Vildfaren i kamerajunglen

Jeg er ved at skrive ønskeseddel og et af de allerstørste ønsker er et nyt kamera.
Men men men....det er jo et vidt begreb!!! Der findes ikke et kamera, der kan opfylde alle behov, så jeg har været nødt til at forsøge at finde ud af, hvilke kriterier, der skal være afgørende for mit valg.

• Jeg vil ikke have et stort spejlreflekskamera (sådan et har skipper, og jeg ved, jeg ikke vil få taget mig sammen til at slæbe mit kamera med, hvis det fylder for meget)
• Jeg har været glad for størrelsen på mit lille Casio Exilim (men bestemt ikke med lukkeren og andre detaljer, der gør at jeg nu er nødt til at ønske mig et nyt)
• Jeg ønsker mig et kamera, hvor jeg kan få et undervandshus til (dette er et absolut must)
• Og så kommer vi til alle ønskerne om så lidt støj som muligt, så god optik som muligt etc. etc. etc.
• Ved ikke, om det er så vigtigt, at det kan filme i HD, men det er da ok, hvis det kan

I dag vil jeg svinge forbi Fotografica i Skindergade for at prøve at holde Canons PowerShot G11 i hænderne. Det får flotte anmeldelser, men jeg er bange for at det med sine 335 gram bliver for stort efter min smag.
Jeg har også kig på Panasonix' Lumix-serie, men den model jeg har luret mest på, kan jeg ikke umiddelbart finde et undervandshus til.

Ooooooh, det er altså ikke let det her, og jeg er ved at være helt firkantet i hovedet af at læse avancerede reviews - er der nogen af jer derude, som har gode erfaringer eller forslag?

Gæt en forskrækkelse

Hvor forskrækket på en skala fra 1 til 10 ville du blive, hvis en pilatesbold eksploderede under dig, mens du sad på den i ro og fred?!?

MYTER OM BROERNE PÅ CHRISTIANSHAVN

København har 42 km kajstrækning, hvoraf de 41,5 km er noget nær livløse. Når vi taler om livet i Nyhavn og Christianshavns Kanal er det altså de sidste 500 meter vi taler om.
Der hersker desværre en hel del myter i debatten om de planlagte gangbroer - jeg vil gerne hjælpe med at aflive nogen af dem, for hvis broprojektet gennemføres ser det sort ud for de sidste 500 meter...

1) Bådene kan lægge masterne ned og sejle under broen
Nogle meget få både af ældre dato kan lægge masten ned. De fleste (>99%) moderne både kan ikke. En mast vejer typisk 100-200 kg og kræver en mastekran og en eftermiddags arbejde at aftage og montere.

2) Sejlerne kan sende en sms eller trykke på en knap og åbne broen selv
Flere myndigheder er involveret i broåbninger, bl.a. kommunen, By og Havn, Kystdirektoratet. Men også færdselsloven gælder, og ifølge denne skal der være personale på broen for at den kan åbnes. Så det er ikke muligt at åbne broer med sms eller knapper som sejlerne kan trykke på.

3) Broen vil spare tid for cyklisterne
Lad haven leve gennemførte den 19. oktober et interview med 217 cyklister på Knippelsbro om deres rute denne dag. Det viste sig at 93% af cyklisterne vil få lidt over 1 km længere hvis de skulle køre samme rute over de nye broer, mens kun 7% ville få en lidt kortere (0,5 km) rute. Det vil derfor være en omvej for de fleste cyklister. Desuden skal cyklisterne regne med at broen er oppe i ca. 20 minutter hver time.

4) Der er ingen konsekvenser for havnemiljøet af at opføre oplukkelige broer
Det er desværre ikke erfaringen fra andre havne på Christianshavn (sydlige del af Christianshavns Kanal eller Halvtolv) eller fra havne i det øvrige land (Næstved, Nykøbing F). På alle de nævnte steder er havne lagt øde bag oplukkelige broer. En væsentlig årsag er sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der som sideeffekt bevirker at broerne sjældent åbnes fordi det er for besværligt eller for dyrt.

5) Der findes ikke alternative løsninger til broer
Både en tunnelløsning og pendulfærger giver lige så godt trafikale løsninger som en bro, men uden at genere skibstrafikken. Nogle opfatter tunneller som mørke og farlige, men de kan laves lyse og indbydende. Man kunne oven i købet forestille sig et glasloft i tunnellen så man kan opleve havet. Om aftenen kan man oplyse havet og tunnellen vil fremstå som en lysende streng i vandet om aftenen. Pendulfærger er langt billigere i anlæg end broer og kan afgå meget hyppigt, så der stort set ingen ventetid er.

6) Færger er dyre i drift i forhold til broer
Færger koster det samme i drift som broer. Hvis broerne skal være bemandet, er færgerne væsentligt billigere.

7) Trafikken kan afvikles på 20 minutter hver time
Lad havnen leve gennemførte den 18. oktober en simulation af denne situation i Christianshavn Kanal. Det lykkedes her under helt optimale forhold (uden for sæson, vindstille, ingen strøm, drejebog, skippermøde, afvikling over VHF-radio), men med gener for den kommercielle trafik. Under normale omstændigheder er det ikke muligt på grund af den meget større trafik (bl.a. kanalrundfartsbåde som i sæsonen ankommer hvet andet minut).

8) Det historiske, maritime miljø vil bestå efter opførelsen af oplukkelige broer
Sejlerne vil ret hurtigt finde andre liggepladser, hvis deres muligheder for at sejle når de har lyst og tid indskrænkes. Miljøet på Christianshavns kajer skyldes primært det attraktive sejlermiljø, så hvis det forsvinder, forsvinder livet på kajen også. At bygge broer over kanalen svarer til at fælde store gamle træer. Selv om man skulle finde på at rive broen ned igen, kommer miljøet ikke igen.

9) De årlige 10.000 gæstesejlbåde med 30.000 overnattende gæster vil fortsat komme til Christianshavn Kanal efter broerne er opført
De fremmede sejlere, som kommer så langt fra som USA og Australien, kommer for at opleve sejlermiljøet. Hvis det forsvinder, bliver turisterne væk. En direkte årsag til at de ikke kommer, er at de ifølge de foreløbige planer ikke kan ankomme senere end kl. 22. Men vejr og vind kan sagtens føre til forsinkelser på vejen, og hvis de ikke kan komme i havn, når de ankommer, vælger de til en anden havn i området.

10) Christianshavns Kanal er så attraktivt, at selv om sejlernes adgang til havet begrænses, så bliver de nok liggende alligevel
Christianshavns Kanal er en havn, ikke en marina. I havnen er der skibe, som ejes af de lokale beboere, ikke af folk som bor andetsteds. Det er altså aktive sejlere, som har båd i Christianshavns Kanal, ikke folk der bruger deres båd som sommerhus. Derfor er det sandsynligt at sejlere fra Christianshavn finder andre pladser, hvis den frie adgang til havet begrænses.

11) Det er sejlerne, der protesterer over broerne
Det er i langt overvejende grad beboere og besøgende på Christianshavn som protesterer fordi de - selv om de ikke sejler - holder af at se på og gå tur i det enestående miljø langs kanalerne.

(Via Lad Havnen Leve)

Vil du stiltiende se på at havnemiljøet bliver dræbt?

Til din orientering: SEND INDSIGELSER, FRA ALLE EGNE AF LANDET! Det er antallet, der kan betyde noget.


From: Lad Havnen Leve
Subject: Borgermøde / indsigelser

Borgermøde om broerne på torsdag, den 4. februar kl. 19-21 i Arkitektskolen, kantinen, Philip de Langes Allé 10.

Københavns Kommune holder borgermøde om broerne. Det er vigtigt at møde talstærkt frem og fortælle forvaltningen hvad vi mener om broplanerne, der nu er i offentlig høring. Lokalplanforslaget kan læses her.

Det er også vigtigt at sende en indsigelse til kommunen inden den 8. marts for at protestere mod hvad der reelt er en nedlæggelsen af kanalen. Det er lige meget hvad der står, for Københavns Kommune sender alligevel ikke din indsigelse videre til politikerne, så det eneste der tæller, er antallet af personer der protesterer. Indsigelser sendes til bydesign@tmf.kk.dk eller Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign, Postbox 447, 1505 København V.

Med venlig hilsen
Lad havnen leve
www.ladhavnenleve.dk

Istidsrøver

Alting går langsommere i øjeblikket. Vi bruger næsten dobbelt så lang tid som vanligt på at tilbagelægge de ti kilometer ud til båden pga. snemasserne. Vi er nødt til at holde flere få-varmen-thepauser. Malingen hærder langsommere. Spartelmassen hærder langsommere. Vi kan ikke arbejde udendørs, og må i stedet bruge en masse tid på at transportere os selv og værktøj op til snedkerværkstedet i den anden ende af havnen.
Det er bare sådan det må være, når sneen ligger knæhøjt og der er pingvinvenlige tilstande i havnen - men nu må det altså gerne snart blive tøvejr. Tak!

Gode kort på hånden

Fra slutningen af det 18. århundrede fordelte US Navy officer Matthew Fontaine Maury særlige logbøger til en række skibes kaptajner og bad dem om at registrere vindhastighed, retning, bølger, is, isbjerge, tåge og lignende observationer under deres sejladser. Vha. af de indsamlede oceanografiske og meteorologiske observationer skabte Maury diagrammer som kunne vise disse data i grafisk form og de første Pilot Charts var født. Der indsamles fortsat data, og nutidens Pilot Charts bygger efter sigende på mere end fire millioner observationer i fx Nordatlanten.

Et Pilot Chart er opdelt i rektangler på 5 grader (længde- og breddegrader forstås). Hvert rektangel indeholder en vindrose. Den procentdel af tiden, hvor vinden blæser fra en bestemt retning, er angivet med længden af pilene. Pilene peger med vinden, dvs. med "fjerene" imod den retning, hvor vinden kommer fra. Når vinden ofte kommer fra én bestemt retning, vil pilen blive uhensigtsmæssigt lang, og da vil den i stedet været anført en procentdel, dvs. i dette eksempel kommen vinden 40% af tiden fra nord. Antallet af "fjer" på pilen angiver den gennemsnitlige kraft af vinden (efter Beaufort-skalaen) således at der i dette eksempel 40% af tiden er vinden i stik nord, og den gennemsnitlige nordenvind blæser med kraft 7, hvilket omregnet svarer til 13,9-17,1 m/s 28-33 knob - måske bedre kendt som "Stiv kuling".
Tallet i cirklen angiver procent stille vejr, her altså 3% af tiden.

Pilot Charts viser også grænser for pakis, forekomst af isbjerge, procentdel af tåge og uvejr, store skibsruter, havstrømme og andre særdeles nyttige oplysninger til alle, der planlægger en længere sejlads. The Atlas of Pilot Charts består af fem bind, der hver dækker et bestemt geografisk region. Hvert bind består af 12 Pilot Charts, som hver især skildrer en bestemt måned i et givet år. Kortene er beregnet til at støtte navigatøren i udvælgelsen af de hurtigste og sikreste ruter med hensyn til de forventede vejr- og havforhold, men er ikke tænkt til brug for egentlig navigation.

Når vi inden længe kaster os over PUB 106: ATLAS OF PILOT CHARTS NORTH ATLANTIC OCEAN vil jeg uundgåeligt komme til at sende Matthew Maury en kærlig tanke...

Fordi Mark siger det

"Twenty years from now you will be more disappointed by the things you didn't do than by the ones you did do.
So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.
Explore. Dream. Discover."
(Mark Twain)

Okay Mr. Twain. Så gør vi det! Nu nærmer det sig at vi kan sige, at der blot er et halvt år til. Det er slet ikke til at fatte...

Bitterfittan, bissefissen eller Freuds vagina dentata?

I aften skal jeg indløse en julegave. En billet til forestillingen "Bitterfissen" på Nørrebro teater. Svenske Maria Svelands bog "Bitterfittan" blev i 2008 sat op som stand-up-komedie og fik så stor succes, at den nu tager endnu en omgang på de skrå brædder.

AOK skriver om forestillingen:

Ditte Hansen er en skuespiller, der altid virker, som om hun investerer noget af sig selv i de forestillinger, hun medvirker i. Nogenlunde sådan lød ordene, da hun for nylig var nomineret til en Zulu Comedy Award for monologen »Bitterfissen«, som nu heldigvis kommer op på Nørrebro Teater igen.

 For de rosende ord er så sande, som de er sagt. I monologen forener hun alle sine bedste talenter: Timingen, publikumskontakten og den enestående evne for at skildre den moderne kvindes frustration. Og så endda i bedste sendetid: I sin tid lancerede teatret monologen som teater for alle på barselsorlov – med mulighed for at parkere barnevognen i teatrets foyer.
Enkelte formiddage er på spilleplanen i denne omgang, men ellers er forestillingen rykket til klokken 20. Udmærket, for ikke mindst mændene kunne godt have brug for at høre, hvad der foregår bag den moderne kvindes krakelerende facade, når Ditte Hansen går i flæsket på hjemmefrontens uretfærdigheder og samfundets uligheder.

Jeg er spændt på, om jeg bliver lige så begejstret - for jeg har også læst andetsteds, at Svelands bog faktisk skader feminismen ved at reducere den til teenageagtigt brok, hvor alle kvindens problemer grundliggende skyldes manden. Så bitterfissen måske hellere skulle have heddet klynkekussen.

Men lad os nu se. Jeg vil sætte mig til rette kl. 20 i aften og prøve at bevare et åbent sind.

Finanser og WTF-moments

Et af de spørgsmål, jeg tit bliver stillet, er det ret basale, men meget vigtige "Hvad koster en jordomsejling?" Det er et simpelt spørgsmål, men der er flere svare og de er alt andet end simple... Der er mange faktorer, som spiller ind. Det afhænger bl.a af ens ønsker om levestandard og komfort, antallet der deler udgifterne, sejladsens varrighed, bådens stand og selve ruten samt mængden af uheld og WTF moments (der hvor man bare tænker eller måske endda råber WHAT THE FUCK!??!?!)


De fleste af kampene for at skære ned på omkostningerne er vundet eller tabt, længe før du overhovedet har forladt havnen herhjemme. Har du din baggrundsviden i orden? Kan du lave de forskellige systemer på din båd (eller i det mindste klare at undvære dem, til de kan repareres)? Har du låst dig selv fast i dyre systemer, hvor reservedelene kun kan fås ganske få steder i verden?

At miste riggen er et godt eksempel på netop den slags problemer, som kan ødelægge drømmen om langturssejlads, i modsætning til fx tabet af radar, som du kan undvære, indtil du kan finde en erstatning, reparerer den eller simpelthen beslutter at undvære. Mister du riggen, kommer du ikke ud af stedet (og nej, vi har IKKE tænkt os, at sejle rundt for motor. Det kan slet ikke lade sig gøre!). Man skal lade være med at hænge sig i det faktum, at riggen er en STOR post på budgettet - hvis den ikke er i orden, bliver den potentielt til en endnu større post på budgettet. Og samtidig er der potentiale for et meget stort WTF, hvis masten ryger overbord midt i en oceankrydsning.

Den perfekte båd eller sejladsplan opnås ved på forhånd at forudse samtlige mulige WTF-øjeblikke, og selvom det er utopisk at tro, at vi kan forudse ALT, så gør vi et stort forarbejde, inden vi tager afsted. Vi bruger internettet, sejladsfora, taler med andre langturssejlere, læser bøger og prøver at tænke alverdens scenarier igennem. Vi medbringer reservedele til de ting, som vi allerede ved, vil blive slidt og vi researcher meget, inden vi køber nyt grej - simpelthen for at prøve at eliminere risikoen for fejlkøb. Helt undgå det kan vi ikke, det har vi allerede måttet sande nogle gange, men vi forsøger.

:-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D

Ved du, at det i dag er "Global Belly Laugh Day"?

I dag er dagen, hvor verden fejrer latteren. Og det er superlet at være med til at fejre den gave det er at kunne le. Vil du være med?
Klokken 13.24 (01.24 p.m. lokaltid) over hele verden smider vi armene i verjet, smiler og griner højlydt. Alle har brug for at le. Alle har godt af at le. Ikke mindst nu, hvor januarmelankoli og fortsat krisesnak gør sit for at udfordre os. Gode grin giver ny energi og løfter stemningen, så slip smilebåndene til fri dressur og få rørt lattermusklerne!

Latter er:

• Helbredende - det er simpelthen bevist, at man bliver mindre syg og hurtigere rask, hvis man ler og humor bruges mere og mere som terapiform. Tænk også på hospitalsklovnenes succes
• Samlende - folk forenes på tværs af generationer, sprog, kultur og klasse, når de ler sammen
• Forløsende - nervøsitet, anspændthed og generthed forsvinder tit med et godt grin
• Smittende - hvor svært er det ikke at bevare et surt fjæs, hvis der sidder en og klukler eller brølgriner, så tårerne strinter?
• Afslappende - der frigives endorfiner, når man ler og mængden af stresshormon i kroppen falder
• Med til at forbedre læring - undervisning og foredrag serveret med humoristiske anektdoter og indslag huskes bedre
• God træning - latter træner mavemuskulaturen supereffektivt
• GRATIS

Frataget herfor er selvfølgelig hånlig, nedladende og skadefro latter  - men giv den gas med ægte latter, der gerne kommer helt nede fra maven, og så er der ingen grænser for de gode effekter. Selv kunstig latter, som man fremtvinger på kommando kan udløse nogle af dem.

Om fem timer går det løs. Så der er en chance for at du har nået at læse dette inden og sat alarmen på din mobil eller et vækkeur til at ringe, så du ikke glemmer det.

:-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D

Varme senge til kolde hjemløse

Det kommer næppe som en overraskelse, at der er mange hjemløse, som lider ekstra meget i disse måneder, hvor frosten bider.
Jeg er ikke så rummeligt et menneske, at jeg som Master Fatman kan huse de hjemløse hos mig selv, men jeg kan heller ikke holde tanken om, at jeg ingenting gør, ud. Og nej, det føles ikke rigtigt som "nok" at købe Hus Forbi af min lokale Netto-dørvogter en gang om måneden, nu hvor det er så forbandet koldt.
Så i aften arbejder jeg som frivillig på Nørrebro, hvor der akut er oprettet nødherberg i bl.a. Kristuskirken, hvor de hjemløse kan få suppe, kaffe og et sted at sove.
Ikke for min samvittigheds skyld, men for de hjemløses.

Læs mere om akutberedskabet.

Mangler du en væv?

Min kære kreative mor har sat sin væv til salg. I erkendelse af, at hendes ene skulder ikke længere kan holde til at væve, er hun nået frem til, at væven nok kan gøre mere glæde et andet sted.
Jeg har selv en (mindre en), så jeg skal ikke have flere (og jeg har i forvejen så rigeligt med ting, der skal findes plads til, imens vi er væk) - så jeg tænkte, jeg ville spørge her, om der er nogen, som kender nogen der mangler eller som selv går og leder efter en god skaftevæv.

Det drejer sig om en Lervad højskolevæv, dvs. en stor skaftevæv, komplet og i rigtig god stand.

Den har en vævebredde på 140 cm med 8 tramper og 12 skafter.
På væven er monteret en fast bænk i hele vævens bredde, så det er let at sidde og arbejde.

Lervad skaftevæv

Der medfølger en hel del tilbehør i form af søller, kamme i forskellige størrelser, skydeskytter (til spoler), redekam og spreder, samt et trendbord (en stor mølle, der gør det let at lave lang trend).

Trendbord 

Prisidéen er 9.000 (nyprisen ligger på ca. 40.000 - og det er uden alt tilbehøret), men skriv mig en mail, hvis du er interesseret - min mor er til at handle med.