Efter koncerten i torsdags kørte jeg ud på havnen for at mødes med kæresten, der kom direkte fra arbejde.
Vi havde planer. For det skal udnyttes, at det er tørvejr i denne tid.
Vi knoklede på til klokken 1 om natten, mens vi håbede på, at resten af havnen bar over med larmen. Det var slet ikke meningen, at det skulle være blevet så sent, men der bød sig et par forhindringer til undervejs, og vi kunne dårligt afbryde processen. Så kunne vi have lavet det hele om igen, og det er ikke arbejdsopgaver vi mangler, så sisyfosopgaver prøver vi så vidt muligt at undgå.
Inden vi havde fået ryddet værktøjet væk, lukket ned for natten, surret presenningen og cyklet hjem, var klokken blevet seriøst mange. Og vi havde ikke fået andet end en halv banan hver siden frokost. Altså endte vi med at sidde og nyde en god salat og en Pelforth Brune klokken halvtre om natten. Og SÅ kan det ellers nok være, at vi gik omkuld.
Trods en halvgroggy dag på arbejde i går (vi nåede jo ikke at få så meget søvn), mødtes vi igen på havnen efter fyraften. Denne gang nøjedes vi med at arbejde et par timer for at gøre klar til weekendens opgaver. Og så hjem til græske oksedeller og en film. Ikke presse citronen, for der skal være kræfter til to hele dages aktivitet.
I dag har vi så tilbragt ti timer i fuldt sving i bagende hede. Presenningen virker som et drivhus og det sorte skrog mindsker ikke varmeudviklingen om læ - men vi klager ikke, for vi har brug for tørvejr, og i denne temperatur tørrer malingen hurtigere. Vi har min mors hjemmelavede hyldeblomstsaft på køl og den slags brændstof kan man køre længe på.
Og som vi da har drønet derudaf i dag!!!
Der er gjort klar til montering af nye søventiler (de gamle på toilettet var helt groet fast), der er blevet malet anden og tredje gang på det, vi fik svejset og slebet torsdag nat, der er blevet malet sidste gang på et par vægplader, jeg er begyndt på afblæningen af åbningen til koøjet i forkøjens styrbord side (vi blænder begge koøjer i forkøjen, fordi de bliver overflødige, når vi bygger skabe derude) og skipper fik afmonteret den agterste tredjedel af fenderlisten. Sammen har vi slebet og slebet og slebet rust væk. Fenderlisten har i den grad fungeret som en fugtsamler og dermed været en rustfælde, så det er på høje tid, vi får den fjernet.
I morgen skal skruehullerne fra listens skruer svejses til - det kommer til at tage lang tid.
Nu sidder jeg her, tung i kroppen af træthed og med en dejlig fornemmelse af tilfredshed over de ting, vi har nået i dag. Vores dokliste bliver støt og roligt kortere - på trods af alle de ting, vi kommer i tanke om undervejs i processen. Skipper gennemsøger kataloger efter en egnet dæksluge til forkøjen (vi vil gerne have en med lexanglas i stedet for den vi har nu af massivt jern), men jeg orker ikke at tænke mere i dag.
Faktisk tror jeg kun, jeg orker at gå til køjs...
hold da op for en arbejdsindsats, Lotte, det må være så skønt at kunne strege ud på listen. jeg glæder mig på jeres vegne :-)
SvarSletJeg har vist sagt det før, men jeg er nødt til at sige det igen: Når I bliver færdige, så håber jeg at vi får lov til at se nogle billeder af den stolte skude.
SvarSletFor øvrigt håber jeg også at du kender Suzanne Brøggers essay om "Manden i båden". Det står i samlingen "Brøg".
Vi har lige bestilt pladser på Harwich-Esbjerg til september, så håber Lauge og jeg kan få dig og båden at se der. Janus er på konference i USA ellers er jeg sikker på han gerne ville kigge mødes med.
SvarSletFor dalæn da hvor I rykker...fenderliste, lexanglas, søventiler er ord jeg slet, slet ikke kender, men det lyder fantastisk.
SvarSletPyha, jeg får helt sved på panden af at læse om jeres projekt. Det er så godt gået, at I stadig holder fanen højt :-)
SvarSletTak Lene. Vi glæder os også i denne tid. Vinteren har været så frustrerende stillestående...
SvarSletJens, jeg lover at den båd nok skal komme på nettet når tiden er inde. Jeg kender ikke 'Manden i båden', men jeg har nu reserveret den på bilioteket. Det er altid dejligt, at få anbefalet læseværdigheder.
Jeg glæder mig til at se jer Sara! Og din mave :-)
Til den tid skulle vi gerne være så langt at vi igen bor i båden - omend den muligvis stadig ikke er i vandet.
Ja Gitte, ens vokabularium udvides mærkbart, når man giver sig i kast med projekter af denne karat ;-)
Og det ER fantastisk.
Madame, nu har vi været i gang i et år og det er ingen hemmelighed at fanen ikke har vajet lige kækt i højderne hele tiden. Men lige for tiden hænger den højt, det er sikkert og vist.