Jeg fik, sådan som jeg havde længtes efter, en date med Vesterhavet, da jeg var i Vendsyssel. Og det blev en af den slags møder, der trak spor flere dage efter. Vi slog et smut forbi Maarup Kirke og kørte derfra videre til Rubjerg Knude. Tanken var at trampe helt op til fyrtårnet, men vi måtte kapitulere halvvejs. Der var ganske enkelt ikke plads til mere sand i hverken næse eller øjne. I stedet kørte vi til Harrerenden og spiste en is, inden vi til sidst slog et slag forbi Skallerup Klit, hvor vi kunne konstatere at vandet absolut ikke indbød til andet end en lille soppetur. Altså kommer 2007 til at blive et år uden en Vesterhavsdukkert for mit vedkommende. Det er en skændsel... Men til gengæld havde jeg sand med hjem til København, det havde gemt sig i ører og hårbund.
'Kæft, et smukt billede, frk. Reiter!
SvarSletTak :-)
SvarSletDet var et skud nærmest i blinde - og med en vis bekymring for mængden af sand der ville finde vej ind i kameraet. Billedet levendegør ikke rigtig blæsten tilstrækkeligt, men sådan er det jo med gengivelser af naturens elementer. Det bliver aldrig fyldestgørende.
Be'r. Og måske ikke fyldestgørende, men malerisk flot.
SvarSletEt andet billede, der ikke på nogen måde gør vinden retfærdighed, ligger her, af vindmøller et stykke nede: http://gemcee.blogspot.com/2007/03/kongelundsfortet-classic-2007.html
Altså, vindmøller der pisker rundt som aldrig tidligere bevidnet af undertegnedes øjne ... Det virker bare ikke rigtig på et foto, vel?!
Næææ, det har du ret i - men fine billeder alligevel. Jeg tror, at man skal se billeder som noget, der aktiveree erindringer om andre sanseindtryk end de visuelle.
SvarSlet