Min tro væbner udi kontorlivets sysler, den trådløse mus, var forsvundet fra sin plads på skrivebordet, da jeg ankom i morges. Temmelig mystificeret ledte jeg de få steder, der umiddelbart var at lede... ingen mus, men dens modtager var der stadig, så hvis nogen havde "lånt" den, var det ikke verdens kløgtigste låner. Nå, jeg kunne jo bare bruge en anden mus, men hvis der nu rent faktisk var ugler i mosen, ville det være en lidt for strudseagtig tilgang til tingene. Og jeg ville stå med et forklaringsproblem senere, når jeg ikke kunne redegøre for, hvordan min mus var bortkommet. Ilde til mode fortalte jeg de andre, at jeg var bange for, at nogen havde været lidt vel langfingrede - det er altså ikke nogen skæg situation, for jeg var en af de allersidste, som gik i fredags og siden havde der vel kun været rengøringsfolk i bygningen? Og de virker altså ikke som nogen, der ville nappe en mus! Hmmm... Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at jeg hellere lige måtte kigge efter en ekstra gang, inden vi offentliggjorde forsvindingsnummeret.
Som sagt så gjort - men da jeg anden gang uden held havde gennemgået skufferne, tjekket bag skrivebordet og i papirkurven, ja så måtte jeg jo i gang med at lede de usandsynlige steder. Og sørme om ikke den lille grå gnavernavnebror havde lagt sig på ryggen inde i et hjørne bag min pilatesbold! Hvordan den så er havnet der, det vil jeg lade kontornissen forklare, hvis jeg en dag støder på den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!