11.12.07

Urkraft

I morges, da mit vækkeur ringede, kunne jeg ikke slå det fra. Jeg havde ligget på min hånd og fingrene var følelsesløse, så på bedste dukkefilmsmaner måtte jeg banke hele håndfladen ned i knapperne for at få uret til at tie. Det var faktisk lidt komisk og mens mine fingre langsomt vågnede til live i en sky af prikkende fornemmelser, måtte jeg undertrykke en boblende latter for ikke at forstyrre skippers søvn yderligere.

Oplevelsen fik mig til at tænke på Clocky, uret, der løber sin vej, så du ikke kan slå det fra eller trykke på snooze.

Havde jeg haft sådan et ur, ville morgenens hændelse have været endnu mere faldepåhalenagtigt. Jeg er ikke sikker på, jeg ville have kunnet fange et ur med min dukkehånd. Det kunne have været kønt at ligge og rode på gulvet og forsøge at fange en kæk (og kontinuerligt kimende) klokke under sengen! Er helt sikker på, at jeg ville blive meget lidt populær på den konto.

Hvis du sidder og tænker 'hvorfor ikke bare bruge den anden hånd?', kan jeg afsløre, at det overhovedet ikke faldt mig ind. Klokken næstennat, netop purret af hitilstanden tænker jeg ikke nødvendigvis særlig konstruktivt - hvis jeg overhovedet tænker.
Tingene kører på rutine og instinkt.
Og jeg har ikke installeret nogen programmer, der kan håndtere små knapper med lammede fingre.


15 kommentarer:

  1. Ha ha....

    Det der er en levende beskrivelse af mine morgener. :D Jeg behøver ikke engang en sovende hånd - resten af mig er så sovende at jeg farer forvildet rundt når vækkeuret begynder at larme...:D

    SvarSlet
  2. Et af hverdagens dramaer, uha, jeg kender så godt til det der med, at man kun fungerer via automatpiloten en rum tid om morgenen. Så Clocky er da helt genialt udtænkt - og et must have ;-D

    SvarSlet
  3. Hihi - sjovt.

    Sådan et løbe-væk-ur vil jeg ha`. Ikke fordi det vil gøre nogen foskel i forhold til at stå op, men bare fordi det s´gu da er en sjov idé.

    SvarSlet
  4. Mona, jeg tror vi er mange, der har det sådan. Normalt er mine morgener ret stille og rolige, men jeg plejer heller ikke at vågne med lamme lemmer ;-)

    Madame og Allan, jeg er også ret vild med uret og har brudt min hjerne med, hvem jeg kunne forære det i julegave. Svigerfar er et oplagt bud alene fordi han har en svaghed for sjove ure. Men familiens teeanger, der er jordens største B-menneske kunne også have glæde af det. Tror jeg ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg tror jeg ville hade sådan et ur af hele mit hjerte.

    Der findes også et ur, som bliver skilt ad på samme tid med at det ringer. Så skal man først have det samlet før det holder op.

    Sjov idé og man vågner da sikkert. Men jeg ville simpelthen være morgensur resten af dagen, fordi jeg ikke kunne få lov til at vågne i mit eget tempo.

    SvarSlet
  6. Jeg hader når vækkeuret ringer kl. 5.45 - det er altså for tidligt for min krop. Den er ikke bygget til at blive forstyrret af urets ringen........... suk

    SvarSlet
  7. Jeg får altså et billede af, om du mon har haft en pind i hånden, som en dukke fra tv, da du skrev dette indlæg ;-D

    Jeg sidder altså stadigvæk her og griner ;-)

    SvarSlet
  8. Jeg mener, at det er en menneskeret at sove, til det bliver lyst. Det andet er unaturligt. Vi har jo ikke øjne som katte, vel?

    Jeg er også overbevist om, at det hele sagtens kunne fungere alligevel. Jeg har et vækkeur, men det kommer kun i brug ved meget sjældne lejligheder - jeg er nemlig freelancer og arbejder hjemme, så jeg er priviligeret i den retning.

    SvarSlet
  9. Mona og Shabby-Marianne, jeg tror ikke, I skal have sådan et vækkeur ;-)

    Marianne, jeg havde også et billede for mit indre øje af mig sev med blomsterpinde monteret på hænderne, grin.

    Rasmine, jeg tror, at rigtig meget sagtens kunne tilrettelægges, så b-mennesker ikke behøvede at møde samtidigt med a-mennesker. Det ligger bare ikke rigtig i vores samfundsstruktur, vel? Endnu...man kan jo håbe - eller gøre som dig og freelance. Jeg var ikke god til det, men jeg er heller ikke ægte b-menneske (bare forvirret, når mine hænder sover), så jeg klarer nok at skulle op tidligt, smil.

    SvarSlet
  10. Har lige bestilt et til datteren. Hun ringede grædefærdig, at hun ikke kan komme op om morgenen, så det her må da være en lille hjælp. Tak for linket Lotten.

    SvarSlet
  11. Velbekomme Sister, Er kun gld for at kunne hjælpe. glæder mig til at høre, hvad datteren siger til gaven :-D

    SvarSlet
  12. Glæder mig bare så meget til at se vækkeuret, og OM det kommer helt fra USA. Det kom op på kr. 371 inkl. fragt. Skal nok berette, når vi kommer så langt.

    SvarSlet
  13. Mon ikke de sender det godt indpakket?
    Det er et held, at dollaren er i så lav kurs for tiden...

    Vil glæde mig til fortsættelsen ;-)

    SvarSlet
  14. Så er det ankommet Lotten - rigth on time ;o) Spændende om det virker og at se datterens reaktion. Lover at tage billeder. Det bliver nok til alles moro juleaften. Klem til dig.

    SvarSlet
  15. Spændende Sister. Jeg venter spændt på billederne :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!