12.10.07

Fortid eller fremtid?

Kender I det?
Man starter på nyt studie. Man bliver venner. Man bruger rigtig meget tid sammen. Man kommer tæt på hinanden. Nogen gange helt ind under huden synes det.
Den ene skifter studie – man ses selvfølgelig stadig.
Den anden opsluges af et kæresteforhold – men man ses fortsat.
Den ene flytter til en anden landsdel – kontakten glider hurtigt ud.

Hvorfor nu det? Var vi virkelig færdige med at give hinanden noget? Tilsyneladende...
I hvert fald for en tid. For pludselig en dag, seks år senere, efter at den anden også er flyttet til anden landsdel, mødes man tilfældigt (hvis man tror på tilfældigheder altså) – og udveksler telefonnumre efter et hastigt ”vi bliver da nødt til at mødes over en kop mokka”. Og så sker der ikke mere.

Intentionerne er gode nok, men tiden er en anden. Både den ene og den anden har lagt livet som studerende bag sig og mærker nu på egen krop og kalender, hvad det vil sige at have et 37 timers job. Udskyder man det fordi man alligevel ikke tror, man har mere at sige til hinanden? Eller fordi man har andre prioriteter? Andet fokus?

Måske var tiden bare ikke helt moden til det. I hvert fald gik der yderligere et år uden videre kontakt. Så en dag opdagede jeg, at det dagen forinden var hendes fødselsdag. Dvs. jeg troede, vi var i oktober, men egentlig var det stadig september, så i stedet for at min tillykke-sms kom en dag for sent, kom den en måned for tidligt.

Og NU skal vi mødes!
Lige om lidt faktisk.


Det er med en rigtig god fornemmelse i maven, jeg har set frem til dette møde de sidste par uger. For selvom vi begge har rykket os, selvom vi på mange planer er helt andre steder nu, end der hvor vi var, da vore stier i sin tid skiltes, så tror jeg faktisk ikke på, at vi ikke længere har noget at give hinanden.
Jeg ved godt, man kan vokse fra hinanden, og har med tiden også lært at acceptere, at nogle venskaber bare har begrænset holdbarhed – men denne gang tror jeg faktisk, at det er anderledes. Det bliver spændende at se, om jeg får ret.

10 kommentarer:

  1. Åh, hvor vil jeg ønske for Jer begge to, at du har ret.

    For jeg kender det godt. Venskaber har meget ofte begrænset holdbarhed. Man skifter fokus, man ændrer sig, man bliver engageret i helt andre ting end tidligere, man stifter familie og familien passer måske ikke ind i det tidligere mønster. Eller...man ændres selv af den ene eller den anden grund.
    Så mødes man igen, og som du siger..nogen gange går det, andre ikke.
    Held og lykke med mødet, jeg håber virkelig, I vil få noget positivt ud af det begge to i fremtiden.

    God weekend.

    SvarSlet
  2. Uh hvor lyder det dog spændende med dit møde....

    Håber at det bliver en god oplevelse og at I ikke har forandret jer alt for langt væk fra hinanen!

    Jeg har netop skrevet om dét at møde mennesker, som kommer og går ind og ud af ens liv - tag et kig ;o)

    Rigtig god weekend!

    (NB: må jeg tilføje dig på min blog?)

    SvarSlet
  3. Johanne - jeg tror på, at du ved, hvad du taler om :-)
    Og det blev faktisk præcis så god en aften, som jeg havde håbet på.
    Når man allerede fem minutter efter at man er taget afsted (efter lang travetur, glad hund, god mad, billeder og røveristorier) modtager en sms med ordene "mere af det, tak" - så ved man, at man ikke er ene om den gode fornemmelse.
    Min weekend er startet godt!
    Håber også du og dine får en rar weekend på øen.

    Michella - velkommen til!
    Vi har forandret os, men ikke i en retning væk fra hinanden, nærmere parallelt. Det bliver ikke sidste gang vi ses. Og der kommer ikke til at gå syv år igen for næste gensyn ;-)

    Og link du bare løs :-)

    SvarSlet
  4. Tak for din velkomst!
    Hvor lyder det bare skønt, at I havde sådan en god dag og/eller aften - det glæder mig. Uh ja - har ikke tænkt på den parallelle udvikling... hvorfor har jeg ikke det?! Nå, men jeres gensynsmøde fortæller mig, at når man kan klare 7 år fra hinanden og stadigvæk have levet parallelt, har I sat fodspor i hinanden liv og nok begge to fortsat ud af den samme livslinje, I kom fra, da I mødtes første gang?! ;o)

    Og tak - du er linket!

    SvarSlet
  5. Jeg kender bestemt godt det, du fortæller om. Og selv om der går 20 år eller mere, kan man sagtens genoptage et venskab. Jeg har prøvet det flere gange - nej faktisk adskillige gange ...

    SvarSlet
  6. Mmm...ok, så må jeg nok hellere også lige pippe et lille "bøh" på det store internet - herude fra skovens mørke :)
    Skulle hilse fra en sort lille pelset fætter og spørge, om du da ikke snart kommer med i skoven igen?
    Du har da vist også en plimsoller, jeg skal kigge på... Vil meget gerne høre mere om dén der famøse motor - JEG vil gerne, modsat visse andre (smil.exe).
    "Giv lyd, giv lyd," pipper jeg glad, og tror absolut ikke på tilfælde. Jeg så da et stjerneskud i aftes!

    SvarSlet
  7. Inspirerende at læse.

    Faktisk har jeg - på grund af det du har skrevet her - netop ringet til en gammel kammerat jeg ikke har set i tusind år.

    Tak for skubbet.

    SvarSlet
  8. Madame, det glæder mig. For jeg ved jo også, at det kan lade sig gøre. Og fredagens gensyn bekræftede dette til fulde.

    Og Nus, jeg skal nok give lyd - I slipper ikke :-) For jeg ved, hvor I bor! Og ja, selvfølgelig skal du se skuden (og dens motor, he he). Jeg glæder mig allerede...

    Allan, jeg er glad for at du lod dig inspirere. Nogle gange skal der blot et lille tegn til fra en uventet kant - men man skal også være parat (og villig) til se det som et skub, der kan få processen til at rulle.
    Blev kammeraten ikke også glad for at høre fra dig?

    SvarSlet
  9. Det er den slags der minde rmig om at det er alt alt for længe siden jeg har set dig, Lotte

    SvarSlet
  10. Det ER alt, alt for længe siden!
    Jeg planlægger faktisk at tage et smut til Jylland enten i november eller december - der er ikke så mange weekender tilbage i år, der ikke allerede er booket, så jeg skal lige have puslespillet til at gå op - så jeg håber meget, vi kan ses der. Jeg har jo heller ikke set bjørnen på egne ben endnu. Det er kun rygter og billeder, som når herover ;-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!