G for GPS

Vi bruger næsten udelukkende elektronisk navigation ombord på Orbit. Alle mine gamle rutiner med søkort af papir, passer og parallellineal har jeg kunnet lægge i mølposen på dette togt – nutiden og fremtiden er elektronisk. Og afhængig af satellitter. GPS-systemet er nu så kendt og anvendt af alle, at jeg næppe behøver gå i detaljer med teknikaliteterne bag, og alle kan sikkert også gennemskue, at svagheden bag er, at vi sætter vores lid til noget, der kræver strøm (og pålidelige informationer fra satellitterne). Men når det virker – hvad det har gjort upåklageligt hidtil - er det en fantastisk opfindelse.

Der findes ikke en decideret kortplotter ombord; i stedet bruger vi noget så enkelt og handy som en iPad med elektroniske søkort. Den har indbygget GPS og så længe vi har strøm, har vi hele tiden vished for, hvor vi befinder os, hvilken kurs vi sejler og med hvilken fart vi bevæger os. Med tripfunktionen kan vi holde øje med antallet af tilbagelagte sømil og samtidig får vi – ligesom fra en GPS i en bil – kontinuerligt et estimat for ankomsttidspunkt, forudsat at vi holder den aktuelle kurs.

Gadgets galore

Vi har endelig modtaget en kasse fyldt med ting, som skal bruges til vores navigation og kommunikation. Nu mangler vi blot at få sluttet strøm til, så vi kan finde ud af, om det hele også vil snakke sammen internt.

Når alt er installeret har vi således fået udstyret skibet med VHF med DSC, AIS (sender og modtager i ét), GPS og SSB med Pactor SCS PTC-IIpro modem, samt ekkolod og EPIRB. GPS, VHF og AIS bliver sluttet til hinanden via NMEA og stakken af manualer er efterhånden helt uoverskuelig, ligesom listen af forkortelser ombord synes at vokse eksplosivt i disse dage.
Vi nærmer os.

K for KIMING

Hundested, sommer 2006

Når man arbejder med navigation, er det vigtigt, at man ikke forveksler kiming med horisont. Horisonten er grundlæggende et tænkt plan vinkelret på en fiktiv lodlinje gennem iagttagerens øjne. På grund af jordens krumning ligger horisonten derfor et stykke over kimingen og horisontplanet kan således ikke bestemmes med øjet. Jo højere oppe du befinder dig, jo længere vil der være mellem kiming og horisont.
Kimingen er med andre ord det samme som den synlige grænselinie mellem himmel og hav (det som de fleste kender som horisonten, hvad det altså ikke er).


Den Store Danske fortæller:
Kiming, (af nty. kiming, kimming, opr. 'ophøjet kant'), naturlige, eller synlige horisont, synskreds, især grænsen mellem himmel og havoverflade for en observatør på åbent hav. Om afstanden til kimingen gælder følgende empiriske formel:   , hvor L er afstanden til kimingen i km og her øjenhøjden over havet i m.
Så ved du det, hvis du en dag føler trang til fx at navigere ved hjælp af sekstant.


Kiming er mit bud på "K" i den norske ABC-leg. Der er andre bud på ugens bogstav at finde her.

Gode kort på hånden

Fra slutningen af det 18. århundrede fordelte US Navy officer Matthew Fontaine Maury særlige logbøger til en række skibes kaptajner og bad dem om at registrere vindhastighed, retning, bølger, is, isbjerge, tåge og lignende observationer under deres sejladser. Vha. af de indsamlede oceanografiske og meteorologiske observationer skabte Maury diagrammer som kunne vise disse data i grafisk form og de første Pilot Charts var født. Der indsamles fortsat data, og nutidens Pilot Charts bygger efter sigende på mere end fire millioner observationer i fx Nordatlanten.

Et Pilot Chart er opdelt i rektangler på 5 grader (længde- og breddegrader forstås). Hvert rektangel indeholder en vindrose. Den procentdel af tiden, hvor vinden blæser fra en bestemt retning, er angivet med længden af pilene. Pilene peger med vinden, dvs. med "fjerene" imod den retning, hvor vinden kommer fra. Når vinden ofte kommer fra én bestemt retning, vil pilen blive uhensigtsmæssigt lang, og da vil den i stedet været anført en procentdel, dvs. i dette eksempel kommen vinden 40% af tiden fra nord. Antallet af "fjer" på pilen angiver den gennemsnitlige kraft af vinden (efter Beaufort-skalaen) således at der i dette eksempel 40% af tiden er vinden i stik nord, og den gennemsnitlige nordenvind blæser med kraft 7, hvilket omregnet svarer til 13,9-17,1 m/s 28-33 knob - måske bedre kendt som "Stiv kuling".
Tallet i cirklen angiver procent stille vejr, her altså 3% af tiden.

Pilot Charts viser også grænser for pakis, forekomst af isbjerge, procentdel af tåge og uvejr, store skibsruter, havstrømme og andre særdeles nyttige oplysninger til alle, der planlægger en længere sejlads. The Atlas of Pilot Charts består af fem bind, der hver dækker et bestemt geografisk region. Hvert bind består af 12 Pilot Charts, som hver især skildrer en bestemt måned i et givet år. Kortene er beregnet til at støtte navigatøren i udvælgelsen af de hurtigste og sikreste ruter med hensyn til de forventede vejr- og havforhold, men er ikke tænkt til brug for egentlig navigation.

Når vi inden længe kaster os over PUB 106: ATLAS OF PILOT CHARTS NORTH ATLANTIC OCEAN vil jeg uundgåeligt komme til at sende Matthew Maury en kærlig tanke...

På tur med Patrioten

For at blive godkendt til yachtskippereksamen af 1. grad skal man gennemføre et "apparatkursus". Derfor har jeg været en tur ude at sejle med MHV 816 Patrioten (Marinehjemmeværnets redningsfartøj, som er hjemmehørende på Holmen).

Undervejs fik vi gennemgået instrumenter til den helt store guldmedalje, mens 20 sekundmeter sendte røgvand over fordækket og kaffekopperne måtte sættes i deres særlige holdere for ikke at kure rundt.

Det lykkedes os at komme gennem både radar, kortplotter, radiopejler, AIS, GPS og GMDSS, selvom turen også rummede en førstehjælpsøvelse for besætningen. Vi fik tilbuddet om at være observatører eller bare kaste os ind i rollespillet og forsøge at hjælpe de "tilskadekomne", som lå rundt omkring, sminket blå/røde på strategiske steder og med mere eller mindre decibelakkompagnement til deres "skader". Der var både indre blødninger, et brækket ben og en bevidstløs med kraniebrud. Meget livagtigt og en god lejlighed til at få repeteret noget af sin førstehjælpskunnen.

Så det, som "blot" skulle være et instrumentkursus, endte med at blive lidt af en oplevelse!

Sytten tætte

Min tværfaglige opgave til yachtskippereksamen af 1. grad er ved at tage form. Jeg skriver den sammen med den eneste anden tilbageværende elev på kurset - resten er faldet fra undervejs, muligvis i erkendelse af, at det virkelig ER et stort og omfattende pensum, som man på ingen måde kan komme sovende til at beherske. I hvert fald er vi kun to tilbage - og så kæresten, der har fulgt en del af undervisningen som genopfriskning (og dermed været en kærkommen støttepædagog for mig).

Eksamen har ændret sig meget siden kæresten tog sin Y1 (desværre ikke til det bedre, hvis du vil høre min og hans mening), og er i dag bygget op som en 45 minutters mundtlig overhøring i pensum, hvor man også skal medbringe "en af eksaminanden udarbejdet tværfaglig projektopgave omhandlende en oceansejlads, der som minimum omfatter sejladsplanlægning, navigatoriske observationer, ombordtagning/flytning af vægte med deraf følgende stabilitetsændringer samt et ”sygebesøg” hos skipperen" (fra Studiehåndbog for yachtskipperuddannelserne).

Vi er oppe på sytten tætskrevne sider med formler, astronomiske observationer og deraf følgende beregninger, teori og tænkte eksempler. Et enkelt billede af vores "eksamensskib" har dog også sneget sig ind. Vi mangler ikke så meget på opgaven nu, og det er rigtig rart, for der er mildt sagt et meget stort pensum som også skal læses op, inden eksamen løber af stablen om små tre uger.

At skyde en middagshøjde

Det er nu slet ikke så let, som det kan se ud.

Mandagstema: TAL

I nat har jeg drømt om tal.
Tal i tabeller, tal i ure, tal på skalaer og i håndskrevne noter. Drømmene kommer af en årsag.


Når jeg sent om aftenen laver lektier til tirsdagens undervisning i astronomisk navigation (som udgør en stor del af Yachtskipper 1-uddannelsen), så er der en vis sandsynlighed for at mine drømme vil blive farvet af billeder af himmellegemernes stilling på himmelkuglen, rektascension og deklination, meridianpassage for månen og planeterne - den slags talmagi, som man virkelig skal holde tungen lige i munden for at holde styr på.

Jeg var helt udmattet, da jeg vågnede i morges. Og kunne ikke lade være med at grine, da jeg fandt ud af, at ugens mandagstema er TAL. Selvfølgelig. Hvad skulle det ellers være?

I mål

Hele weekenden læste jeg til eksamen, bådrenoveringen blev sat på standby og fokus blev holdt på bøger og opgaver.
I går kom jeg gennem stopprøven og gik videre til den mundlige eksamen i søret, sejladsplanlægning, navigation, meteorologi, søvejsregler, kommunikation og sømandsskab.

Nu ejer jeg et stykke papir, der fortæller, at jeg er yachtskipper af 3. grad.

Pyyyyyhh...

Makeover

Jeg er nu kommet så langt på yachtskipperkurset, at vi har været igennem søvejsregler, navigation og meteorologi. Vi er dermed nået frem til kommunikation og sømandsskab. I håb om at kunne spare lidt på dukaterne gik jeg skippers bibliotek igennem for at se, om jeg kunne genbruge nogle af hans lærebøger fra dengang, han tog kurset.

På min pensum liste står der, at vi skal bruge Leif Rosendahls 'Sømandskab og kommunikation for yachtskippere' og stor var min overraskelse, da jeg genkendte min egen far på omslaget!!!

Han sidder ved roret på det gode skib Gerda, der ejes af hans chef (der sidder ved siden af). Jeg anede ikke, at min far havde været 'model' til en forside :-D

Desværre viste det sig, at skippers udgave ikke var opdateret nok, så dukaterne måtte op af lopmmen, så jeg kunne få mit eget, splinternye eksemplar. Dog blev jeg noget skuffet over at finde ud af, at farmand var blevet skrottet til fordel for et meget mere moderne og mere kedeligt (for mig i hvert fald) layout.

Men pyt, jeg skal jo ikke lære stoffet ved at sidde og glo på forsiden - og indholdet i den nye udgave ER mere opdateret end i skippers.

I aften er det næstsidste undervisningsgang inden eksamen om knapt to uger. Med forrige uges braklægning og en flytning inden, har det været lidt vanskeligt at finde tid til lektielæsningen på det seneste, så det er ved at være tid til at klemme ballerne sammen...