Vi har i denne tid jævnligt besøg af et svanepar og deres fem, turbopadlende dunklumper - og både jeg og denne platfodede familie finder stor fornøjelse i fodringspassiarer fra agterdækket. Hannen er så stor, at han - ved at træde kraftigt vande - kan få hovedet helt op på dækket og spise brød herfra. Han spiser også af hånden, og i det hele taget er det ganske hyggeligt og fredeligt. Hvis man vel at mærke ikke finder et kamera frem og begynder at tage billeder!!!Ved synet af kameraet følte han pludselig trang til at puste sig op, hæve vingerne til jegskalgi'dig-positur og hvæse truende, mens han gjorde udfald mod dette øjensynligt meget fjendtlige apparat (som vel at mærke blot er et lille, uskyldigt og nærmest lydløst lommekamera). Og når man sådan transformerer sig fra venlig madmor til ond paparazzifotograf, ja så kan sådan en svend altså nappe pænt hårdt, skal jeg hilse og sige!
Så snart kameraet var væk igen, var jeg dog ikke længere lagt for had - der øjnedes åbenbart stadig en chance for mere brød. Idyllen var genoprettet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!