Lørdag stod den på en af de - efterhånden sjældne - vagter i Luffeland og om aftenen var der dømt crazycabaret. Morten Aagaard gav den hele (b)armen som bakkesangerinden Miss Eliza iklædt guld, glamour og flabede bemærkninger med glimt i øjet. Det var ganske enkelt befriende at kaste lattermusklerne ud i fri dressur og skråle med på Solituuuuuudevej.
Søndagen blev tilbragt på havnen, i solen.
Endnu et par punkter kan nu stryges fra doklisten og dermed rykkede vi endnu et skridt nærmere at kunne genoptage livet i båden. Det glæder mig, for det begynder at være en lille smule anstrengende ikke rigtigt at bo fast nogen steder. Jeg synes egentlig selv, jeg er ret fleksibel og hurtig til at omstille mig - men der er bare nogen årstider, hvor faste rammer er mere attraktive end andre...
Det lyder som en skøn og genopladende weekend med luftning af lattermusklerne! Jeg kan også forestille mig, at et liv med båd må være afstressende og herligt - men jeg har desværre ingen båd selv.
SvarSletNår båden ligger i vandet og man ikke hele tiden er i færd med at renovere den - ja så er det en sand fornøjelse. Men lige nu, hvor båden står på land på fjerde måned og er ved at gennemgå noget der minder om en totalrenovering, ja så er det ikke altid helt så afstressende ;-) Men så snart den er i vandet igen skal der stresses heeeeelt af.
SvarSletIndtil da må vi nyde vore pusterum med the på kanden og havudsigt i cockpittet uden den vuggende fornemmelse. Og det er også okay. Der er jo mening med galskaben (selvom den af og til synes forsvundet mellem værktøj, afmonterede kabysdele og malerbøtter).