Abrikosgas

Så så man så Lotten sidde og blive lidt indeklemt i et let indelukket lokale. Fugtigt hår, vådt regntøj til tørring og liiige en tørret abrikos eller syv for meget i maven. Man sidder der, ene høne på holdet, og ved, at hvis man siver en lille svovlvind nu, vil den angiveligt ikke kunne undgå at blive bemærket...men jeg har lært, at det man ikke kan holde i hænderne, det må man slippe - og således også denne lille overflødige gasproduktion. Måske opdagede de andre den virkelig ikke, måske var de bare for høflige til at bemærke det - under alle omstændigheder var jeg glad for, at jeg havde sat mig bagerst.
Jeg kom uundgåeligt til at tænke på årene med rigtig mange fibre i diæten og rigtig megen maveaktiverende motion, men det er vist kun Karen (min gamle romakker), som til fulde ville have kunnet følge mine tanker. Hold op, hvor har vi pruttet meget! Og grinet meget af samme årsag.
Men hvorfor er det lige, at prutter er sjove?