I går ringede min bror. Der er to måneder til juleaften, men han ville da gerne lige vide, hvor jeg har tænkt mig at holde jul.
!??!?!?!?
Altså, der er TO MÅNEDER til!!! Det kan jeg da ikke svare på endnu...
Det eneste, der er helt sikkert er, at det i år ikke bliver på øen. For mine forældre har indvilget i at holde jul hos brormand (snedigt af ham, for de har også inviteret min svigerindes forældre, så i år slipper de for delesologvind(ogjulestemning)lige-dilemmaet. Og med stor mave og to mdr. til termin forstår man jo godt, at svigerinden gerne vil stå med hele arrangementet.
Eller, øhhh???
Forstår dem nu godt. Men har det faktisk lidt underligt med det. Ikke fordi jeg descideret ikke kan lide hendes forældre, men de er jo ikke min familie - og det handler nok mest af alt om, at jeg bare ikke kan huske, hvordan det er ikke at holde jul på Ærø.
Skipper er fanget i delesologvind(ogjulestemning)lige-dilemmaet pga. det 21 århundredes klassiske familiestruktur. Så i år skal han holde jul, der hvor han holdt jul for to år siden. Jeg ved, at han gerne ville have holdt jul sammen med mig, hvis det havde været på øen - men det bliver måske lidt trist, hvis vi bare er os to i mine forældres hus.
Og mens min svigerindes familie ikke er min familie, er de da endnu mindre hans familie, så min egen families arrangement i år betyder, at kæresten og jeg med al sandsynlighed tilbringer aftenen hver for sig. Det gør ikke noget, vi kommer til at få mange juleaftenener sammen i de kommende år. Så ingen stress på den front.
Et splitsekund drømte jeg dog om, at han og jeg bare stak af til hytten i Sverige, men er ret sikker på, at familierne på begge sider vil stille sig lidt undrende overfor den løsning. Der er i forvejen mange, som ikke helt forstår den måde vi bor på, så det er ikke fordi vi absolut behøver deres accept - men lige netop julen...hmmm...
Julen har aldrig før været kilde til stillingtagen, for Ærø var bare stedet, hvor julefreden sænkede sig og træet blev pyntet med levende lys.
End of story.
Jeg ved godt, det hører med til at være voksen, at man skal tage stilling til den her slags ting, men julen får altså alligevel barnet op i mig (og så er jeg nok en lille smule traditionsbunden lige netop på det punkt).
Jeg synes det er svært.
Nogen gode forslag? Erfaringer?
Åh, hvor jeg dog kender det! Rædsel ...
SvarSletDet kommer jo lidt an på afstandene!
I min familie har vi i mange år holdt to juleaftener på én aften, først det ene sted og så det andet sted. Sådan var det i min barndom - og senere, da jeg blev gift, var det først hos mine forældre og bagefter hos mine svigerforældre. Men det er sgu noget rod.
Den ultimative løsning kunne være at rejse væk. Eller at holde en familiejul ét sted og familienytårsaften hos en anden del af familien.
Åh Lotten - ja det er en svær en.. vi plejer at sige at julen selvfølgelig er vigtig - men det er alle de andre dage på året også.. og som årene går så bliver selv vores lille familie splittet juleaften. Vi er ikke nået langt nok i ombygningen til at vi vil holde jul på Ærø - vi holder hos min allerbedste veninde i Haarby.. vores ældste kommer også - og mellemste holder med sin kæreste. Jeg er selv så træt af svigerfamilie der syntes de bliver snydt - alle de mange arrangementer vi skal slæbes til med fastre og onkler vi kun ser den ene gang om året.. alle dage er vigtige - ikke kun juleaften. Hvis i føler for Sverige - så gør det - det der gør forældre mest glade er at børnene gør det de har det bedst med..
SvarSletJeg synes, de bedste juleaftener har været dem, hvor vi har været flest. Hvorfor kan begge sider ikke slappe af, acceptere hinanden og holde jul sammen? Det må da kunne lade sig gøre! Er der ikke noget med "... og på jorden fred, I mennesker..."? Uanset religiøse anskuelser eller mangel på samme, skulle man da mene, at det var noget, alle kunne få ind for. Men se, om de gør det!
SvarSletMan kunne selvfølgelig også gøre, som Madame foreslår: jul det ene sted og nytår det andet - men igen: Se, om det bliver til noget! Der er altid nogen, der har en dårlig undskyldning, fordi de i virkeligheden ikke gider enten den ene eller den anden side af familien.
Summa summarum:
Jeg ville stikke af til Sverige og nyde julen i fred helt alene og samtidig undgå, at den ene svigerfamilie bliver jaloux på den anden. Det kan ligefrem være, at de finder sammen i fælles forargelse over ungdommens egoisme. Hvor mange fluer bliver det egentlig med ét smæk?
Hos os er det heldigvis blevet rimeligt nemt. Jeg har nemlig "krævet" at mine forældre holder jul hvert år. Så kan de af os tre børn med familier så komme, som de har lyst. Og min lille familie vil allerhelst holde jul hos mine forældre hvert år. Både manden og børnene. Lucky me!
SvarSletDer var dog nogle år, da der begyndte at komme børn i familien, at vi forsøgte nogle andre modeller. Men da jeg et år inviterede revl og krat og svigerpatruljen alligevel foretrak at tage i en hytte i Sverige med nogle venner, ja så tænkte jeg: "Slut med at tage hensyn til andre. Nu gør jeg som jeg helst vil!".
Og det er mit budskab til dig. Gør hvad din mave synes. Det er umuligt at gøre andre tilpas.
Men husk at melde klart ud til dine forældre, at du helst vil være hos dem. Det kunne jo være, at de også helst vil være hjemme, men tror at alle I andre hellere vil noget andet.
Jeg forkastede selv hurtigt ideen med hytten i Sverige - ikke så meget af hensyn til familierne som af hensyn til mig selv. For om nogle år er det jo netop planen at rejse væk - i lang tid. Og der ryger nok et par juleaftener eller tre i familiens skød på den bekostning.
SvarSletMine forældre vil vist bare gerne være sammen med deres børn juleaften. Og helst dem begge to. Dertil kommer, at jeg jo har en lille niece, der er lidt af en øjesten - og hende vil de vist rigtig, rigtig gerne holde jul sammen med.
Det vil jeg selvfølgelig også gerne selv, men som Charlotte siger, så er det lige så meget alle de andre dage, der tæller. Mit gæt er, at juleaften bliver halvkaotisk for de to små størrelser (min svigerindes bror har en lille søn på 3 og den del af familien kommer også), der får alt for mange gaver. Personligt tror jeg at faster-niece-relationen i høj grad er god fordi jeg jævnligt ser hende uden at det handler om "familitamtam". Og at der ikke vil blive tid til at savne mig for hendes vedkommende, hvis jeg ikke er der den aften.
Juleaften to steder er ikke en mulighed, for vores famiier er geografisk for spredt og uden bil går det ikke. Skipper plejer at tilbringe juleaften hos den ene forælder og ekstrajul hos den anden på en af de efterfølgende dage. Og den dag deltager jeg så også. Altså får vi under alle omstændigheder en slags jul sammen.
Jeg ved det altså ikke. Jeg kan mærke, at det største dilemma nok findes inden i mig...og det overdøver lidt min mavefornemmelse. Er i hvert fald stadig i tvivl.
Men det er rigtig rart med alle jeres input :-)
Tænk sig - her hos mig, har vi besluttet for 3 år siden, at vi holder jul hjemme hvert år og så må familien komme til os. Det var de respektive bedsteforældre glade for og ville godt afgive tronen til os.
SvarSletMen jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt på, at dele af min familie måske ikke helt har lyst til hele min svigerfamilie. Det skal man jo ej heller pådutte og her er det ok, hvis man ikke vil være en del af det julegame vi nu har sat os for. Vil egentlig bare sige, at I da bare stikker af til Sverige hvis det nu føles rigtigt. Man skal gøre det man selv har lyst til.
Jeg har altid holdt hjemme hos min familie og min ex hos hans, så mødtes vi senere. I år har jeg kun mig selv og min familie.
SvarSletJeg skal arbejde til kl 15 den 24. og det glæder jeg mig til :-) Jeg håber I finder den rigtige løsning.
Hej Majsen, og velkommen til :-)
SvarSletHvis vi havde børn, ville jeg holde på, at vi selv lagde hus (eller båd) til - men så længe vi ikke er i den situation, og så længe vi stadig befinder os her i landet, ja så tror jeg, vi hver især vil prioritere at pleje vores respektive familier.
Jeg ender jo nok ude på landet hos brormand & Co. Har bare ikke helt accepteret tanken endnu.
Marianne, jeg ville gerne kunne lave din løsning, men det ville kræve nogle timers transport - og det ville nu alligevel være en trist måde at tilbringe juleaften på. Alene i et bumletog...
Men tanken HAR strejfet mig.
Vores allerførste jul sammen var alene og romantisk!
SvarSletEllers har vi pendlet mellem jul hos hans familie og min - et par år har vi holdt - og de sidste (mange) år har vi pakket bil, børn, (Mormor) og ski og taget til Norge for at holde hvid jul.
I år må vi tage turen uden Mormor, for hun skal til Sverige til hendes søster.
Men vores familie har accepteret, at det er vores måde at holde jul på. De har (jo) alle en stående invitation til at komme med ;)
Det lyder godt nok som en dejlig løsning MrsBaloui :-)
SvarSletDen kunne jeg godt tilslutte mig, men det bliver vist ikke i år...