Forleden blev jeg spurgt om årsagen til, at jeg blogger. Jeg skal spare jer for den fulde version af mit svar her, men det handler for mig en hel del om fællesskab. Min blog bliver ikke læst af voldsomt mange, men jeg har indtryk af, at der eksisterer en mere eller mindre trofast lille læserskare, hvoraf jeg er på fornavn med et par håndfulde. Og blandt dem tæller selvfølgelig familie, frænder og venner.
Af disse er flere også selv blogskribenter, og at læse deres skriblerier om stort og småt får mig til at føle, at de ikke befinder sig helt så langt væk, som den fysiske afstand angiver. En er fx lige rejst et halvt år til Sydafrika, en anden bor pt. i USA, og så er der godtfolket i Jylland, landsdelen som af og til føles milevidt herfra (hvilket den jo reelt også er).
Kommentarfunktionen og den heraf affødte interaktion udgør en form for uformel og let vedligeholdelse af denne del af mit sociale netværk. Og så synes jeg vel egentlig også bare, at det er ret hyggeligt...
Yay for Web 2.0!
SvarSletEnig! For de, som måtte ønske at vide mere om, hvad Rasmus mener, så er cyberspace-døden og web 2.0 bekrevet ganske fornuftigt her
SvarSletSuper hyggeligt, at man lige kan tage en pause i arbejdet, og så lige se hvad vennerne tænker. Bliv ved med det :-) vh DonC
SvarSletJo jo....jeg kigger også med herovre i det mørke Jylland ;-) /Keld
SvarSlet@ DonC: Det skal jeg nok
SvarSlet@ Keld: Der er lige så mørkt sine steder herovre i svensk Congo ;-)