Umu-mad og kokosflet - Jule(post)kort #16

September 2013
Glenn er rejst til NZ og jeg er taget tilbage til Samoa, nærmere bestemt den lille ø Manono, hvor jeg har lejet en hytte en uges tid. Jeg har brug for at fordøje de sidste mange måneders oplevelser, skrive, sortere billeder og bare være. Trække vejret dybt ned i fred og ro. Og Manono, øen uden biler og hunde, er virkelig fredelig! Det er anden gang jeg bor her, og jeg blev taget imod med åbne af arme af den lille familie, som driver stedet. Måske handler den varme modtagelse ikke blot om, at det er rart at have kunder i butikken, men også om at jeg udviser ægte interesse for deres liv og gøremål. I hvert fald føler jeg mig meget velkommen og nyder meget, at jeg pt. er den eneste gæst.

I går lærte jeg at flette en kurv at et halvt blad fra en kokospalme. Fain'a, som har lært mig kunsten, hævder at det er første gang en palagi (en hvid) har lært at flette en hel kurv hos dem, men om det, passer ved jeg ikke. Jeg synes bare, det er superfedt at lære den slags, og det tror jeg, han kan mærke. Men der kommer nu nok til at gå lang tid, før jeg fletter med samme hastighed som han og de andre mænd. For i Samoa er det mændene som står for at lave mad i umu (ildsted med vulkanske sten), og til hver umu hører en friskflettet kurv.

En umu laves ved at et bål tændes på et leje af vulkanske sten. Når bålet er brændt ned, så der kun er gløder tilbage, fjernes disse og stenene arrangeres i et lag, hvor man lægger al den mad, som skal tilberedes. I går var det den traditionelle palusami (taro-blade med kokosmælk pakket ind i banan- og brødfrugtblade), tarorødder, brødfrugt og bananer. I søndags var der også fisk. Når al maden er lagt på de skoldhede sten, bliver det hele dækket med en stor bunke bananblade, og efter en halv times tid i dampende hede i umuen er maden klar til servering. Såre enkelt. Og meget, meget velsmagende!

Kniplinger under sydens sol

Min superkreative mor har været i gang ved kniplebrættet. Sammen med to skrabekalendere og adskillige poser lakrids modtog jeg den fineste julepynt, som nu pryder vinduerne i min lille hybel. Min solcelledrevne lyskæde strejker, men hvis jeg nu giver mig i kast med at bage jødekager, kan det være julestemningen alligevel når at indfinde sig inden i aften. Uanset, så nyder jeg at kigge på de fine kreationer.

Man tager en kokospalme...og fletter en stjerne

Selvom jeg holder jul syd for ækvator og langt fra familien, er der visse ting, som stadig kan gennemføres, så de minder om juletraditionerne. Og det har vist sig, at bladene fra kokospalmen ikke kun er gode at flette kurve, tasker og hatte af - de kan også sagtens transformeres om til noget, der ligner julestjerner.
I aften pynter vi messen, jeg er meget spændt på hvad folk har i gemmerne af pynt - og om det kan hjælpe mig til at finde den julestemning, jeg - indrømmet - har temmelig svært ved at finde her i 30 graders varme.

Styr på tingene

I en båd som vores er opbevaringspladsen begrænset, og alting skal helst have deres egen faste placering. Samtidig skal alting forblive på plads under søgang, og det giver nogle lidt anderledes udfordringer, end man har i en bolig på land. Men der er heldigvis mange måder, hvorpå man både kan udnytte plads og slingresikre

ST(R)IK DEN! En udfordring til landets kreadamer

Nettet er fyldt med kreablogs, som afslører, at utallige strikke- og hæklepinde jævnligt gløder rundt omkring i mangt et kreahjem. De virkelystne damer (og enkelte mænd) frembringer alverdens uldne kreationer - og selvom jeg ikke selv vil prale af at tilhøre segmentet (med en enkelt gennemsnitlig produktion om året er det vist ikke her, min største force ligger), kan man jo godt give andre en udfordring.

Så hermed:

ST(R)IK DEN HER!

Jeg sætter en flaske bobler på højkant til den første, som kreerer en ulden overfrakke til deres bil - strikket eller hæklet. Eller broderet i korssting, som Gaia fantaserer om.


Billederne: Bilen med det hæklede betræk forelskede jeg mig i i Chiang Mai.

Inspiration til kreahjørnet?

Billede lånt hos Stickerman

Jeg efterlyste for nogen tid siden inspiration til mit kreakit - projekter man kan lave på langturssejlads, men som hverken rådner, ruster eller fylder for meget. Måske jeg skulle overveje at samle frugtmærker og lave billeder ligesom Stickerman gør det?

Krea-kit til langturssejlads

Med udsigt til en årrække med meget lidt plads og samtidig perioder med god tid til kreative udfoldelser, har jeg måttet lægge hovedet lidt i blød for at finde på projekter, der ikke kræver hverken plads, strøm eller avanceret udstyr. Kæresten er så afgjort den af os, der har trukket det længste strå på male- og tegnetalentkontoen, så jeg overlader trygt papir, pensler, penne og farver til ham - men jeg vil jo også gerne selv kunne kaste mig over noget, når lysten til kreative udfoldelser melder sig.

I varmen er det ikke lige strikketøj og hækleri, der trækker mest. Orkis, som ellers ikke fylder særlig meget, har jeg aldrig rigtigt fået styr på og produkterne er egentlig også lidt for mormoragtige til min smag. Min store væv er kommet i pension, og kammen på perlevæven vil med usvigelig sikkerhed ruste med det samme vi rammer tropernes høje luftfugtighed (desuden er små perler noget rod at håndtere på gyngende grund). Jeg ynder ikke at sy i hånden og har ikke andre ambitioner i den retning end at producere de gæsteflag, vi får brug for i de kommende år - så hvad skal jeg så finde på?

Da Netto for et par uger siden havde broderigarn på tilbud, kom jeg i tanke om de armbånd, jeg i gymnasietiden masseproducerede til venner, veninder og salg på markeder - så jeg købte en håndfuld garnpakker med hjem for at kunne genoptage denne syssel (så har jeg også noget at kunne forære væk af, når vi møder nogen, vi får lyst til at betænke med en lille hjemmelavet gave). Siden har jeg fundet ud af, at det åbenbart har været trendy at knytte de sidste par år, og efter en tur i min mors velassorterede håndarbejdebibliotek, har jeg nu en stak laminerede fotokopier af opskrifter samt en rulle knyttegarn at føje til mit lille krea-crusing-kit. Og mon ikke jeg også falder over en enkelt muslingeskal eller et sneglehus undervejs, der kan bores hul i, så skattene kan indkorporeres i et smykke eller to?

Med os bringer vi desuden et lille sæt billedskærerjern, så hvem ved om jeg kaster mig ud i at snitte i eksotisk drivtømmer undervejs - men jeg vrider stadig min hjerne, så hvis du har nogen gode forslag, vil jeg blive meget glad for dine input :-)

Nervøst velourvrag

Nåmn, så stod jeg der med alle mine talenter og et kreativt cv inkluderende både brudekjoler, kostumer og syttenhundredetals kjoler med pannier og snøreliv - og så erklærer den snart femårige, at det allerallerpæneste, jeg nogensinde har syet, uden sammenligning er de cyklamenfarvede forhæng til hendes køjesengshule! Og jeg som ellers havde forsvoret nogensinde at skulle sy i nervøst velour efter at have kreeret den koboltblå lårkorte i '92! Og som egentlig synes, at de fastelavnskostumer jeg netop havde lavet til hende og hendes lillebror var en tand mere sofistikerede i deres Disneytro Pocahontas- og vaskebjørnslook... Men smag kan som bekendt ikke diskuteres, og niecebarnet elsker sine nervøse hindbærgardiner, så hvad jeg mener om den sag er vel komplet ligegyldigt - også selvom jeg håber, hun vokser fra sin kærlighed til netop den type tekstil?

Mangler du en væv?

Min kære kreative mor har sat sin væv til salg. I erkendelse af, at hendes ene skulder ikke længere kan holde til at væve, er hun nået frem til, at væven nok kan gøre mere glæde et andet sted.
Jeg har selv en (mindre en), så jeg skal ikke have flere (og jeg har i forvejen så rigeligt med ting, der skal findes plads til, imens vi er væk) - så jeg tænkte, jeg ville spørge her, om der er nogen, som kender nogen der mangler eller som selv går og leder efter en god skaftevæv.

Det drejer sig om en Lervad højskolevæv, dvs. en stor skaftevæv, komplet og i rigtig god stand.

Den har en vævebredde på 140 cm med 8 tramper og 12 skafter.
På væven er monteret en fast bænk i hele vævens bredde, så det er let at sidde og arbejde.

Lervad skaftevæv

Der medfølger en hel del tilbehør i form af søller, kamme i forskellige størrelser, skydeskytter (til spoler), redekam og spreder, samt et trendbord (en stor mølle, der gør det let at lave lang trend).

Trendbord 

Prisidéen er 9.000 (nyprisen ligger på ca. 40.000 - og det er uden alt tilbehøret), men skriv mig en mail, hvis du er interesseret - min mor er til at handle med.

Årets havegang

Donald opfordrede til at jeg viste nogle af billederne fra fotobogen om årets gang i min mors have. Her er et pluk...

Kulørt varme i biologens hjertekule

Chef: Der er kommet brev til dig.
Mig: Til mig? (mærketrykkemærke på bulet kuvert)...Hvad er der i?
Chef: Hvor skulle jeg vide det fra, jeg åbner altså ikke din post.
Mig: Hmmmm...(åbner bulet kuvert)...NAIIIIIIIIIIJJJ!!!!!

Jeg skrev for nogle dage siden en kommentar om, at jeg qua min kærlighed til løvfrøer og gekkoer var mere end lun på disse herlige brocher - og årsagen til bulerne i kuverten pryder nu min overvejende sorte garderobe. Forunderligt opløftende med et par humoristiske farvestrejf på en regnvejrsfebruardag som denne. Hvor er det dog dejligt, at der findes sådan nogle kreative og betænksomme bloggere!

En meget betænksom Superskurk har i dag bragt varme til mit hjerte.
Tusind tak skønne Maja!!!

Julen - nu med tyl

Hvad man ønsker, skal man som bekendt få - især hvis man er en lille pige på 3½ og ens faster kan kreere det på en symaskine. Ergo har jeg siddet og hygget med adskillige meter tyl, elastik og silkebånd, mens forventningens glæde har boblet indvendig. Jeg glæder mig mindst lige så meget som niecen til i aften. Ikke som hun til at skulle pakke ud - selvom det selvfølgelig også bliver dejligt - men til at skulle give. Og allerallermest til at se hendes ansigt, når den lyserøde prinsessedrøm pakkes ud af sit guldpapir. Det bliver årets billigste gave, men sandsynligvis også den, der vækker den største spontane jubel. Håber jeg.

Træet er pyntet, mandlerne smuttet, de små kartofler til bruning er kogt og pillet, ilden knitrer i kakkelovnen, mindstemand sover formiddagslur mens hans storesøster tegner og hygger med førjule-underholdning i fjernsynet. Hverken hun eller jeg er kommet ud af nattøjet endnu, og det har ingen hast. Vi har styr på det og masser af tid. Derfor er der også tid til at skrive disse ord og i samme ombæring sende en masse gode juleønsker ud til jer alle sammen her fra mit julehi på Ærø:

Må I få en velsignet jul i fred og harmoni.


PS: Jeg har glemt mit kamera i Kbh, så dokumentation af kreationen får vente.

Måsen og mosleren

Der var gang i hygge-kreahjørnet tidligere i dag, mens Sifkas talismås og Andreas moslerpingvin blev født. Rulle, trille, trylle...

Efter små tre kvarter i 130 graders varme var de to små klar til at rejse hjemmefra for at flytte ind hos deres nye ejere. Først skulle de dog med på tur...

Tak for en dejlig eftermiddag og aften til alle jer, der mødte op i den gamle have! Det var som de forrige gange en sand fornøjelse!

Aktion Pingu

Jeg holder kraftigt på, at man skal værne om barnet i sig selv - og i alle andre, der ikke har valgt at tage voksenlivet alt for alvorligt og højtideligt. Jeg stemmer for, at der skal være plads til at lege og til at lade fantasien løbe løbsk. Selvfølgelig ud fra princippet om frihed under ansvar.

I dag har skipper fødselsdag. Han har et blødt punkt hvad angår pingviner og jeg har en svaghed for fantasifuld indpakning - så da jeg for nogen tid siden hos kagekonen faldt over dette link, blev ideen til et pingupakkebjerg født. Jeg anskaffede cernit i sort, hvid og orange, og så gik søster krea ellers i sving. Først blev der rullet, trillet, skåret og modelleret, og så blev hele den brogede familie proppet en halv times tid i ovnen, så de kunne holde faconen.

En udfoldet papirklips blev puttet i 'hånden' på den ene af pingvinerne, for der skulle selvfølgelig være et flag på pakkebjerget.

Nede under al sneen gemte sig fødselsdagsgaver fra min familie og jeg - men skal jeg være helt ærlig, var det nok i virkeligheden pingvinerne, der bragte de største smil frem på fødselarens ansigt. Det var faktisk også det mest personlige indslag... ikke at der ikke var tænkt over gaverne, men denne gang var der ingen hjemmelavede iblandt.

Til maverne var der friskpresset juice af blodappelsin, mango, ananas og æble, brød fra Lagkagehuset, Søbogårds blåbærsyltetøj (anbefalet af Madame forleden), honning og græsk yoghurt samt en god kop keemun fra Perchs.

I går var der fødselsdagsmiddag for den ene halvdel af skippers familie, og i morgen er det den anden, der står for tur. I aften skal vi til gengæld ud til et vennepar, der disker op med middag - så der er dømt sociale dage og behørig fejring!

Brudenkjolekreationen

Jeg lovede (en gang før sommerferien, undskyld!) at uploade nogle billeder af den brudekjole, jeg havde syet. Det være hermed gjort. Se dem her.