Jørgen Clevin var en anden af mine helte, og han står stadig for mig som noget helt unikt. Det heltebillede er der ingen, der kan pille ved, men ellers har jeg efterhånden flere gange oplevet, at heltestatus ikke er en permanent tilstand. Kender I ikke det? Ens barndoms helte mester lidt af deres glans, når man lærer dem at kende. Man mister en helt, et ikon, et forbillede - men man finder et menneske.
Sådan gik det med min bedstefar, sådan gik det bl.a. også med Poul Thomsen.
På biologistudiet i Århus var der en gang en flok studerende som dannede en lille forening og bad Poul Thomsen (eller Poul T, som han kaldes i de kredse) om at være protektor (tror jeg nok, det fortaber sig lidt i tågerne). I en årrække arrangerede denne lille forening en indkøbstur til Tyskland med indlagt underholdning i form af bingo i bussen - med Poul T som talopråber. Siden blev det en tradition, at Poul T kom til den sidste fredagsbar inden jul og bidrog til julestemningen ved at fortælle bloddryppende julehistorier. Sidst jeg så ham på universitetet, lavede han dyrequiz på slap line. Besvarede fiktive seerspørgsmål om hvordan haveslanger og slangebøsser formerede sig - og var i det hele taget gennemført underholdende.Men helten fra barndommens stunder med Dus med dyrene kunne jeg ikke genkende.
Helt tæt på og uden en skærm i mellem os og ham blev han pludselig til et tredimensionelt menneske, der ikke var perfekt. Han blev pillet ned fra den piedestal, jeg som barn havde puttet ham op på - sammen med hunden Balder. Først synes jeg, det var en underlig følelse, men ret hurtigt fik jeg adskilt mennesket fra ikonet. Og på den måde kan man jo få dobbelt gevinst - hvis man vel at mærke kan lide det menneske, der genner sig bag glimmeret.
Nu kender jeg jo ikke Poul Thomsen privat, så hvordan han er uden for de rammer, jeg er stødt på ham i, kan jeg ikke udtale mig om - måske er han en gennemført helt, måske er han en antihelt. En ting er sikkert, mit eget billede af ham måtte revideres og nuanceres.
Bare jeg ku' hitte på eksempler, Lotten, jeg har brudt min hjerne, men kan ikke. Derimod ved jeg præcis, hvad du mener, så jeg må jo have været ude for det samme mange gange - eller måske i litteraturen.
SvarSletJørgen Clevin står også for mig som noget helt specielt og også Thomas Winding. Vores barndoms tv gør et uudsletteligt indtryk.
Thomas Winding, ja, han tæller også blandt mine helte. Og det gør han måske endnu mere nu end den da jeg var barn. Jeg støder af og til på ham på Ærø og det har ikke ændret på min opfattelse.
SvarSletLæste for nogle måneder siden et interview med ham i Ud & Se - og det understregede blot hans heltestatus :-)
Jeg er ikke så god til det der med med helte af kød og blod. Måske er jeg en mistænksom natur. Mine helte hører hjemme i litteraturen eller er på anden måde ikke i live. så de bliver stort set på deres piedestaler. Den tidligste, jeg kan huske, er Ivanhoe (Walter Scott). Jeg læste den første gang i en alder af ca. 8 år i en forkortet udgave for børn. Den var trykt med gotiske bogstaver, som jeg lærte at læse ved den lejlighed - arvegods fra min mors familie - og et års tid senere fik jeg så en fin, ny, komplet udgave. Jeg har læst den mange gange og set to forskellige filmatiseringer flere gange, den ældste med Robert Taylor i hovedrollen og den mere autentiske med Anthony Andrews. Den sidste har jeg på bånd, og jeg har set den mange gange. - En uforgængelig helt! Det minder mig om, at jeg aldrig har læst den på engelsk - pinligt! Det må jeg se at få gjort.
SvarSletHelte... ja, dem er der en del af i mit noerdede univers. Jeg har vaeret heldig nok at moede nogen af dem - Jane Goodall og Dan Janzen, to af de stoerste biologer siden de go'e gamle Charlie D. & Russel W.
SvarSletDan Janzen var mindst lige saa ueber-noerdet i virkeligheden, som hans livsvaerk i regnskovene i Costa Rica antyder.
At han saa efter en to-timers frokost kaldte *mig* for en noerd var den stoerste kompliment jeg nogensinde har faaet!
Og ja, go'e gamle Poul T og Taarnby Kaninavlerforening. Aah, disse minder!
Lotte: tjek din mail! ;-)
Jeg kender godt det med litteraturens helte, Rasmine :-)
SvarSletDen første jeg har en erindring om var Rolf, vikingedrengen fra Bjørnø (jeg ÅD min fars drengebøger!) - men der har været mange...
Anssen, mini ven, jeg oplevede jo Jane Goodall i Århus for nogle år siden - den kvinde har SÅ meget karisma og så meget på hjerte at man ikke kan undgå at blive berørt.
Men DU er også en slags helt, vidste du det? Nerd hero!
Foreningen der i sin Tid hev Poul T med til Biologi var jo TKAF.. eller Taarnby Kaninavlerforening.
SvarSletForeningens stolteste stund var vist nok deltagelse i et ikke alt for lødigt quiz program på TV ivinteren 1996/97
Jow jow, jeg kan godt huske, de hed(der) TKAF (og havde Kijaffa som sponsor til deres skjorter) - det var med fuldt overlæg, jeg ikke udleverede dem ved navns nævnelse, grin!
SvarSletPyt med det. De ville sikkert være stolte ;-)