I lørdags tog jeg - bevæbnet med kærestens boremaskine i tilhørende kasse og min egen i tasken - et smut i Bellacenteret for at give en hånd med at rigge af efter en messe arrangeret af YouSee. Det var Innovationlabs gigantiske stand, der skulle pakkes sammen, og efter timer med sved på panden og høj puls, fordi der var nogen, som havde undervurderet arbejdsbyrden, hoppede jeg atter ombord i metroen og satte mig til rette for at køre mod Christianshavn.
Det skete første efter en halv times ventetid og gentagne forsikringer over højtaleranlægget om, at NU var det lige før, de var klar til at køre. Nå pyt, jeg måtte jo væbne mig tålmodighed og krydse fingre for at kæresten fandt på at gå i gang med aftensmaden, mens jeg sad og blomstrede på en gennemført kedelig station. Ikke et eneste interessant menneske at iagttage.
Da jeg kom hjem, opdagede jeg til min gru, at jeg havde efterladt en af boremaskinerne i metroen. Vel at mærke ikke min egen. Kæresten (som faktisk var i fuldt sving i køkkenet) tog det pænt. Faktisk grinede han og erklærede, at jeg vist ikke længere havde noget at lade ham høre hvad angår at være distræt. Pokkers!
Dernæst blev vi enige om, at lige netop sådan en grå boremaskinekasse ville kunne virke mistænkelig, anbragt i ensomhed i en metrovogn. Altså ringede jeg fluks til politiet og fik en snak med en særdeles venlig og taknemmelig politimand, der kunne fortælle, at de ikke havde modtaget nogen anmeldelser om en mystisk kasse. Han lovede at kontakte metroen og dermed tage eventuel panik i opløbet.
Hos metroens hittegodsservice har jeg siden fået oplyst, at der ikke er blevet indleveret nogen boremaskine. Ærgerligt at folk ikke er mere ærlige i dette land. For at gnide lidt ekstra salt i såret (?) fik jeg disse ord med på vejen fra hittegodsdamen: ”Af skade bliver man klog, men sjældent rig min ven!” Min ven!?!? Hun har da ret, men altså, mage til malplaceret kækhed…pfff! Tænk, hvis det havde været noget, der var endnu dyrere, jeg havde mistet?
Er det bare mig, eller var det liiige en tand for flabet?
Nej, det er ikke bare dig - det var en meget flabet kommentar!!
SvarSletOg så endda efter at du havde forsøgt at undgå panik hos samme selskab.
Forresten - jeg har før glemt noget i et alm. tog, og da jeg dagen efter ringede til DSBs hittegodskontor, så fik jeg af vide at det var en god idé at vente nogle dage, da tingene godt kunne være et stykke tid undervejs for some reason.
Så måske kan du være heldig, hvis du prøver om nogle dage igen. :)
Det er flabet! Fuldstændig malplaceret at sige sådan noget i den situation. Hvor var det dog ærgerligt, at I mistede en boremaskine, Lotte. Min husbond glemte en gang sin tegnebog med penge dankort o.s.v. i toget, men tænk, vi blev ringet op af en ærlig mand, der havde fundet den - og som sørgede for, at vi vi den igen med indhold.
SvarSletFlabet? Æh, jeg bryder mig ikke om det ord. Men jeg synes det var ufølsomt og et udtryk for manglende forståelse for hendes eget job. Hun arbejder jo hele tiden med mennesker som har mistet et eller andet.
SvarSletJeg synes det er drønærgerligt med den boremaskine. Tog og metro bliver jo stoppet hele tiden pga mistænkelige tasker. Hvor er det uheldigt, at din taske bare bliver stjålet. Mon ikke der er nogen som har kunnet se hvad der var i tasken eller posen.
For nogle år siden skulle jeg bruge en straffeattest i forbindelse med et nyt job. Jeg gik ned på politistationen og da betjenten skulle give mig attesten kiggede han først på den og bagefter på mig. "Der står jo ingenting", sagde han. "Selvfølgelig ikke", svarede jeg. "Jaja, før eller senere skal vi nok finde noget på dig. Det kan du være helt sikker på", sagde han. Og det blev bestemt IKKE sagt i en venlig tone. Ganske ubehageligt og dybt uforskammet. Jeg hører faktisk til dem der ikke engang går over for rødt.....
Mona, det var faktisk først i dag, jeg ringede til hittegodskontoret, netop fordi jeg tænkte, der kunne gå et par dage...
SvarSletMadame, det var heldigvis ikke den dyreste af slagsen, men vist er det da ærgerligt. Jeg har en gang mistet mit VISA-kort, men opdagede det først da min bank ringede og fortalte, at de havde modtaget det med posten. Jeg aner med andre ord ikke, hvem den ærlige sjæl var.
Jo Jens, der stod BOSCH med store røde typer på kassen, så hvis man ved, at det er et værktøjsmærke, så er sådan en kasse måske for fristende for nogen.
Og sikke dog en historie fra politistationen! Hvorfor er nogle mennesker bare sådan nogle fjolser?
Gad vide hvad hun siger til sig selv når hun mister noget? En god boremaskine er ikke at foragte og det er der sikkert en medpassager der har tænkt :-)
SvarSletDet må du nok spørge om, Marianne ;-)
SvarSletJeg bliver så irriteret, når man begynder på de der familiære tiltaleformer... det er malplaceret nemlig! Det er nedladende... og du forsøgte netop kun at undgå at et kæmpe apparat blev sat igang med kørestop og forsinkelser til følge! Hun lyder ikke rigtig som om, at hun er havnet det rigtige sted ;-)
SvarSletJeg har (7-9-13) aldrig glemt noget i et tog... men jeg er desværre ikke i tvivl om, at de færreste er så ærlige... det er synd!