Alt om øer

Hvor tit får du din post leveret i en sæk?
Ikke ofte vel? Jeg havde i hvert fald aldrig prøvet det før i fredags, hvor denne blå sag blev leveret på mit arbejde. Det føltes med juleaftensagtigt...

Af praktiske årsager får jeg altid leveret mine netkøbte varer til mit job - men denne her havde det nok trods alt været mere handy blot at skulle hente på posthuset. Det var dog en hel del morsommere at få den leveret på jobbet og så opdage at den var til mig.

Indholdet af den blå sæk var ventet med spænding. For ingen biolog med respekt for sig selv (og sit fag) bør tage på jordomsejling uden "The Encyclopedia of Islands", som udkom i juni i år. Og nu er den her, med over 1000 sider om...øer! (Tændstikæsken på billedet er blot med for at give en idé om størrelsen på denne mastodont!)

 

Jeg har en udtalt svaghed for øer. Jeg er selv vokset op på en lille én af slagsen, men det er langt fra hele forklaringen. Den bunder i høj grad i min baggrund som biolog og det faktum at rigtig mange øers flora og fauna er ganske særegen alene pga. øens isolation. Min fascination deler jeg med mange - faktisk har øer været genstand for rigtig megen forskning og fantasi gennem århundreder. Særligt oceaniske øer rummer unikke og sjældne miljøer, og deres isolation fra fastlandet gør dem naturlige laboratorier for økologi og evolution. Hvem har ikke hørt om Galápagos-øerne og deres betydning for nutidens evolutionslære?

Min seje ven, Dennis, har bidraget med fotos til  OG er citeret i bogen :-)

Bogen er en enestående samling af mere 200 kortfattede artikler af førende forskere fra hele verden, og giver en bred dækning af alle de videnskaber, der er knyttet til øer. De øer, som bogen omhandler kan alle beskrives som et habitat isoleret fra andre habitater ved ugæstfri omgivelser. "The Encyclopedia of Islands" omhandler derfor ikke blot øer omgivet af vand - oceaniske og kontinentale - men også om grotter og bjerge. Bogen er rigt illustreret med smukke farvebilleder, kort og grafik - alt i alt en godt organiseret udredning af den historiske baggrund og igangværende forskning i alle aspekter af ø-videnskab. Jeg tror, at enhver med en seriøs interesse i øer vil elske denne bog - den er ikke kun for økologer og evolutionsbiologer, men også for antropologer, historikere, geologer, miljøforkæmpere og sådan set alle andre, der er interesserede i den vidunderlige mangfoldighed af øer, som findes rundt omkring på kloden.

 Jeg ved allerede nu, at den bliver min bibel, når vi sejler rundt mellem alverdens øer i Caribien, Stillehavet, Det Indiske Ocean etc. på vores jordomsejling...


*) Det skal lige siges, at sækken indeholdt en kasse med TO eksemplarer af bogen, da jeg også havde bestilt en til en veninde. Så den var TUNG!

Glad for lidt

Har lige talt med min kæreste i en time.
I telefon.
For første gang i næsten fire uger.
Vi sms'er dagligt, men telefonsamtalerne er altså sjældne.
Og desto højere skattede.

Man kan blive glad for lidt, når man er adskilt i månedsvis.

Pip fra pitten

Måtte køre mig selv i pit i mandags og har sovet næsten lige siden. Når jeg i glimt har været ved overfladen, har der ikke været energi til ret meget andet end livets opretholdelse - og heriblandt tæller trods alt ikke blogindlæg. Derfor stilheden de seneste dage.

I dag tog jeg tilløb og nåede igennem en halv arbejdsdag for derefter at gå helt omkuld midt på eftermiddagen. Sad simpelthen ret op og ned og faldt i søvn i sofaen, hvor jeg landede, da jeg kom hjem fra arbejde! Måske der stadig mangler at blive justeret et eller andet? Eller hældt noget brændstof på? Motoren kører i hvert fald ikke optimalt endnu.

Google adds... godt eller skidt?

Jeg kan ikke blive enig med mig selv. Nogen har alledere opdaget det og kommenteret på det, men jeg er faktisk bare ved at teste Google Adwords her på bloggen. Der er ikke tale om noget permanent. Jeg skriver jo ikke med et kommercielt formål, men jeg var forleden i gang med at rode lidt med mine layout-indstillinger og snublede over applikationen med Google Adsense - og tænkte, at det måske ville være okay at installere den. Så nu giver jeg det lige en chance.

Jeg har jo godt lagt mærke til de små reklamer rundt omkring hos andre bloggere og de generer mig ikke når de ligger i bunden af et indlæg, så man først ser dem, når man er færdig med at læse) - men jeg klikker nærmest aldrig selv på dem. En sjældend gang imellem er der en notits, som jeg synes ser interessant ud og så kan nysgerrigheden da godt få mig til at klikke ind for at se nærmere på sagen. Det er harmløst og måske endda ligefrem en hjælp i nogen tilfælde? Jeg ved det ikke rigtig...jeg er jo selv sådan en, der siger nej tak til reklamer med posten og zapper væk fra reklameblokken, hvis jeg en sjælden gang ser fjernsyn. Jeg kan heller ikke fordrage at lytte til radio med reklameindslag - men her er det jo fordi, det er direkte forstyrrende. Det synes jeg ikke helt, man kan sige om adwords i samme grad. Men jeg funderer fortsat...

Jeg kan virkelig ikke finde ud af, hvad jeg synes om reklamer på min EGEN blog. Jeg har jo ikke en forventning om at tjene penge på det, men måske er der nogen, der kunne have glæde af det? Eller er det kun Google der i sidste ende har en fest?
Hvad mener du? Er det okay? Eller er det snothamrende irriterende? Er du ligeglad? Er det grimt? Forstyrrer det? Er det et skråplan?

Jeg vil blive meget glad for din kommentar, for jeg er i syv sind, og jeg har ingen problemer med at pille dem af igen, hvis stemningen er imod. Så kom fro med din mening :-)

Rustfri lækkerier

I går stod den på arbejde på båden. Havnen summede af aktivitet, for det er tid for mange bådejere at få båden rigget af og sat i vinterhi på land. Vores har jo stået på land siden sommeren 2007, så den slags sysler er jo ligesom ikke aktuelle for vores vedkomemnde.

Jeg havde derimod en aftale med smeden, som er ved at lave et stævnbeslag til os og den slags er virkelig paskram, så der skal laves mange tilpasninger, inden det er klar til montering. I går var så den store dag, hvor beslaget skulle stå sin prøve - og det passede som hånd i hanske!

(Billederne er fra mobilen - taget i det svindende lys, derfor den blå farve)

Næste etape består i at få svejset den nye bov (ankerspryd) fast på beslaget - og det er en endnu større paskramsudfordring, som man er nødt til at være to til. Forhindret af det tiltagende vintermørke i at få klaret den detalje i går også, er jeg nødt til at tage på havnen igen tirsdag morgen, så der er lys nok til at smeden kan se, hvad det er, han laver. Men jeg gør det gerne, for jeg glæder mig sådan, til det hele er klar til den endelige montering.

Kæresten, der stadig befinder i Middelhavet, underrettes løbende via mms, men jeg tror nok, han er ved at revne af nysgerrighed efter at se, hvordan det hele kommer til at se ud i 3D og fullsize. Det bliver godt, det er der ingen tvivl om!

(U)hygge på landet

I går tog jeg med brormand hjem, da han havde fri fra arbejde. Vi hentede niecebarnet og yndlingsnevøen i børnehaven og havde en rigtig hyggelig aften. Da ungerne var puttet og fasteren havde læst godnathistorie, gik vi ombord i Maltabilleder og chai og sniksnak om alt muligt. Fem minutter i dynetid gik det op for min bror, at han ikke havde nogen udklædning til den Halloween-fest familien skal til i aften. Ups! Det skulle gå stærkt og det måtte helst ikke koste alverden, så det endte med et slagtet dynebetræk. Og et rigtig godt grin.

- Men man skulle nok have været der...

Farvel til mit smil

Her til morgen er der afsat halvanden time til mig hos min svenske tandlæge. To amalgamsaneringer og første etape på projekt fortands-krone. Og bagefter har jeg en tid hos et nærliggende laboratorium, hvor de vil analysere farven i min tandemalje, så min nye krone kan få samme farve. Min gamle fortand, den skæve og mørke med det manglende hjørne vil om lidt være en saga blot. Lige om lidt vil man ikke længere kunne se, at jeg en gang for omkring 30 år siden knaldede mælketænderne ned i hjørnestolpen på min barnesen, hvilket resulterede i en skade på en af de blivende tænder (og - i følge min mor - også på sengestolpen). Heldigvis er roden sund, så jeg slipper for en stifttand.

Jeg er glad nok for den gamle tand, men emaljen er skrøbelig og tandens dage talte i nuværende tilstand - så jeg har efter lange overvejelser valgt, at det er bedst at få den repareret, inden vi stikker ud på de syv verdenshave. Et af mine skrækscenarier er at stå med en brækket tand flere ugers sejlads fra land. Hvad pokker gør man? Jeg har hørt om rå sømænd, som bare bruger sekundlim, men det synes jeg alligevel lyder både ubehageligt og usundt...så jeg sætter mig lige om lidt i tandlægestolen for om muligt at minimere risikoen for at stå i den situation.

Det begynder først rigtigt at gå op for mig nu, hvor meget jeg egentlig forbinder mig selv med det smil, jeg møder verden med. Lidt underligt at tænke på, at alle - inklusive mig selv - har set mig for sidste gang med mit gamle smil. Jeg har alligevel haft det i over 25 år...

Jeg håber sørme godt nok, jeg bliver glad for mit nye smil også.

Angelinas Røv

NEJ! Jeg forsøger ikke at få en masse ekstra google-hits med den overskrift. Indlæggets overskrift er såmænd den titel, som Christian Himmelstrup har valgt at give sin seneste bog.

Man bør ikke dømme en bog på dens titel, vel? Og det er heller ikke god stil at dømme nogen på udseendet? Heller ikke selvom der er tale om en omgang grafisk biksemad med fem forskellige typografier rodet sammen? Fakta er, at "Angelinas Røv" aldrig på min egen foranledning ville være landet i min indkøbskurv. Heller ikke selvom jeg havde kunnet abstrahere fra dens rædsomme titel og ditto omslag - bagsideteksten tænder mig heller ikke det fjerneste.

MEN nu fik jeg bogen forærende, og en blanding af nysgerrighed og lyst til at gøre op med egne (for)domme fik mig alligevel til at gå i gang med at læse den.

Måske kan Himmelstrup godt skrive. Måske er det bare mig, der er for konservativ. Men jeg kløjs altså i hans fusionskøkken, hvor han blander metafiktion, roadmovie, satire, campusroman, selvbiografi (!?), spændingsroman, krimi og konspirationsteori sammen til ét stort miskmask, der efterlader mig en lille smule træt. Og irriteret. Bevares, der er øjeblikke, hvor han glimter med en knivskarp observation og spidder amerikanerne og terrorangsten, men størstedelen af tiden er det bare rodet. Historier inden i historier inden i historier KAN være interessante, hvis de er velkonstruerede - og jeg er heller ikke nogen tvær modstander af metafiktion som sådan - men Himmelstrups røv(er)historie kæmpede forgæves for at fange min interesse og jeg stod altså af allerede efter første afsnit, da det viste sig, at romanens hovedperson er Himmelstrup selv. Altså kan jeg ikke for alvor førstehåndsberette om bogens sidste to afsnit.

Men man er vel stadig lidt nysgerrig? Altså gik jeg en tur i googleskoven for at lede efter nogen, der kunne fortælle mig om afsnit to og tre, så jeg ikke selv skulle spilde tid på at læse resten. Hos Information fandt jeg en, der havde læst hele bogen (fordi hun blev betalt for det), men som tydeligvis syntes, det var lige så meget tidsspilde som jeg selv:

Moralens vogter er ikke min tjans, men hele den her lumre måde, alle personer i bogen skildres på, og som jeg oplever kører pr. automatik og stereotype forestillinger om bøsser, sekretærduller, fede amerikanere og så videre, er frygtelig trættende. Den kække tone og liret skjuler ikke, at romanen ikke har det store på spil.

Berlingeren er mere positiv og hævder at Himmelstrup "formår at få læseren på krogen, selvom han er syret". Politiken har tilsyneladende valgt slet ikke at anmelde bogen, på trods af at de har modtaget den en gang i sommer. Jeg kan ikke bebrejde dem.

Det viser sig, at bogens første afsnit skal forestille at være et manuskript, og at skrivestilen ændres lidt i bogens sidste to afsnit, men efter at have bladret på må og få og læst sporadisk videre er der ikke noget, som får mig til at ændre min beslutning. Dette er en af de ganske, ganske få bøger, jeg ikke har læst færdig og som jeg ved, jeg aldrig kommer til at åbne igen.

UPDATE: Anne har også læst bogen - se hvad hun skriver, hvis du vil vil have nuanceret din indgangsvinkel til Himmelstrups bog.

REGN (mandagstema)

Denne mandags tema er REGN. Billedet er ikke fra oktober - det er ikke en gang fra i år - det er fra en sejltur på Lillebælt i juli ´06, hvor vi blev indhentet af et af disse gigantiske sommerskybrud, som ofte følger med et tordenvejr. Det var varmt, og jeg stod iført højt humør og bare tæer i cockpittet med regnen plaskende mellem tæerne.

Regn har aldrig været noget, som stopper mig. Da min bror og jeg var små, var det allerbedste vi vidste at lege udendørs, når det regnede. Hvem har ikke moret sig med at hoppe i vandpytter? Men hvornår har du sidst gjort det?
Med godt regntøj eller sejlertøj og vandtæt fodtøj - jamen så er regnen jo kun en gave. Og hvem holder ikke af den duft af opfriskning, som følger med et godt regnskyl?

"Der findes ikke dårligt vejr, der findes kun forkerte klæ'r"

Se flere bud på tolkninger af temaet.

Ugen der løb

Mandag
Arbejde efterfulgt af 1½ times træning

Tirsdag
Arbejde - og ikke andet derudover end en tur på biblioteket!

Onsdag
Arbejde, derefter ud og spise og en tur i biffen m/veninde

Torsdag
Morgentræning 1 time og derefter arbejde til kl. 23 i forbindelse med bazar

Fredag
Arbejde, svømme 1 km, brunchforberedelser hos lørdagens fødselar

Lørdag
Heldagsfødselsdagsbrunch efterfulgt af en stille aften på sofaen

Søndag
Arbejde på båden om formiddagen, kagekalas hos Sifka om eftermiddagen, seksårs fødselsdag senere på aftermiddagen og til sidst aftensmad hos skippers far

Ugens samlede status
5 timers overarbejde, 3 timers træning, 5 dage med sociale indslag og ca. 2 milliarder kalorier (sådan føles det i hvert fald)

Kagekalas

I dag skal jeg til kagekalas hos Sifka, og jeg glæder mig! Jeg har forventninger om både delikate kalorier, hyggeligt selskab og gode historier. Men først skal jeg lige en tur forbi havnen for at smøre en gang epoxymaling på loftet i kabyssen og spartle nogle gamle skruehuller i en af vægpladerne over kortbordet.