25.10.06

Foxy ladies

Var til fødselsdagsmiddag på Hotel Fox i går. Med ssschpritt til maden i stedet for vin. Konceptet med specialkomponerede cocktails, der smagsmæssigt er afstemt efter retterne, holder - ligesom det holder at servere tre små for-, hoved- og efterretter inkluderet i én menu (lige bortset fra, at bagt rødbede i min verden aldrig rigtigt kan blive til en dessert på højde med deres hvidchokoladekagemedstikkelsbærsorbet og æblekagemedflødeskumogkørvelfrø). Sidst men ikke mindst holder de svenske tilstande med absolut rygeforbud!
Sideløbende med smagsoplevelserne deltog vi i en næsten fem timer lang latteraerobicsession for kæbe- og mavemuskulatur - men det er nu ikke noget, der garanteres på menukortet. Morskaben kan som oftest ikke rigtig gengives, man skulle have været der... men Fox kan anbefales.

2 kommentarer:

  1. Du kunne have skrevet amerikanske tilstande. Nul røg holder!

    Jeg har aldig forstået rødbede, men giver det et forsøg hvert år, når der er små friske rødbeder.

    SvarSlet
  2. Jamen, jeg holder meget af rødbeder - bare ikke som dessert ;-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!