I går aftes krøb jeg i køjen til et kor af hylende blæst og knagende fortøjninger og i morges stod jeg så op til en helt stille havn med blankt vand og støvetbleg morgensol. Stående i cockpittet drak jeg af luften, lod den cirkulere og hjælpe til en langsom vågnen.
Fornemmelsen i maven, da jeg cyklede ind mod byen var boblende sommeragtig - helt ude af trit med kalenderen - men hold da op, hvor er det dejligt!
Man bliver glad helt ind i knoglerne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!