19.6.13
G for GPS
18.11.10
Gadgets galore
Vi har endelig modtaget en kasse fyldt med ting, som skal bruges til vores navigation og kommunikation. Nu mangler vi blot at få sluttet strøm til, så vi kan finde ud af, om det hele også vil snakke sammen internt.
Når alt er installeret har vi således fået udstyret skibet med VHF med DSC, AIS (sender og modtager i ét), GPS og SSB med Pactor SCS PTC-IIpro modem, samt ekkolod og EPIRB. GPS, VHF og AIS bliver sluttet til hinanden via NMEA og stakken af manualer er efterhånden helt uoverskuelig, ligesom listen af forkortelser ombord synes at vokse eksplosivt i disse dage.
Vi nærmer os.
25.6.10
K for KIMING
Når man arbejder med navigation, er det vigtigt, at man ikke forveksler kiming med horisont. Horisonten er grundlæggende et tænkt plan vinkelret på en fiktiv lodlinje gennem iagttagerens øjne. På grund af jordens krumning ligger horisonten derfor et stykke over kimingen og horisontplanet kan således ikke bestemmes med øjet. Jo højere oppe du befinder dig, jo længere vil der være mellem kiming og horisont.
Kimingen er med andre ord det samme som den synlige grænselinie mellem himmel og hav (det som de fleste kender som horisonten, hvad det altså ikke er).
Den Store Danske fortæller:
Kiming, (af nty. kiming, kimming, opr. 'ophøjet kant'), naturlige, eller synlige horisont, synskreds, især grænsen mellem himmel og havoverflade for en observatør på åbent hav. Om afstanden til kimingen gælder følgende empiriske formel:

Så ved du det, hvis du en dag føler trang til fx at navigere ved hjælp af sekstant.
Kiming er mit bud på "K" i den norske ABC-leg. Der er andre bud på ugens bogstav at finde her.
29.1.10
Gode kort på hånden
Et Pilot Chart er opdelt i rektangler på 5 grader (længde- og breddegrader forstås). Hvert rektangel indeholder en vindrose. Den procentdel af tiden, hvor vinden blæser fra en bestemt retning, er angivet med længden af pilene. Pilene peger med vinden, dvs. med "fjerene" imod den retning, hvor vinden kommer fra. Når vinden ofte kommer fra én bestemt retning, vil pilen blive uhensigtsmæssigt lang, og da vil den i stedet været anført en procentdel, dvs. i dette eksempel kommen vinden 40% af tiden fra nord. Antallet af "fjer" på pilen angiver den gennemsnitlige kraft af vinden (efter Beaufort-skalaen) således at der i dette eksempel 40% af tiden er vinden i stik nord, og den gennemsnitlige nordenvind blæser med kraft 7, hvilket omregnet svarer til 13,9-17,1 m/s 28-33 knob - måske bedre kendt som "Stiv kuling".
Tallet i cirklen angiver procent stille vejr, her altså 3% af tiden.
Pilot Charts viser også grænser for pakis, forekomst af isbjerge, procentdel af tåge og uvejr, store skibsruter, havstrømme og andre særdeles nyttige oplysninger til alle, der planlægger en længere sejlads. The Atlas of Pilot Charts består af fem bind, der hver dækker et bestemt geografisk region. Hvert bind består af 12 Pilot Charts, som hver især skildrer en bestemt måned i et givet år. Kortene er beregnet til at støtte navigatøren i udvælgelsen af de hurtigste og sikreste ruter med hensyn til de forventede vejr- og havforhold, men er ikke tænkt til brug for egentlig navigation.
Når vi inden længe kaster os over PUB 106: ATLAS OF PILOT CHARTS NORTH ATLANTIC OCEAN vil jeg uundgåeligt komme til at sende Matthew Maury en kærlig tanke...
31.5.09
På tur med Patrioten
Undervejs fik vi gennemgået instrumenter til den helt store guldmedalje, mens 20 sekundmeter sendte røgvand over fordækket og kaffekopperne måtte sættes i deres særlige holdere for ikke at kure rundt.
Det lykkedes os at komme gennem både radar, kortplotter, radiopejler, AIS, GPS og GMDSS, selvom turen også rummede en førstehjælpsøvelse for besætningen. Vi fik tilbuddet om at være observatører eller bare kaste os ind i rollespillet og forsøge at hjælpe de "tilskadekomne", som lå rundt omkring, sminket blå/røde på strategiske steder og med mere eller mindre decibelakkompagnement til deres "skader". Der var både indre blødninger, et brækket ben og en bevidstløs med kraniebrud. Meget livagtigt og en god lejlighed til at få repeteret noget af sin førstehjælpskunnen.
Så det, som "blot" skulle være et instrumentkursus, endte med at blive lidt af en oplevelse!
25.5.09
Sytten tætte
Vi er oppe på sytten tætskrevne sider med formler, astronomiske observationer og deraf følgende beregninger, teori og tænkte eksempler. Et enkelt billede af vores "eksamensskib" har dog også sneget sig ind. Vi mangler ikke så meget på opgaven nu, og det er rigtig rart, for der er mildt sagt et meget stort pensum som også skal læses op, inden eksamen løber af stablen om små tre uger.
12.4.09
23.3.09
Mandagstema: TAL
Tal i tabeller, tal i ure, tal på skalaer og i håndskrevne noter. Drømmene kommer af en årsag.


12.12.07
I mål
I går kom jeg gennem stopprøven og gik videre til den mundlige eksamen i søret, sejladsplanlægning, navigation, meteorologi, søvejsregler, kommunikation og sømandsskab.
Nu ejer jeg et stykke papir, der fortæller, at jeg er yachtskipper af 3. grad.
Pyyyyyhh...
29.11.07
Makeover

