Mit batteri har været lige så fladt som vandet, så jeg har været afskåret fra at berette om de sidste par dages sejlads. Der har nu heller ikke været meget at berette om - desværre. Romregattaen vil blive husket for at det tog fem timer at komme op til mærket, fordi der stort set ingen vind var. Hvem, der vandt, står hen i det uvisse, for vi valgte at lade være med at sejle tilbage til Flensborg, dels fordi vi ikke ville kunne nå tilbage for sejl inden for den fastsatte tid, dels fordi vejrudsigten ikke lovede ret meget vind til at bringe os de 50 sømil hjem i dag. Altså returnerede vi til Sønderborg, hvor vi gik til ro efter 12 timers magsejlads, der ikke kunne bringe ret meget sved på panden.Vi troede ikke, det kunne blive meget værre, men i dag har vi slet ikke haft sejlene oppe, for vinden er udeblevet totalt. Altså måtte hjemturen foregå pr. motor, hvilket jo ikke lige er min kop the. Men solen skinnede og selskabet var godt, både ombord og ved siden af båden.
Vi har simpelthen set så mange marsvin i dag! Når en lille, sort rygfinne kløver vandoverfladen så tæt på, at man kan høre udblæsningen fra åndehullet, flækker ansigtet som en træsko og man tager sig i at stå med et fjollet smil på - de små hvaler har samme glædespredende effekt som deres fætre, delfinerne. Og deres svenske navn, tumlere, er så meget mere sympatisk og rammende end det danske. Tumlernes følgeskab var stort set det eneste, der kunne fremkalde krusninger på havoverfladen i dag. Der blev slappet maksimalt af.
Nu sidder jeg i toget på vej retur til storbyens larm. De mentale batterier er blevet ladet op i takt med at den ene sømil efter den anden er blevet tilbagelagt. Det har været helbredende at trække vejret i havluft, at have fødderne plantet på et dæk i bevægelse og at mærke bådens glid gennem vandet. Alt sammen noget, der kan omsættes til motivation i forhold til mit og kærestens bådprojekt. Alt i alt en god weekend, selvom kapsejladserne både fredag og lørdag var nogle tamme affærer.
(Faktisk blev løbet fredag afblæst, da vinden ganske enkelt var for svag)
Jeg er ked af, at du ikke fik din vind - men det lyder trods alt til at have været en god tur. Frisk luft har du da garanteret fået til overmål.
SvarSletJeg har nu ganske personligt nydt de temmelig vindstille dage i solen i haven... Skægt at følge dine beretninger.
Vind eller ej...du er blevet ladet op og haft dine fødder, hvor de helst vil være. Endnu en tur at tænke tilbage på.
SvarSletFlot billede.
...og set marsvin...heldige asen :*)
SvarSletSmuk beretning Lotten - lyder som en skøn tur, trods alt.
SvarSletMarsvin er der også ved sommerhuset, og det er bare, så man helt taber vejret.
Åh, det var synd, at I ikke havde vind. Men sikke en stor oplevlse at se marsvin boltre sig i havoverfladen.
SvarSletZette, hvis jeg havde været på land, ville jeg også have nydt at der ingen vind var :-D
SvarSletTak Johanne og Sister. Og ja, jeg kan leve længe på denne tur.
Anne og Madame, jeg har set mange, mange marsvin i mit liv, men jeg bliver lige glad hver eneste gang.
Jamen hvor er billederne af marsvinene? Jeg er misundelig. Jeg har aldrig set et marsvin og det vil jeg enormt gerne.
SvarSletÆrgerligt, at der ikke var nogen vind.
Tak for en dejlig beskrivelse. Jeg savner havet for fuldt blus lige for tiden. Det er egentlig underligt, når jeg ved at jeg kommer til at se det meget mere i år end de to forrige. Måske længslen efter lyden, duften og alt det andet bare har fået lov at få plads nu.
SvarSletSara, jeg synes nu ikke det lyder særlig underligt. Jeg tror jeg ville have det præcis ligesådan.
SvarSlet