5.9.08

Dagens dilemma

Jeg er ud af det blå blevet spurgt, om jeg vil være speaker til Aarhus Open Regatta i år. Oven i købet i selskab med min gamle romakker - præcis som i ’gamle’ dage. Vi har tidligere ageret fanfare- og mikrofonbestyrere fra dommerhuset ved Brabrand sø, senest ved DM i roning i 2005, og det har været nogle skægge og gode oplevelser. Sådan en oplevelse ville jeg virkelig gerne have igen, men der er et aber dabei...


Dilemmaet består i, at regattaen løber af stabelen d. 20. september – dvs. midt i den periode, hvor vi har planer om at intensivere vores renoveringsprojekt, så vi kan nå at blive klar i år med de ting, der kræver at vejret er med os.

Suk! Der skal tænkes nu. For på den ene side vil jeg meget, meget gerne lægge stemmen hæs som speaker for en dag, ikke mindst fordi det vil betyde et gensyn med rigtig mange fantastiske mennesker fra min tid som roer. På den anden side er jeg også ved at være tyndslidt over, at vi stadig ikke kan bo i båden.


Nu tænker I sikkert, at ’det er jo bare en enkelt dag’, men det er det ikke, for der skal lægges rejsetid til, og derudover har jeg jo allerede afsat tre dage til at trave i det svenske i slutningen af september. Desuden skal jeg også på kursus i to dage. Pludselig er der ikke meget tilbage af september.



Lige nu ønsker jeg mig mere end (ret meget) andet at få nogle flere timer i døgnet…

14 kommentarer:

  1. Kunne man ikke nøjes med at trave to dage i det svenske?

    SvarSlet
  2. Tak, de dilemmaer kender jeg til. Men med flere timer i døgnet mon så ikke bare vi ville skaffe os flere dilemmaer på halsen?

    Uanset hvad du vælger Lotten; god fornøjelse. :o)

    SvarSlet
  3. du skal da afsted til Aarhus, og speake sammen med den gamle romakker...hilsen hende der nu har fordoblet sine rotræning ( fra en til to ti hi)

    SvarSlet
  4. ...nemli' ha, den gamle romakker er HELT enig! Det kunne bare være SÅ sjovt! :-)))))
    KH K1

    SvarSlet
  5. og det var nemli' JA.

    Dar ar jo ingen af os der ka li stavefjel ;)

    SvarSlet
  6. Jeg har netop lige skrevet i et indlæg, at jeg stemmer på det parti der ved lov indfører 26 timer i døgnet.

    Gør det du har mest lyst til. Du ved nok - når vi ligger der om mange år og ikke kan rokke os ud af stedet, så skal livet helst være et vi kigger tilbage på og føler os temmelig godt tilfreds med. Valgene ikke mindst.

    SvarSlet
  7. Forstår godt frustrationen over, at båden ikke er klar til at bo i. Men omvendt, så synes jeg det her tilbud lyder helt fantastisk og ville nok selv skubbbe istandsættelsen lidt på den konto.

    Anyway, håber du finder en brugbar løsning. God weekend.

    SvarSlet
  8. Ikke nogen nem nød at knække.

    Der er vist ikke andet at gøre end at lade dit udmærkede instinkt for livet tale.

    Fra sidelinjen er det nemt at sige, tag da af sted og hyg dig med gamle venner, men hvis du efterfølgende vil føle dig mere stresset, er det jo en kortsigtet løsning.

    På den anden side har en klog kone engang sagt: Man skal altid give efter for fristelser, man ved jo aldrig, om de kommer igen ;)

    SvarSlet
  9. Jeg siger som Husejer at det duer ikke at stresse.
    Hvis der er en anden løsning, som kan tage presset, så ville jeg overveje den alternative løsning: Droppe vandreturen, eller droppe båden, eller droppe arbejdet, eller droppe at bo i båden, men så er økonomien jo truet og jeg ved jo ikke om I har alternativer.

    SvarSlet
  10. Den er svær.
    Jeg stemmer i med husejer, for det er nemt at sige, at du skal tage afsted, Det lyder jo ganske hyggeligt,men jeg ved også, hvor meget du gerne vil nå med båden og snart flytte i den.

    Jeg ved du finder en løsning, for den skal jo findes. Bare det ikke tapper dig for meget!

    Knus til dig!

    SvarSlet
  11. Jo det skal du, altså speake for du får så meget overskud at du giver det en skalle på båden.... basta

    SvarSlet
  12. Damn, det er et svært valg. Hvad med at foreslå kæresten, at han laver sig en mande-weekend, hvor han får en eller flere mandevenner til at komme og hjælpe med projekt istandsættelse. Så kunne du lave en lækker kurv til dem med øllerter og frokost til pausen og så kunne du speake i fred og ro, mens de knokler med båden? ;-)

    SvarSlet
  13. Ja, umiddelbart ville jeg nemlig sige: det er jo kun en enkelt dag. Men jeg kan selvfølgelig godt forstå dine argumenter.

    Egentlig er det jo bare et udtryk for at du har et meget spændende og afvekslende liv, men masser af muligheder for interessante oplevelser. På den måde er det jo et ret fedt dilemma.

    SvarSlet
  14. Kære alle

    Tak for jeres kommentarer!!! Det var godt at dele tankerne med jer. Og jeg har fundet en løsning, så jeg kan vælge begge dele til og ikke vælge andet end en arbejdsdag på jobbet fra.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!