2.10.08

Høstfarver på heden

I vores broderland har jeg besøgt denne smukke plet. Det er et lille naturreservat på gænsen mellem Halland og Skåne, og der er helt fantastisk lige nu, hvor blåbærbuskenes blade farves okseblodsrøde. For en måned siden var der knald på farvepaletten i de violette nuancer, mens lyngen var på sit højeste. Jeg er ikke i tvivl om, at her er skønt, uanset hvilken årstid, man vælger til et besøg.

9 kommentarer:

  1. Wow, det er godtnok smukt!

    SvarSlet
  2. Hver årstid sin charme, sådan har jeg det også her hvor jeg bor :-)

    SvarSlet
  3. Det var skønt at du kan få tid til det også; det er meget smukt. Det minder mig om et sted min søn tog mig med til, et reservat hvor vi så et vildsvin og hvor vi sov i et "vindskydd" om natten.

    SvarSlet
  4. Hvor er det fint. Og stort. Kan godt se min blogs gengivelse af min lille plet med efterårsfarve af dybrøde benved og hvide høstanemoner er lidt mindre i målestok. Men godt alligevel. Tak for kigget!

    SvarSlet
  5. Therese, der var SÅ dejligt! Og stille.

    Lene, det tror jeg gerne. Man (jeg) kommer som bosat i en storby let til at savne den genklang i naturen, som årstidernes skiften skaber. Netop derfor er en Sverigestur i ny og næ så kærkommen.

    Donald, den slags SKAL der være tid til. Jeg trængte sådan til at trække i håndbremsen og koble af et øjeblik. Og i Sveriges natur finder jeg præcis hvad jeg søger. Fred og ro - og masser af øjenvitaminer. Jeg lader op på sådan en tur.
    Det lyder også som om du og sønnen har haft gode stunder i broderlandet. De gratis vindskydd er en gode, som jeg også netop har nydt godt af. Og ikke nok med, at lejrpladserne langs Skåneleden er forsynet med skydd, der er også skraldespand, bålplads og brændsel - og mange gange tilmed et tørkloset! Ren luksus.

    Velbekomme Zette. Både små og store farveklatter er kærkomne i denne tid med gråvejr på hele sendefladen!

    SvarSlet
  6. Smukt er det. Der er faktisk en plet i Jylland der minder om det foto. Det ligger omkring Vrads/Bryrup og ligner ikke noget andet sted i DK. Det er sådan helt prærie agtig og alligevel ikke. Troede først at det smukke foto var derfra.

    Så kom til Jydeland - så skal jeg tage dig med. Vi skal vel også snart kaffe igen?

    SvarSlet
  7. De farver får mig til at tænke på (vistnok) 3. strofe i Septembers himmel er så blå. Det har ganske vist været oktober i et par dage ...

    Jeg troede også et øjeblik, at billedet var fra den jyske hede.

    SvarSlet
  8. Majsen, det vil jeg gerne hænge dig op på en dag!!! Både hedetur (he he) og kaffe.

    SvarSlet
  9. RAsmine, jeg kan ikke helt gennemskue hvilken del af Max Garffs tekst, du har i tankerne. Men sangen er smuk: http://www.con-takt.dk/tekster/septembers_himmel.txt

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!