18.10.07

Et gok i bolignød(d)en

Min boligsituation er lidt uortodoks.
Jeg lejer et lille værelse i et bofællesskab på Vesterbro. På den måde har jeg en folkeregisteradresse, et sted at hente min post, at vaske tøj og ikke mindst at opbevare ting. Nogen har vel gættet, at dette uforpligtende ord, ”ting”, dækker over adskillige meter bøger (og fodtøj). Der står også et par symaskiner, nogle orkideer, en computer og pt. desuden en hel masse bådinventar.
Men jeg bor der egentlig ikke.
For kæresten og jeg bor jo i båden. Når vi altså ikke lige har splittet den ad for at renovere den. Mens det står på (som det fx har gjort de sidste fire måneder), låner vi svigermors lejlighed. Hun bor nemlig i sommerhuset det meste af året. Nu vil hun imidlertid gerne snart flytte tilbage til byen. Og båden er ikke ligefrem indflytningklar endnu.
For nu at komplicere tingene yderligere, skal jeg flytte til nytår. Hvorhen vides ikke. Jeg har blot fået besked om, at lejligheden, som jeg lejer førnævnte værelse i, skal sælges.

Velkommen til du glade boligsøgningsudfordring – nu har jeg heller ikke set noget til dig i over to år, så velkommen tilbage!

8 kommentarer:

  1. Uha - en usikker situation, synes jeg. Men det lyder som om, du tager det ret roligt, at dit værelse snart ikke er dit længere. Kan I ikke bare flytte op i sommerhuset?

    SvarSlet
  2. Jeg tager det roligt, for den slags har det med at løse sig. Jeg må jo tage det som en udfordring i stedet for et problem. At jeg så står over for jobskifte samtidig med at min lejekontrakt ophører, ja det sætter jo bare ekstra krydderi på ;-)

    Mht. sommerhuset, så løser det ikke rigtig problematikken med at jeg skal have en folkeregisteradresse. Dertil kommer at det er svigermors kærestes sommerhus, så jeg er slet ikke sikker på, at vi sådan bare kan disponere over det på længere sigt. Som en sidste lille hage ved den løsning er, at der ikke går offentlig transport dertil, og da vi er billøse, begynder det at blive lige lovlig besværligt. Det er nemlig ikke lige i nabolaget.

    Så jeg må i gang med at netværke ;-)

    SvarSlet
  3. Sikke da en redelighed. Jeg håber sandelig det løser sig...og selvfølgelig gør det det. Men gerne snart.

    SvarSlet
  4. Jeg har en god fornemmelse.
    Har lige printet en bunke opslag ud til ophængning i supermarkeder o.lign, samt sendt en mail ud til "de nærmeste 70" på min mailliste. Sammen med en stille bøn til universet skal det nok bære frugt.

    SvarSlet
  5. Jeg krydser alt, hvad krydses kan, for det er da godt nok noget af en udfordring, du/I står overfor...

    En lille tilføjelse:
    Kan ikke helt finde ud af, om jeg er misundelig eller taknemmelig for at jeg ikke har, hvad der nærmer sig 70" på min mailliste *fnis*

    Det hele løser sig :o)

    SvarSlet
  6. Michella, jeg har et stort netværk, når jeg tæller både familie, venner, bekendte, tidligere studiekammerater, medkursister og kolleger med. Og jeg er meget bevidst om, hvor værdifuldt sådan et netværk er. Jeg sendte denne mail ud til et stort og bredt udsnit, fordi man aldrig kan forudsige, fra hvilket hjørne hjælpen indfinder sig.
    Og indfinder sig gør den.
    Hele tre tilbud har jeg allerede fået. Har sagt ja til det ene, så nu skal jeg bare til at vænne mig til tanken om at bo på Østerbro i stedet for Vesterbro.

    Så du har allerede fået ret - det løste sig :-)

    SvarSlet
  7. ja i sådanne situationer er det jo ganske rart med så stort et netværk.

    Øjeblik - vil lige selv prøve at tælle..

    Waaah... kun 23 på min mailliste... godt jeg også har dem på mobilen sammen med alle de 113 andre :o)

    Og ja - jeg fik ret og i denne situation er jeg rigtig glad for det! Tillykke med løsningen :o)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!