange skalaer på følelsesregistret undervejs - fra begejstring over at leve på denne fabelagtige planet, til lede over at være menneske, over depressive tanker om ikke at ønske at sætte børn i denne verden, som vi har ødelagt så meget, for til sidst at ende i den anden ende af registret. Ikke at jeg sad og lo, ingenlunde, men se filmen, så vil du (forhåbentlig) kunne se, hvad jeg mener.

Vi har ikke meget tid tilbage at løbe på, hvis vi skal rette op på bare nogle af de skader, mennesket har forvoldt på vores fælles jord, men hvis vi står sammen, kan vi utvivlsomt gøre en forskel. Så er spørgsmålet jo bare, om vi kan det. Om alle VIL det nok? Se, det er jeg lige nu nødt til at tro bare en lille smule på, ellers havner jeg tilbage i den netrykte sindsstemning.

Læs mere om HOME-projektet fx her og her.

15 minutters blandet hygiejne

Som nogen af jer ved, arbejder jeg et sted, hvor der også er en lille café. Egentlig er mine officielle jobfunktioner ikke knyttet til caféen, men det hænder, at jeg alligevel lige må give en hånd med, når der er tryk på. Så svinger jeg en caffé latte eller tømmer opvaskemaskinen, serverer en tapas eller bager en plade croissanter.
Og det er helt fint med mig. Det er bare ikke så fint med fødevaremyndighederne, hvis jeg ikke har papirerne i ovnen - så på lige fod med pizzabagere, grønthandlere, smørrebrødsjomfruer, 7-eleven-personale og alle andre, der håndterer fødevarer i dette land, har jeg været til eksamen i fødevarehygiejne, så jeg kunne få mit "hygiejnecertifikat".
Kurset har været ren e-learning (via Alimentas) - weheeee for den moderne teknologi, som gør at man kan tage sådan et kursus i sit eget tempo - men eksamen fordrer, at man møder op in persona og besvarer en skriftlig prøve på gammeldaws facon med pen og papir.

Jeg forberedte mig en hel dag og brugte i alt 15 minutter på at besvare eksamensopgaverne (inkl. udfyldelsen af et firesiders evalueringsskema!!) - og så var certifikatet i hus. Selvfølgelig har det været en fordel, at alt det med bakterier ikke er helt russisk for mig (selvom det efterhånden er længe siden, jeg var en grøn biologistuderende, som lærte noget om mikrobiologi), men jeg har nu alligevel erhvervet lidt ny viden også.
Fx ved jeg nu en hel masse om, hvor længe man må sælge flødeskumskager i forhold til ved hvilken temperatur, man opbevarer dem ved! Viden som jeg muligvis aldrig får brug for, men nu kan jeg i hvert fald med god samvittighed give et nap med i caféen og flashe mit hygiejnecertifikat, hvis jeg bliver bedt om det.

Om mit job er alsidigt? Det tror jeg da nok, det er!

Føj for %#@!%#§!

Jeg har ikke noget imod jagt, når det gælder jagt for fødens skyld, når der kun jages lovligt og til eget forbrug. Men når det gælder trofæjagt og især på arter, der betragtes som truede eller næsten truede i følge IUCNs Rødliste, så pisser det mig i den grad af! (Og det er bare endnu værre, hvis jægerne, som det ofte er tilfældet, er fløjet tusindvis at kilometer for at gøre det).

Denne safari-hjemmeside har et helt galleri af fotografier af skydelystne mænd og kvinder som stolt (og med store grin) står og troner over ligene af rigtig mange dyr, der falder ind under denne kategori (se et par billeder nedenfor, hvis du kan mave det ... men jeg vil gerne advare om, at det ikke er kønt). Om jeg begriber, hvordan de kan få sig selv til det...

En gang levede der leoparder i det sydlige Asien og Afrika, fra Korea til Sydafrika, men i dag er udbredelsen indskrænket så meget på grund af jagt og tab af levesteder, at de store katte hovedsagelig forekommer i Afrika syd for Sahara. På grund af tabet af rækkevidde og det stadige fald i antallet af individer, er leoparden nu det man kalder "tæt på truet".

Løvepopulationer uden for udpegede reservater og nationalparkerer er i tilbagegang. Selvom årsagen til nedgangen er ikke helt klarlagt, er tab af levesteder og konflikter med mennesker i dag de største årsager til bekymring. De fleste løver lever i dag i det østlige og sydlige Afrika, og antallet er hastigt faldende med en anslået 30-50 procent tilbagegang i de seneste to årtier, hvilket placerer løverne i kategorien "sårbar".

En gang var der millioner af den afrikanske elefant, men nu er populationen svundet ind til mellem 470.000 og 690.000 individer ifølge et skøn fra marts 2007. Elefantarterne er beskyttede på verdensplan, men siden krybskytteri er steget med så meget som 45%, er det samlede antal individer i dag ukendt og fx den afrikanske elefant betragtes som tæt på truet.

Tre af de eksisterende fem arter af næsehorn er truede i følge IUCNs definition. En taksonomisk gruppe er klassificeret som kritisk truet, når den anses for at være udsat for en meget høj risiko for at blive udryddet i naturen. Det sorte næsehorn er kritisk truet, den sydlige underart af det hvide næsehorn er klassificeret til at være tæt på truet, og det indiske næsehorn er klassificeret som sårbart - og selv dette anses for at være udsat for en høj risiko for at blive udryddet i naturen.

Noget siger mig, at disse mennesker ikke ligefrem går på jagt for fødens skyld. Sultne mennesker betaler ikke tusindvis af kroner for at flyve til Sydafrika for at skyde et byttedyr. Og da slet ikke et rovdyr, som ikke egner sig som menneskeføde.

Jeg har et meget lidt fromt (men utvivlsomt utopisk) ønske om, at disse mennesker selv en dag kommer til at føle sig så meget som truet vildt, at de lægger deres idiotiske hobby på hylden!!! Pfføj!

Afslørende afføring

I Antarktis, som er omkring halvanden gange større end USA, har forskerne indtil nu haft vanskeligt ved at regne ud, præcis hvor kolonierne af Kejserpingviner befinder sig, og dermed også om de skulle være i fare. Noget af det, som gøre sporingen rigtig vanskelig er, at Kejserpingviner yngler på havisen (som med al sandsynlighed vil skrumpe betydeligt i fremtiden på grund af den globale opvarmning, hvilket vil gøre det sværere for de store pingviner at overleve). Men fordi de store pingviner opholder sig på den samme is i flere måneder, kan man faktisk se deres efterladenskaber helt ude fra rummet.

Videnskabsfolk på British Antarctic Survey fandt ud af det ved en tilfældighed, mens de kiggede på satellitbilleder af deres baser. De opdagede en rødligbrun stribe på isen lige der, hvor de vidste, der var en pingvinkoloni. Pletten viste sig at være pingvinbæ - som i øvrigt er en særdeles ildelugtende ting - og det gav forskerne idéen til at søge efter brune pletter på isen for derved at finde pingviner. Ved at bruge satellitdata har forskerne således fundet 10 nye kolonier af pingviner, seks kolonier, der var flyttet fra tidligere kortlagte steder til nye steder og yderligere seks andre, som man troede var forsvundet. I alt har man ved hjælp af den nye metode kunnet spotte 38 kolonier fra oven.

Det er da sejt!!!

(Kilde: "Penguins From Space" af Peter Fretwell i tidsskriftet Global Ecology and Biogeography. Billedet: via Google og Photoshop)

Stressfri juni

Jeg vover et eksperiment. I hele juni måned er ordet "stress" bandlyst fra min mund. Alle afarter som "stresset", "stresse", "stressende", "superstresset", "megastresset" etc. er ligeledes forbudte at sige højt.
Filosofien bag eksperimentet er enkel. At vi giver energi til det, vi fokuserer på. Og at vi får mere af det, vi giver energi til. Gode såvel som dårlige ting og tilstande.
Så ved at flytte fokus fra stressbegrebet, kan det være, jeg vil samtidig vil give mindre energi til det og dermed føle mig mindre stresset. I hvert fald har jeg en formodning om, at jeg vil blive mere bevidst om, hvor meget energi jeg bruger på "stress". Det er da et forsøg værd.

Jeg prøver at lokke kæresten med på eksperimentet - er der andre, der har lyst til at være med?

(Jeg er dog lidt nysgerrig efter at se, hvad der kommer til at ske på Uffe Stenstrops nye blog, så nu skal jeg gøre op med mig selv, om det strider mod eksperimentet at læse om stress)

Fantastiske formationer (mandagstema: Former)

SAND var det første, som faldt mig ind, da jeg så denne uges tema. Er det muligt at finde noget, som mere uophørligt skifter form end sandet på en sandstrand? Vand og skyer måske?
Egentlig er det jo ikke sandkornene i sig selv (som dog også slides langsomt med årene), men sandkornene i forening kan optræde i de mest fantastiske formationer.



Mange af jer ved, at Vesterhavet har en stor plads i mit hjerte - det er også her alle billederne er taget.

Se andre fortolkninger af temaet her.

Mental memo #5

Det er en rigtig god idé at bruge sikkerhedsbriller næste gang, der skal åbnes en dåse epoxymaling, som har stået lidt for varmt. Så kan det være, man slipper for at tilbringe tre solskinseftermiddagstimer indendørs på Amager Hospitals skadestue.

Godnatkys til girafferne

Selv en kran bliver smuk i solnedgangens skær...