17.1.08

En bid af en bog

Hver morgen på alle hverdage modtager jeg en lille bid af en bog pr. mail.
Bogen har jeg ikke selv valgt, og hver mandag skiftes den ud med en anden.
På den måde får jeg inspiration og introduceres til nye forfattere helt uden at skulle foretage mig andet end at bruge 5-10 minutter på at læse dagens bid. Man får kun første kapitel forærende på denne måde, så når/hvis jeg er blevet fanget, er jeg nødt til selv at købe eller låne bogen til videre læsning.
Bogbidderne er en gratis service fra biblioteket, som alle kan melde tilmelde sig lige her.

God læselyst!

9 kommentarer:

  1. TAK for et helt igennem fabelagtigt link, Lotte... og nej, hvor jeg glæder mig :-)

    SvarSlet
  2. Genial idé - jeg har tilmeldt mig. Tilsyneladende går de udenom de helt store mainstream-hits, så man får lidt ny inspiration. Smart smart! Tak for fiffet!

    SvarSlet
  3. Charlotte og Nille, velbekomme :-)
    Bestsellerne kan man jo ikke undgå at høre om, og jeg synes dette er en supersmart måde at blive introduceret til mindre kendte forfattere på.

    SvarSlet
  4. Jeg kender til det, og har tilmeldt mig for et godt stykke tid siden. Et fint tiltag, som jeg også nyder godt af.

    SvarSlet
  5. Jeg havde også hørt om det før, men helt glemt ideen igen. Så tak fordi du genopfrisker min hukommelse, Lotte. Det er simpelthen en genial idé.

    SvarSlet
  6. Johanne og Madame, jeg tænkte nok at I måtte være blandt dem, der allerede kendte til denne biblioteksservice :-)
    Og Madame, jeg er kun glad hvis jeg kan gengælde lidt for al den inspiration som du øser af ovre hos dig!

    SvarSlet
  7. Hej Loonie :P
    Mja, man har vel efterhånden (og efter et-to alenlange universitetsliv) et par massive reoler, man bør trawle, inden man går på hugst på biblioteket... (man bli'r kaldt "man" for tiden).

    Den sidst læste er "Herman" af Lars Saabye Christensen - right up your alley og ufattelig fin.

    Der er så mange fristende titler nede i underetagen, at jeg tror, jeg tager mig en uges ferie dernede:
    "Regnorme som husdyr"
    "Før dyrlægen kommer - førstehjælp til hesten" (jeg er angst for heste!)
    "Mange ved så lidt om så meget" (så sandt, så sandt)
    "Pride and Promiscuity: The Lost Sex Scenes of Jane Austen"
    ...for blot at nævne et par. Du kigger bare ud, hvis den med regnormene frister over evne.
    Ses snart - suppetiden er over os.
    Weekend-dut fra Ejerman(d)

    SvarSlet
  8. tak for linket, det lyder som en genial ide :-)

    SvarSlet
  9. den snuppede jeg også :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!