Fødselsdag med forsinkelser, forviklinger og fesen flymad

Det startede med, at Metroen begyndte at køre baglæns, da vi nåede Øresund station. I stedet for at nærme os lufthavnen, fjernede vi os nu fra den. Et stop tilbage, skifte metro, køre fremad igen. Underligt som lidt sne på sporene kan skabe problemer...
Indtjekningen gik fint, vi fik rimeligt gode pladser, og da jeg havde fået afleveret den flaske vand, jeg af gammel vane havde taget med i håndbagagen, kunne vi boarde. Der sad vi så og ventede. Og ventede. Og ventede. Flyet skulle afises, og vi endte med at sidde i flyet i to timer, inden vi lettede. Turen gik fint henover hvidsminkede landskaber i Danmark, Tyskland og Schweiz - men vores videre forbindelse var forlængst fløjet, da vi endelig nåede frem til Zürich.

Frau Kretz i transfer-skranken var et positivt bekendtskab med tør humor, men bortset fra et par vouchers (rabatkuponer?) til lufthavnen (så vi kunne få lidt at spise) og et Happy Birthday sagt med glimt i stemmen, kunne hun ikke for alvor gøre noget for at formilde de tre timer, vi måtte vente på det fly fra Turkish Airlines, som vi var blevet booket om til.
Kæresten var helt ulykkelig og undskyldte meget - det var ikke lige sådan, han havde forestillet sig, at min fødselsdag skulle forløbe. Vi kunne ikke gøre så meget andet end at grine af situationen, spise noget hundedyr lufthavnsmad (de to vouchers, vi havde fået, dækkede heldigvis næsten en trediedel) og vente. Vente. Og vente.

Efter boarding fik vi for hyggens skyld lige lov at vente endnu en time i flyet, inden vi lettere. Årsagen fortabte sig i solnedgangen, som vi havde forventet at nyde i Istanbul, men som nu indhentede os i ostelandet. Flyet lugtede af armsved og hvidløg, og for at sætte lidt ekstra folklorisk kolorit på oplevelsen, lå en af vores medpassagerer mellem stolerækkerne og snuppede sig en lille bøn, inden vi skulle flyve. Stilen var lagt. Flymaden var garanteret fri for gris, og forplejningen var langt mere gavmild end hos Swiss Airlines - så selvom det ikke liiiiige var den fødselsdagsmiddag, kæresten havde planlagt, så endte vi da med at blive forholdsvis mætte af de udkogte grønsager med rejer i ubestemmelig gul sovs. Og vi kunne stadig le af situationen.


Seks timer senere end planlagt nåede vi Istanbul. Mens vi spændt ventede på at se, om vores bagage også var ankommet, ringede vi for en sikkerheds skyld til hotellet for at sige, at selvom vi var meget forsinkede, kunne de stadig regne med at se os. Kæresten havde en fæl fornemmelse af, at Murphys lov ikke helt havde sluppet sit tag i os, men et Yes, yes, fine, your room is ready! fik os til at slappe af, og der gik da heller ikke lang tid, før vi var på vej med en lille shuttlebus til vores hotel. Sammen med vores bagage og med smil på de efterhånden noget trætte ansigter.

På hotellet blev vi modtaget af tyk, smilende tyrker med småbitte, runde briller. Welcome to Istanbul. Han viste os hen til vores værelse, mens jeg begyndte at fundere over det besynderlige i, at værelset lå i stueetagen, når vi nu havde booket en hjørnesuite med udsigt (uden for sæsonen kan man være heldig at få op til 40% rabat på hotelværelser i byen, og min kæreste syntes, vi skulle have det lidt godt - jeg syntes, det var lidt ekstravagant, men man skal ikke klage over forkælelse).
Det her var på ingen måde det værelse, han havde bestilt og betalt for. Klokken var kvalme, vi var trætte og rummeligheden rakte ikke til at tilgive, at vi skulle bo i et lille mørkt værelse med fugtskjolder i loftet, bare fordi hotellet var kommet til at lave en dobbeltbooking. Not so happy birthday to me! Nu lo vi ikke længere. Da vores runde tyrkiske bekendtskab ulykkeligt lovede os, at vi som kompensation de to følgende nætter ville kunne overnatte i deres Sultan Penthouse Suite med udsigt til Bosporus, indvilgede vi dog i at overnætte sammen med fugtskjolderne.

I Zürich havde kæresten været forudseende nok til at købe en flaske rødvin - et glas af den fik pulsen ned, og klokken halvto om natten måtte vi grinende konkludere, at min 33. fødselsdag nok mest af alt vil blive husket for, at den ikke på nogen måde gik som planlagt. Til gengæld vil den ikke blive glemt lige foreløbigt!