30.10.07

Savn...


Skipper sejler en gang om ugen sammen med sin far i dennes båd. Herreturen er hellig og jeg skatter den nok næsten lige så højt, som de to ude på sundet. For han bliver i så godt humør.
Men det er jo ikke kun kæresten, der får abstinenser...og jeg må indrømme, at jeg savner det.

Savner friheden
Vinden
Bevægelserne
Duften
Udfordringerne
Trætheden bagefter
Nærværet og samværet

Men båden står forsat på land og sejladssæsonen synger på sidste vers, så jeg må væbne mig med tålmodighed.

7 kommentarer:

  1. Vinden i ansigtet og de bevægende bevægelser... Jeg er ikke sejler, men jeg kan føle hvad du taler om.

    Da jeg var barn havde mine forældre båd og jeg har selv forsøgt mig ud i optimistjollens sejlerkunst.

    Det var en skøn tid! :-)

    Alt kommer til den der venter, og du ved, hvad der venter dig. Det er også skønt at have noget at glæde sig til, omend det ventetiden kan være hård og ubarmhjertig :-)

    SvarSlet
  2. :-)
    Du har ret. Og jeg glæder mig til at at få båden i vandet under sejl igen.
    Jeg er vokset op med både og sejlads som en integreret del af tilværelsen, så det er vel egenlig ikke særlig underligt, at jeg kan få et sug i maven...

    SvarSlet
  3. Åh, hvor jeg forstår dig. Een gang sejler - altid sejler. Her bliver din tålmodighed virkelig sat på prøve, men heldigvis er det noget godt, som venter forude.
    Du må ud i luftet alt det du kan, imens du venter på næste sæson. Evt. gå lange ture o.lign.
    Knus herfra :-)

    SvarSlet
  4. Det kan jeg også sagtens forstå! Og jeg har hørt mange sige det samme. Jeg er vokset op med at have kano, og det er jo godt nok noget helt andet, savnet er dog det samme.
    Men forventningens glæde er jo heller ikke til at kimse ad ;-)

    SvarSlet
  5. Johanne og Madame, I har begge to ret. Og mens jeg plejer forventningens glæde, vil jeg glædes over alle de ting, jeg når i den tid, jeg ellers ville have brugt på vandet. For jo, jeg ved jo, at målet er inden for rækkevidde, og næste sæson skal forhåbentlig ikke udelukkende bruges på land.

    SvarSlet
  6. Det lyder så rart som du der beskriver. Ærgeligt at man er sådan en der blot skal se en lille båd der gynger og så føle sig søsyg.

    Var i en lille lystsejler havn i lørdags hvor sønnen og jeg gik rundt og så på både. Der kunne jeg godt høre, at snakken gik iblandt de indviede omkring, at det altid er trist at komme på land. Jeg syntes at det var pragtfuldt at være på land - specielt i solskin med falmende træer omkring.

    Håber ikke dine abstinenser bliver for meget for en søulk som dig;-)

    SvarSlet
  7. Majsen, jeg skal nok klare den :-)
    Grunden til at abstinenserne allerede er så stærke (på trods af at sæsonen kun lige er ved at gå på hæld) er, at båden har stået på land de sidste fire måneder! Og den kommer ikke i vandet igen på denne side af påske.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!