26.11.07

Morgensmil

Jeg har, som nogen rundt omkring måske har bemærket, været off blogging hele weekenden.
Tiden er i stedet blevet brugt på havnen (og på en enkelt julefrokost, som jeg dog forlod i fornuftig tid for at være frisk til mere bådebyggerarbejde dagen efter). Vi har ikke ligefrem foretaget kvantespring i projektet for nyligt, og det slider efterhånden lidt, at det skrider så langsomt fremad - men fremad går det jo, og det er det, vi må holde os selv og hinanden fast på. At målet hele tiden rykker nærmere.
Tempoet har for mit vedkommende selvfølgelig også været sat efter, at jeg stadig ikke er helt oppe på beatet efter at have været sendt til tælling i sidste uge. Jeg har stadig noget virus susende rundt i kroppen, men jeg drømmer i det mindste ikke længere om at få en rollator at støtte mig til, når jeg skal afsted på arbejde.

Og så har jeg vist også mandagsmorgenet den nok! For se, hvad Marianne har betænkt mig med! Hun hævder, jeg får hende til at smile :-) Tusind tak! Det er dejligt at høre og rart at vide, at følelsen er gengældt. For jeg holder meget af at læse med hos dig også!

Nu er det så meningen, at jeg sende prisen videre til fire andre bloggere, som får mig til at smile. Det er bare ikke særlig let... Og det er ikke fordi, der ikke er nogen, der får mig til at smile. Tværtom! Hvordan skal jeg dog kunne vælge?!!? Kast bare et blik på min blogroulade - og den er blot et repræsentativt udvalg.
Jeg har i øvrigt ikke helt styr på, hvem der allerede har fået prisen og selvom det giver mig lidt dårlig samvittighed sådan at lade en pris strande her, føler jeg heller ikke, jeg kan undgå at forbigå nogen ved kun at sende den videre til fire.

I stedet vil jeg benytte lejligheden her til at sige tak til alle jer, som fra tid til anden får en kommentar med på vejen på jeres blogs - I får mig til at smile! Og I får mig også nogen gange til at græde. Der er så mange følelser, stemninger og smukke billeder, fantastiske historier, dybsindige tanker, frustrationer, glæder, stunder med sorg og med lykke, som bliver delt i blogosfæren - og jeg nyder at være en del af fællesskabet. Tak til jer allesammen :-)

Og hav en god mangdag. Min er startet godt!

7 kommentarer:

  1. Tillykke med prisen, Lotten, den er havnet helt rigtigt hos dig ;-) Og så rigtig god bedring - jeg håber du hurtigt får smidt den sidste rest virus på porten, ellers kan du have en salmonellaforgiftning.

    SvarSlet
  2. Der ER ting, som er vigtigere en bloggen (men ikke så ofte), en frisk tur på havnen er ikke at kimse af , og samtidig godt for helbredet.
    Tak for prisen og tillykke med din.

    SvarSlet
  3. Selvtak og fortsat glædelig mandag.
    :o)

    SvarSlet
  4. Jeg er glad for, at du blev glad for prisen. Jeg syntes den er meget fortjent :-)

    SvarSlet
  5. Jeg var også så heldig at få prisen - fra Marianne og jeg har valgt at sende den til alle glade bloggere. Når man lige har ligget med en omgang fluenza så skal man gå varesomt frem :-)

    SvarSlet
  6. Den er HELT bestemt havnet rigtigt hos dig :-

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!