21.9.11

Ild i haven

Jeg har altid godt kunnet lide bål af den slags, hvor man kan sidde og lade tankerne danse i takt med flammerne. Hvor kinderne gløder, mens køligheden lægger sig på rygstykkerne. Hvor man kan bage et svedent snobrød om man vil, eller blot læne sig tilbage, lægge sig i græsset og se gnisterne stige op for at blande sig med stjernerne på nattehimlen.
Da jeg var barn, havde vi en bålplads i haven, men det er mange år siden, den blev sløjfet til fordel for et bed med rhododendron og blåbær. Men min mor ville egentlig gerne igen have mulighed for at lave et bål og stege en pølse på spyd - det er åbenbart den slags lyster som blomstrer, når man får børnebørn. Så mens sommeren stadig føltes som sommer, fik min mor og jeg anlagt en lille bålplads i haven.




Bålpladsen har været i brug et par gange denne sommer, men den uafladelige regn har lagt lidt af en dæmper på aktiviteten. Måske får de mere gavn af den næste år?

4 kommentarer:

  1. smuk, smuk, smukare, smukast:D. Dejligt, dejligare bålplads än er har jag aldrig sett förr.

    SvarSlet
  2. Er du/I da rigtigt velforvarede? Stryg omgående det billede: rundt om i det ganske land er folk kommet i bundløs gæld, eftersom bøden for at tænde bål i haven af ikke-certificeret ovtørret brænde er totalt forbudt-verboten-illegal! For hulen da, jeg må hellere komme forbi med den artikel, der har været i weekend-avisen om det emne! Sankt-Hansbål er knap nok lovligt mere, siden en gang i februar!!

    SvarSlet
  3. Altså, bøden er enorm, bålet er forbudt.
    Jeg blev bare så rystet, at jeg ikke kunne skrive rent!

    SvarSlet
  4. Hej Aage

    På Ærø må man fortsat stadig brænde haveaffald af i landzonen (hvor mine forældre jo bor).
    Ærø Kommune har nemlig de gamle regler om at brænde haveaffald af på egen grund.
    Grunden til det er, at kommunen ikke har fået vedtaget et nyt affaldsregulativ. Derfor er det frem til januar 2012 stadig lovligt at brænde bål i haven.

    Med andre ord er vi helt rolige. Men tak for tanken.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!