Halvanden uge efter har jeg pudsigt nok selv et intermezzo med samme type kniv og det resulterer i en noget blodig seance, som skipper og jeg i fællesskab får udnyttet til at øve os i at håndtere den slags. Såret bliver renset og vi sætter tre steristrips på for at holde det lukket.
Komikken er svær at overse, så jeg tager et billede at hånden og sender det til min bror i følgeskab med en tekst om, at han og jeg vist har brug for et hobbyknivkursus. Reaktionen udebliver ikke - fem minutter efter ringer brormand og tilbyder at køre mig på skadestuen. Jeg er ikke begejstret ved tanken, dels mener jeg ikke såret er så dyb,t at det strengt taget er nødvendigt (og min egen sammenlapning ser da fin ud, nå!), dels orker jeg ikke at tilbringe time efter time med at vente på skadestuen. Men brormands argument om, at såret vil hele hurtigere, hvis det bliver syet, må jeg bøje mig for, og kort tid efter ankommer han til havnen for at hente mig.
På skadestuen går han med ind - og på gangen støder vi på kirurgen, der har syet ham blot halvanden uge forinden. "Hej igen! Se, jeg har lige fået stingene ud i dag. Og nu kommer jeg med min søster - så kan du også få lov at lappe hende sammen!" Så kirurgen lige lidt underlig ud i hovedet? Det tror jeg nok, man kan sige uden at overdrive.
Efter halvanden times tid bliver det således min tur til en omgang kropsbroderi og det afføder selvsagt nogle spøgefulde bemærkninger om familiesvagheder - men hvad er også oddsene? To søskene: samme hånd, samme redskab, samme kirurg - inden for bare ti dage?
Jeg benytter mig af lejligheden til at spørge ind til, hvordan man nu gør med sådan noget sutur - og det viser sig, at lægen normalt laver pHd på plastikkirurgisk på Riget (og altså blot supplerer indtægten med nogle skadestuevagter i ny og næ), så han er vant til at undervise, og da jeg først har fået stillet det indledende spørgsmål, får jeg alletiders grundige undervisning i knuder, afstande, hvordan man får sårranden pæn etc. etc. Det hele illustreret med min egen hånd som emne (i fuld lokalbedøvelse, bare rolig).
Slet ikke nogen dårlig ting, når det nu skulle være. Og resultatet blev fint.
Om tre dage kan jeg så more mig med selv at fjerne stingene, for det fik jeg selvfølgelig også en grundig indføring i.
Kan da godt forstå kirurgen så lidt underlig ud i hovedet! Men sikke et held, at det lige var ham, så du kunne få den lektion med også! Det må da være en rigtig god ting at vide noget om.
SvarSletGod fornøjelse med at få stingene ud - og pas nu på hobbykniven fremover :-)
Fik du også undervisning i, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan tåle at se blod og måske besvimer under seancen?? Du er sku sej, Lotte:-)
SvarSletJeg kan lide, du kan se positivt på tingene, selv de blodigste. -og så tilmed få ny viden og læring.
SvarSletDu er sej :o)
Det må siges at være privatundervisning - når nu det skulle være. Puha...siger jeg bare, du er en sej kvinde.
SvarSletSå er man meget interesseret i at lære noget :-)
SvarSletPøj pøj med det hele :-)
Kan man kalde den slags held i uheld? ;-)
SvarSletMen det var da ikke skidt med sådan en lektion - selv om du forhåbentlig ikke får brug for den!
Nej, sikke noget, Lotte! Og tænk, jeg har gjort nøjagtig det samme og skåret en lang flænge inde i hånden med en hobbykniv for nogle år siden - blev syet fint sammen på Frederiksberg Hospital. Men det var jo rigtig smart, at du fik en lektion :-)
SvarSletDet var en god broder at have og en god læge. Jeg har også selv pillet sting ud, det troede jeg ikke der var noget specielt ved. Jeg har også hørt noget om, hvordan det går bedre hvis sårranden er ren og pæn - og uden flosser, men jeg har aldrig set demonstreret hvad man gør. Jeg må nok søge på YouTube en dag jeg ikke har andet at lave :)
SvarSletAv av av - det er måske smart nok, at du lige fik lært et par gode tricks, men jeg håber ikke at du får brug for dem undervejs!
SvarSletUhadadadad.. Nu er det forhåbentlig overstået det hele?.. Sejt gået..
SvarSlet