Æ for ÆRØ

Ærøskøbing havn i vinterhalvåret

Lidt uden for kategori har jeg valgt at lade min fødeø udgøre denne uges bidrag til den norske blogleg, ABC i ord og bilder. Hidtil har jeg holdt mig inden for emnet sejlads med særlig fokus på vores egen lange af slagsen, som vi stadig forventer at tage hul på i år. Vi har haft en række uventede udfordringer (derfor mangler der også indlæg for de sidste par bogstaver i alfabetet), men det ser ud til at vi nærmer os vejs ende med dem også - så håbet er lysegrønt.

I virkeligheden er emnevalget ikke helt uden for kategori, for når man er født og opvokset på en lille ø, kan man ikke undgå at få en eller anden form for forhold til havet. Mit er nært, meget nært. Jeg plejer at sige, at jeg er ”miljøskadet” - med en far der er bådebygger og med alle mine sommerferier tilbragt ombord på en båd, med ti minutter til stranden og et barndomshjem fyldt med billeder af skibe, så skal man vist være meget hårdhudet for ikke at opbygge en eller anden grad af relation.

Ærø er berømt for sine sømænd og sin rolle i dansk søfartshistorie – ikke mindst efter Carsten Jensens succesroman ”Vi de druknede” - og det er almindeligt kendt (i hvert fald på Ærø) at man kan støde på ærøboer overalt i verden. Jeg vil i de kommende år gøre et forsøg på at løfte en lille flig af denne arv - ude på verdenshavene. Mød mig derude eller følg med på www.sylunde.com. Der er ikke liv på bloggen endnu, men nu har jeg luftet muligheden for, at du kan føje den til din reader, hvis du har lyst.

W for WATERMAKER

Vi har en magisk maskine ombord!

Maskinen kan ved tilførsel af lidt strøm simpelthen trylle saltvand om til ferskvand. Og det i en størrelsesorden af 50 liter i timen! Vores watermaker har vi købt brugt, og den har allerede vist sit værd på en anden jordomsejling ombord på danske Njord, så vi har al mulig grund til at tro, at vi kommer til at blive rigtig gode venner med dette fænomenale apparat.

Installationen af vores watermaker

Med solceller, vindmølle og vandgenerator (samt dieselmotorens to generatorer som backup) til at levere strømmen og det ene ocean efter det andet til at levere saltvandet har vi nu langt færre bekymringer i forhold til vores ferskvandsreserver og er meget mindre afhængige af at kunne bunkre drikkevand på land.

Skål!

Dette er mit W-bidrag til ABC-legen. Vil du se flere forslag, kan du finde dem her. 

V for VANTSKRUER

En mast holdes på plads af sine vanter og stag. Vi har to faste hækstag/agterstag, et forstag og et kutterstag. Læg dertil et topvant og to undervanter i hver side, og så har vi tolv lange stålwirer, som hver har sin specifikke position, lænde og plads. Hver wire er fæstet på masten i den ene ende og med en vantskrue i dækket (i røstjern) i den anden. Når masten står på sin plads, er det muligt at stramme hele den stående rig igennem ved hjælp af disse vantskruer. Det geniale ved dem er, at man ved at dreje på midterstykket bevæger de to ender mod hinanden, fordi den ene halvdel er forsynet med links-gevind (gevind der drejer modsat af normalt gevind).  

Da vi i sin tid afmonterede masten, mærkede vi alle stag, vanter og vantskruer nøje, hvilket vi her 3½ år senere var svært glade for.

Beklager at dette bidrag til sidste uges runde af ABC-legen er så forsinket, men bedre sent end aldrig. Vil du læse flere forslag og se flere V-billeder, kan du finde links til dem her.

U for UNDERVANDS

Barbados 2003

Vi er nået til U i ABC-legen. Mit U skal stå for det, der sker under vandet. Jeg har snorklet, siden jeg barn og for fjorten år siden fik jeg mit første dykkercertifikat. I november måned i Ålborg! Jeg kan afsløre at Mariager fjord var en både kølig og kedelig oplevelse i det sene efterår 1996! Men det skulle heldigvis blive bedre. Siden har jeg suppleret med et Advanced-kursus på Salomonsøerne (en ulig mere behagelig oplevelse!) og har haft fornøjelsen af at dykke på nogle fabelagtige steder rundt omkring i verden i de efterfølgende år. Jeg har dog ikke gjort noget ved scuba-delen siden 2003, men håber selvfølgelig, at det kommer til at ændre sig de næste par år.
Dertil holder jeg meget af "blot" at snorkle. Og jeg glæder mig i dén grad til at tage mit undervandshus i brug!

Undervandshus til Canon Powershot G11 (WP-DC34) (billede lånt hos anigota.com)

Dette var mit U-bidrag. Se andre bud på ugens bogstav her.

T for TARGABØJLE

Vi har for knapt en uge siden endelig fået monteret den targabøjle, som i flere år har været et ønske. Vores smed, som jeg efterhånden har mistænkt for at kunne trylle, har lavet et gedigent stykke tilbehør, som nu får båden til at ligne det den er - en langturssejler.
På targabøjlen skal vi have vores vindmølle og solceller monteret sammen med radar og wifi-antenne samt agterlanternen og udluftningen fra dieseltankene. Alle ledninger kommer til at løbe inde i de rustfri rør, beskyttet for salt, vand, vind og UV-stråling.

Der er tænkt over tingene, snakket, beregnet og tegnet - og nu står den der. Det giver en god følelse.

Mit bidrag til T er kort, til gengæld er billederne taget netop i aften. Der er mange flere bidrag til ABC-legen her.

S for sladrekompas

Da min far for nyligt fyldte rundt, forærede vi ham et sladrekompas. Det er flere år siden, han første gang ytrede ønske om gerne en dag at ville kunne installere sådan et instrument i sin båd, men den slags er ikke til at opstøve her i landet. Efter længere tids søgen fandt vi et fint et af slagsen hos Celestaire i USA, og der er ingen tvivl om, at fødselaren blev glad. Kompasset er egentlig beregnet til at montere over skippers køje, således at han, selv når han ikke selv har rorvagten, altid kan holde øje med, om skibet er på ret kurs. Min far synes dog, at kompasset var så fint, at det også skulle komme andre til glæde, så nu hænger det ret over spisebordet i salonen.

Fint ser det ud, men det er nu svært helt at hamle op med det smukkeste sladrekompas jeg har set - det hænger i agtersalonen på skoleskibet Danmark.

"Sladrekompas" er mit bud på S i den norske ABC-leg. Se masser af andre bud på denne uges bogstav her.

R for RUSTFRI

Mit bidrag til ABC-legen bliver kort for "R". Det skal slet og ret stå for "rustfri". Allerhelst i 316-stål, A4 og syrefast.

Med en stålbåd får man lynhurtigt nok af rust. Desværre har bådens bygherre brugt rigtig mange bolte og skruer, der ikke er rustfri, så dem har vi i løbet af de sidste 3½ år skiftet ud efterhånden som vi stødte på dem. Stort set hele abteringen var oprindeligt samlet med messingskruer m/u chrom - og selvom den slags ikke ruster, så anløber de. Og særligt hurtigt ved høj luftfugtighed og saltholdighed i luften. Så for at imødegå problemer i den retning, har vi også skiftet samtlige messingskruer (på nær nogle ganske få af æstetiske årsager) ud med rustfri A4. Alle rustne skruer er kasseret, mens alle dem af messing er samlet sammen og skal foræres til en vi kender, som forstår at sætte pris på denne værdifulde bunke.

Se andre bud på "R" her.

Q for QUEBEC

Quebec

Alle bogstaver i alfabetet samt tallene 0-9 kan vises ved hjælp af signalflag. For at man ikke skal stave sig igennem alting, har de enkelte flag også betydninger, i sig selv såvel som i selskab med andre flag (for mange af flagenes vedkommende). Fx betyder flagene N og C i kombination, at man er i en nødssituation, hvor man har behov for hjælp udefra. Når man signalerer ved brug af blot ét enkelt flag, har man enten et meget presserende eller et meget almindeligt budskab. De fleste langturssejlere vil fx fra tid til anden have brug for at hejse det ensfarvet gule signalflag "Q" (Quebec).

Betydningen af flaget er "mit skib er smittefrit, jeg anmoder om frit samkvem med land", hvilket i praksis betyder, at man netop er i færd med at anløbe en havn og i den forbindelse har behov for medicinsk-, landbrugs-, told- eller immigrationsgodkendelse, før besætningen må gå i land.

Jeg har hørt om at et par gule bikinihipsters har tjent i rollen som Quebec - men tolderne kiggede vist en ekstra gang! Jeg tror, vi ender med et helt ordinært, omend hjemmesyet, af slagsen.

Dette var mit Q-bidrag til ABC i Ord & Bilder - vil du se andre bud, er der flere af slagsen her.

P for PANTRY

Et pantry er helt essentielt ombord. Et pantry kan bedst sammenlignes med et samtalekøkken, altså et åbent køkken, der hænger sammen med andre af boligens rum. Hvis køkkenet på et skib findes i et separat rum, kaldes det i stedet en kabys. På engelsk betyder pantry et spisekammer, i stil med larder, så det kan godt skabe lidt sproglig forvirring, fordi vi selvfølgelig også skal have et sted at opbevare vores mad ombord. Det gør vi i vores bunks (også kaldet kistebænke).
Fordelen ved et pantry frem for en kabys er at køkkenafdelingen er integreret i det åbne liv ombord, således at kokken ikke udelukkes fra at følge med i hverken sejladsen eller det sociale liv, mens der kokkereres. Og i høj sø er det rart, at man ikke skal spærres inde i et lille indelukket rum fyldt med stegeos, hvis man er den heldige vinder af køkkentjansen.
Vores pantry er udstyret med et lille kardanophængt gaskomfur med to blus og bageovn, vask, en bordplade i rustfrit stål med slingrekanter samt en bordplade i træ. Der er underskabe som i et almindeligt køkken, bunden i nogen af dem er bare skrå, da de udgøres af skrogsiden i bagbord. Alle skabslåger er sikret mod ufrivillig åbning med små vridere af træ. Vores vandhane betjenes med fodkraft, såkaldt trædevand, så man pumper præcis den mængde vand op fra vandtanken, som man har brug for og ikke uforvarende lader vandet løbe. På den måde sparer vi både vand og strøm.

Jeg ville gerne vise jer et billede af vores pantry, men lige nu er det fyldt med værktøj, maling og byggematerialer, så jeg vil nøjes med at vise jer vores vandhane, der ligner næbbet på en ibis :-)
I skal bare forestille jer, at den er i messing.

Billedet er lånt hos Toplicht.


Dette er mit bidrag til 16. runde af ABC-legen. Der er masser af andre bidrag, hvis du har lyst til at se, hvad andre har fundet på.

O for OCEAN NAVIGATOR

Vi finder rigtig meget inspiration (og motivation) gennem skrevne medier og blandt de trykte ligger magasinet Ocean Navigator ret stabilt meget højt på kvalitetsbarometret. Der findes desværre ikke et dansk modstykke, som kan måle sig med ON, men heldigvis kan man sagtens abonnere i udlandet - og når vi holder op med at være i nærheden af postvæsenet, kan vi ty til deres online version.

Blandt andre idéer jeg havde til O var netop ordet Online - vi har fået fingrene i en SSB-radio (kortbølgeradio, Single Side Band) som sammen med et Pactormodem og en Sailmail-konto vil gøre os i stand til at sende og modtage emails (uden billeder) mens vi ligger midt ude på Oceanerne. Og Ocean leder til Oceanpassage, som jeg hellere vil vente med at fortælle om, når jeg har Oplevet en. Jeg håber, nogle af jer stadig hænger på, selvom kvaliteten af de seneste indlæg lider en del under, at vi nu er i slutfasen af klargøringen af båden. Der er stadig mange løse ender, men for hver dag får vi streget nye ting på doklisten og kommer nærmere målet. Stay tuned.

Se andre bud på O i den norske ABC-leg her.

N for NØDSIGNALER

Billede lånt her (da jeg heldigvis ikke selv havde nogen på lager)

De fleste ved, at der er noget, der hedder S.O.S. og MAYDAY. Og der er sikkert også mange som ved, at man kan bruge røde blus som nødsignaler. Men faktisk findes der en hel del flere signaler, som kan benyttes, hvis man kommer i en nødsituation til havs.
Der er tale om en nødsituation, når der er overhængende fare for besætning og skib, og man ikke kan klare sig uden hjælp udefra. I en sådan situation kan man tilkalde hjælp og assistance med disse nødsignaler:

• SOS afgives med morsekoden ... --- ... enten med lyd eller lys
• MAYDAY sendes via radiotelefoni, fx VHF på kanal 16
• Signalflagene N og C hejst samtidig
• Hvis man er inden for synsvidde, kan man bruge armbevægelser (strakte arme ud til siden hæves og sænkes langsomt)
• Flammer i en tønde, gryde el. ligende
• Firkant og kugle i riggen (fx et flag eller en T-shirt sammen med noget rundt)
• Uafbrudt brug af tågehorn
• Orange røg (laves med romerlys eller håndblus)
• Røde raketter, faldskærms- eller håndblus

Jeg håber, jeg aldrig får brug for nogen af delene!

Dette er et meget forsinket indlæg til sidste uges etape af ABC i ord & billeder. Beklager den lange ventetid - vi har lige en båd, der skal gøres sejlklar.
Se andre bud på "N" her.

M for MALEARBEJDE

Jeg har ikke tal på hvor mange liter maling, vi har brugt de seneste år. Det ville nok også være mindst lige så skræmmende, som hvis jeg kendte antallet af pensler og maleruller, vi har kasseret efter kun at have brugt dem en enkelt gang. At renovere en stålbåd indebærer en hel del kompromiser med mit miljøbevidste jeg, men jeg trøster mig med, at vi med vores solceller og vindmølle til elproduktion samt transport ved vindkraft kommer til at få lidt plusser ind på den konto. Om regnestykket helt går op ved jeg ikke, for så skal vi rode os ud i at blande miljø og klima sammen og det kommer der sjældent noget meningsfyldt ud af.

Men tilbage til malearbejdet - for eftersom alting ombord vil blive udsat for høj luftfugtighed og stor saltholdighed i luften, er det nødvendigt at undgå rå overflader, hvis vi vil minimere risikoen for rust, råd og mug.
Alt stål ombord (bortset fra enkelte polerede rustfri ting) er malet med tokomponent epoxymaling.
Alt træ som indgår i apteringen (vægge, lofter, skabe, reoler, låger, skuffer, hylder etc.) er malet med alkydmaling eller lakeret med enkomponent lak. Dørken (og toiletbrættet) er dog malet med epoxy for slidstyrkens skyld).
Næsten alt træværk over dæk (cockpitbænke, cockpitdørk, søgelænder, rat, ratstander) er olieret. Mast og bom er lakeret. Enkelte teakklodser under blokke og skødeskinner står ubehandlet, fordi teak kan tåle det.

Der er tale om en aldrig udtømt aktivitet, for når man er ved at være igennem listen, er tingene ved at være klar til at få en ny tur pga. slitage og UV-påvirkning. Så hvis du keder dig, er der altid et lille slibe-/male-/lakeringsjob at få hos os.

Dette var mit (lidt forsinkede) bud på "M" i den norske ABC-leg. Hvis du har lyst til at se, hvad andre har af M-bud, kan du finde dem her.

L for LANGTURSSEJLERNE

Mauritius 2003

Når man, som vi, har planer om at sejle langt, er det en rigtig god idé at være medlem af Foreningen Til Langturssejladsens Fremme (FTLF) - på internationalt: DOCA (Danish Ocean Cruising Association). Foreningens hovedformål er ganske enkelt at "medvirke til udbredelsen af kendskabet til og muligheden for aktiv deltagelse i langturssejlads". Gennem foreningen sker der en livlig udveksling af erfaringer, man har mulighed for at sælge/købe brugt grej og der er ikke mindst en gastebørs, som gør det muligt at finde gaster eller som gast finde både, der mangler gaster. Foreningen råder over et stort bibliotek, den afholder kurser og foredragsaftener, og der er mulighed for at få masser af råd og vejledning i alt fra køb af båd og indregistrering til vejledning af mere teknisk karakter. Dertil udgiver FTLF også litteratur, der er relevant for netop langturssejlere. Bl.a. har jeg for nyligt siddet og bladet i "Skibsapoteket - Medicin ombord", som giver en lang række gennemprøvede råd til lige netop den del af sejladsplanlægningen.

Der findes en række internationale pendanter til FTLF, hvoraf den mest kendte nok er Seven Seas Cruising Association, der dækker et gigantisk netværk af langturssejlere over hele verden. Den slags er guld værd!

Billedet er drømmeføde, den slags der får én til at ønske at blive langturssejler. Det stammer fra en rejse til Mauritius i 2003 - men det er en helt anden historie.

Dette var mit bud på "L" i ABC-legen - hvis du vil se, hvad andre har fundet på, skal du klikke her.

K for KIMING

Hundested, sommer 2006

Når man arbejder med navigation, er det vigtigt, at man ikke forveksler kiming med horisont. Horisonten er grundlæggende et tænkt plan vinkelret på en fiktiv lodlinje gennem iagttagerens øjne. På grund af jordens krumning ligger horisonten derfor et stykke over kimingen og horisontplanet kan således ikke bestemmes med øjet. Jo højere oppe du befinder dig, jo længere vil der være mellem kiming og horisont.
Kimingen er med andre ord det samme som den synlige grænselinie mellem himmel og hav (det som de fleste kender som horisonten, hvad det altså ikke er).


Den Store Danske fortæller:
Kiming, (af nty. kiming, kimming, opr. 'ophøjet kant'), naturlige, eller synlige horisont, synskreds, især grænsen mellem himmel og havoverflade for en observatør på åbent hav. Om afstanden til kimingen gælder følgende empiriske formel:   , hvor L er afstanden til kimingen i km og her øjenhøjden over havet i m.
Så ved du det, hvis du en dag føler trang til fx at navigere ved hjælp af sekstant.


Kiming er mit bud på "K" i den norske ABC-leg. Der er andre bud på ugens bogstav at finde her.

J som JABSCO

Vi har ombord kun ganske sparsomme sanitære forhold. Vi har således ikke hverken brusebad eller varmt vand i vores eneste vandhane. Tandbørstning, håndvask, klatvask og opvask foregår det samme sted, i kabyssen. Af pladshensyn (og fordi vi alligevel aldrig brugte den) har vi sløjfet vasken på toilettet. For sådan et har vi trods alt. Meget af tiden for sejl er det langt det mest komfortable at benytte en pøs i cockpittet (men det er ikke for sarte sjæle sådan at dele en temmelig intim situation med den, der nu står og styrer samtidig) - men hvis der ikke er for meget sø, eller båden ikke krænger for voldsomt, er det vores ven Jabsco, som hjælper os i latrinære situationer. 

Hvis der er noget, vi har hørt mange fæle historier om, så er det tilstoppede/dysfunktionelle toiletter ombord på både - men med rette brug og vedligehold samt et ikke alt for avanceret toilet, har jeg et håb om, at vi går fri. Om ikke andet, så ved jeg nu ned til mindste detalje, hvordan vores toilet er skruet sammen. Og jeg ved, at vi har reservedele med.

Dette er mit bidrag til tiende runde af den norske ABC-leg. Se flere bud på "J" her. 

I for IMO

Forår 2008 (på min fars båd)

International Maritime Organization eller IMO en en organisation under FN, som varetager internationale forhold som har med søfart at gøre. Det oprindelige formål var sikkerhed til søs, men siden er miljøbeskyttelse også kommet til at spille en stor rolle.

Før IMO blev skabt, var der i princippet ingen fælles regler for fx forurening og søvejsregler, men i 1948 begyndte man etableringen af IMO, primært med det formål at kunne regulere søsikkerhed og forureningsbekæmpelse.

En af de vigtigste konventioner er International Convention on Safety of Life at Sea (SOLAS) som var IMOs første (i 1960). SOLAS handler meget bredt om sikkerhed til søs: Tekniske installationer, brandbekæmpelse, redningsveste og -flåder, håndtering af farligt gods, kommunikationsudstyr etc. Selve SOLAS-konventionens historie er dog meget ældre end IMO, idet den første version stammer tilbage fra 1917, hvor den blev til i efterspillet efter Titanics forlis.

Dette var mit valg for "I" i den norske ABC-leg. Se mange flere bud på bogstavet i ord og billeder her.

Jeg indrømmer blankt, at billedet ikke illustrerer IMO - men hvordan tager man et billede af en organisation? Jeg overvejede "instrumenter", "isolering" og "inverter" som alternativer - men ingen af dem syntes jeg egentlig var lige så vedkommende som IMO, der står bag tiltag som trafiksepareringssystemerne, som ses i bl.a. Øresund, der er voldsomt befærdet med tung skibstrafik. Jeg håber, I bærer over med mig.

H for HAVBLIK

Juni 2008

Utroligt smukt og en fornøjelse, når man skal ligge for anker. Men lidt af en pestilens, når man gerne vil bevæge sig for sejl...

Juni 2008

Det blev en kort én i denne uge, men der er masser af andre bud på H i den norske bogstavleg.

G for gæsteflag

Når man anløber en udenlandsk havn ombord på en lystbåd*, er det kutyme at hejse dette lands flag i sin rig. Herved viser man værtslandet respekt. Dette gæsteflag eller høflighedsflag hejses i yderste styrbords flagfald under øverste saling. Det hejses ved normal flagtid under ophold i udlandet og ellers ved ankomst til den pågældende nations farvand eller havn. Man kan hædre en udenlandsk gæst om bord ved at føre ved-kommendes nationalflag under styrbord saling. Sejler man i et tredje lands farvand, må gæstens nationalflag føres under bagbord saling (fordi høflighedsflaget føres under styrbord saling).

Høflighedsflaget følger normal flagtid, og det er god tradition at begynde med nedhaling af høflighedsflaget før ens eget  hækflag ved flagtidens ophør.

Jeg købte for længe siden Panama-flaget som en julekalendergave til skipper, men hvis vi skulle købe gæsteflag til samtlige lande, som vi potentielt vil komme til at besøge, vil det dels blive en meget tung post på budgettet, dels fylde en hel del. Og plads er ikke det, vi har mest af.
Derfor er det min tanke at sy de enkelte flag selv. Og derfor står der lige nu en tur i STOF2000 på TO DO-listen. Her skal indkøbes rødt, blåt, hvidt, grønt, sort og gult lagenlærred. Dette suppleres med stoftusch, line og hvidt bændel (til flagets bagkant og fastgørelse til flaglinen). Så burde vi være nogenlunde dækket ind og jeg har samtidig fået et ekstra element i mit krea-kit.

*Det gælder også handelsfartøjer, men ikke orlogsfartøjer.




Dette var mit bud til ABC-legens syvende runde. Du kan se en masse andre bud på "G" her.

F som Fenderliste

Fenderlisten var den, som startede hele balladen. Det var pga. den, vi endte med at skille hele båden ad, at klargøringen til langturssejlads har taget over tre år og at det hele blev meget mere omfattende, end vi i vores allervildeste fantasi havde kunnet forestille os.

Da skibet i sin tid blev bygget, blev det udstyret med en nydelig fenderliste af teak. Det er ikke nogen dum idé at have en fenderliste, men når skibet er af stål og listen af træ opstår der et spændingsfelt der, hvor de to materialer er i berøring med hinanden - simpelthen fordi de to materialer ikke arbejder ens under temperaturskift. Den detalje er der muligvis blevet gnavet yderligere i af tidens tandsæt, i hvert fald var listen begyndt at slippe sit tag flere steder med det resultat, at der her blev dannet deciderede rustfælder, fordi vand kunne trænge ind mellem skib og fenderliste.

Så vi besluttede at afmontere skidtet, men da listen var monteret indefra med franske skruer (som tilmed ikke var rustfri), var der ikke andet for end at afmontere væggene, fjerne dampspærre og isolering og give os i kast med at skrue skruerne ud. I alt mere end hundrede skruer. Og dermed efterlod vi en fin perlerække af skruehuller i begge sider af skroget, som skulle lappes. For at forkorte en allerede forlængst alt for lang historie, så blev hullerne svejset til og herefter begyndte arbejdet med at fjerne al den rust, som vi havde fået afdækket ved at fjerne isoleringen. Og så rullede lavinen ellers. Med rust i dækket, rust i vandtankene etc. etc.

I dag er skibet fenderlistefri og vi kan sove roligt i forvisning om, at der ikke er rust inde bag apteringen. Vi har beset hver eneste lillebitte hjørne og krog og ved hvordan alting ser ud inde bag isoleringen. Det giver også en vis tryghed. Som erstatning for listen har vi valgt at vi vil montere fendertov - det ruster ikke og kan så let som ingenting skiftes, når det bliver slidt.

Se andre bud på F i den norske ABC-leg.

E for EPIRB

Så nåede vi frem til den femte runde af ABC-legen og mit E skal stå for noget, som jeg håber, jeg aldrig får brug for, men som jeg alligevel ikke vil undvære. Nemlig en EPIRB.

EPIRB står for Emergency Position Indicating Radio Beacon - en satelit-nødradiopejlesender. EPIRB’en udløses og afsender et nødsignal, hvis skibet synker. Dette signal bruges til at fastslå positionen på den/de nødstedte og da alle EPIRB’er skal være kodet med det pågældende skibs identifikationskode, ved det redningscenter, som opfanger signalet, samtidig hvem det er, der er i nød.

Hurtig opdagelse og lokalisering af skibe i havsnød er essentielt, hvis man skal gøre sig håb om at finde overlevende  - antallet af overlevende øges faktisk ganske dramatisk i takt med at eftersøgnings-  og redningstiden reduceres, og som nødstedt er det selvsagt overlevelse, der har den absolutte førsteprioritet.

EPIRB’en fungerer ved, at den udsender et nødsignal på frekvensen 406 MHz, som bliver opfanget af radiofyr via satellitter i rollen som relæstationer, og derfra sendes videre til den nærmeste redningsmyndighed. Der er tale om et globalt redningssystem, som så dagens lys i 1970’erne og som førte til udviklingen af COSPAT-SARSAT –programmet, der begyndte som et samarbejde mellem USA, Frankrig og Canada i 1976 og siden med følge af Sovjetunionen i 1980.

SARSAT er et akronym for Search And Rescue Satellite-Aided Tracking, mens COSPAS (КОСПАС) er et akronym for det russiske "Cosmicheskaya Sistema Poiska Avariynyh Sudov" (Космическая Система Поиска Аварийных Судов) - som grundlæggende betyder det samme som SARSAT.

Den internationale maritime organisation (IMO) har optaget COSPAS-SARSAT som en integreret del af det globale maritime sikkerhedssystem (GMDSS).

Dette var mit bud på E – se andre bud her.