Hvorfor egentlig ”Reiters Bureau”?
Det er ikke kun fordi, mit efternavn kun ligger en enkelt tast fra Reuter. Og det er i hvert fald ikke, fordi det er en platform for dyugfriske nyheder. Faktisk er navnet meget ældre end denne blog. Man kan, hvis man er biologistuderende i Århus stadig støde på fænomenet i papirudgaven. Og da er indholdet et ganske andet, end det er her på siden.
Jeg kan ikke præcis huske, hvornår det opstod, men vi skal helt tilbage til foråret 1999. Jeg havde da været en del af redaktionen på de studerendes blad, Bio-Geo Bladet, 1½ år og en vittig sjæl fandt på, at ”Opslagstavlen” bag i bladet skulle omdøbes til ”Reiters Bureau”. Og det blev bare hængende - også efter at jeg stoppede som redaktør i 2002.
Bureauet er blot en enkelt side, som regel placeret på bladets næstsidste side, og indeholder absolut intet af lødig karakter. På siden har man i årevis, måned efter måned, kunnet læse citater af den slags, som i tidligere tider ville være blevet kaldt finker. Altså dem, der i et gammelt idiom ryger af panden. Ofte er der tale om udtalelser, der med en tilpas hormonpåvirket tankegang resulterer i en ikke særlig stueren udlægning. Og det kan næppe overraske nogen, at der er masser af den slags tankegang blandt unge studerende.
Andre gange er det bare unge, nye studerende, der spørger, før de tænker. Og indimellem finder man udtalelser, der med årene er blevet til talemåder.
Her får I lige et lille udpluk (af dem, der ikke er sjofle, for jeg gider ikke mærkelige google-søgninger):
"Hvis man ikke har nogen guldkorn, kan man altid komme med nogen popcorn" (Stine, 1999)
"Hvis man sprænger trommehinden, kan man så trække vejret med ørerne?"Søren, Hold 7 (i chordatøvelser) "
”Jeg tror, at du havde en MEGET tålmodig pædagog i børnehaven!” Gregers (molekylærbiologi-instruktor) til Sara (hold 2, 2000)
"Kvinder snorker ikke, de spoler baglæns" (Olm 2001)
Med andre ord udtalelser, der er mange gange sjovere, hvis man kender dem, der bliver citeret.
Da jeg skulle finde på et navn til bloggen, lå det lige til højrebenet at genbruge Reiters Bureau (jeg havde ydermere en forventning om, at den nye redaktion på Bio-Geo Bladet sikkert snart fandt på noget andet). Egentlig er min blogtitel AllReiter, men da jeg på et tidspunkt havde et firma med det navn, valgte jeg at holde tingene adskilt.
Så derfor.
Oh dear...
SvarSletDenne slibrige side i BioGeo-Bladet, hvor alskens udtalelser fra fulde, hormonforstyrrede og studerende blev udoedeliggjorte.
Det er dog nogen af de allermest uskadelige du har valgt der, Lotte... ;-)
Suk. Disse minder...
Deriblandt: Lottes entre paa Redaktionen.
De to gamle sure redaktoerer, Friis & Hansen, sidder over endnu en deadline i det skumle lokale 114. Skrive & printe & Klippe-klistre paa den gamle 486'er. Der arbejdes paa "scorebogen" -saerudgaven af bladet, hvor alle rus-holdene praesenteres med billede af & navn paa russerne.
Hansen er forbitret over at blomsten af dansk ungdom anno 1997 ikke kan foelge selv simple retningslinier for hvordan en holdliste skal formatteres...
Der bankes paa doeren. "Kom ind!" brummer Friisen. Doeren aabnes langsomt, men kun lidt. En blond ruspige stikker ansigtet ind. "er det her, man skal aflevere klasselisten?", lyder det spagt fra den blonde rus.
"DET HEDDER HOLD, IKKE KLASSE!!!", kommer det med ueber-roest fra begge redaktoerer, som med een mund -- i et forgaeves forsoeg paa at faa fortalt ungerne at der sagurasme er forskel paa at vaere elev paa gymnasiet, og studerende paa universitetet! (ak ja, det er kun blevet vaerre siden ...;-)).
Ruspigen traekker sig ikke tilbage, men kigger blot med undren rundt i lokalet; hun ignorerer de to gamle alfahanner totalt. De er lidt forvirrede; de er vant til at blive ladt i fred & ro, mens de baeller kaffe og klipper & klistrer. De roder lidt rundt i papirerne, usikre paa hvordan de slipper af med hende der.
"Kan du laese korrektur?", spoerger Hansen hende? "Kan du lave kaffe", spoerger Friisen hende.
Hendes skaebne besegles, da hun svarer "jada!". Little did she know... Kort tid efter sidder der nu TRE personer i redaktionen & klipper & klistrer.
Det banker paa doeren. En bette rusknaegt stikker hovedet ind. "Er det her vi skal aflevere klasselisten?". Foer de to soelv-ryggede alfahanner naar at stoedbrovte det saedvanlige svar, flaekker ruspigen rusknaegtens pandeskal med kaffekanden. "SAA kan han laere det".
Friis & Hansen kigger paa hinanden. Det var satans.
Og bortset fra det med kaffekanden, så er det hele præcist som jeg også husker det ;-)
SvarSletTænk at det er 11 år siden nu...oh dear!
Jaja, kunstnerisk frihed... ;-)
SvarSletD.
;-)
SvarSletHow the mighty have fallen... kan vi blive enige om, at den eneste og korrekte stavemåde er "Bio-Geo Bladet"?
SvarSletMit yndlings-citat fra Bureauet:
"Ethanol er et brækmiddel, man hælder i sprit. Det ved jeg, for jeg har arbejdet på et apotek".
- AK
How she's fallen indeed!!!
SvarSletDet er sørgelig hva' - men godt, der er nogen, der korrekser mig ;-)
AK's udtalelse er jo en klassiker. Ligesom en vis Vardekarens om aflåst samle** er det ;-)
Fordoemt,
SvarSletRasmus har ret. Jeg boer koelhales i Fredgasbarens restslurke. Bio-Geo Bladet. Naturligvis. Pinligt.
Jeg resjer mig ved det trae jeg er faldet, men proever paa ikke at klatre op i det igen.
Den Gamle Redacteur
Skønt med en fornuftig forklaring ;o) og nogle skønne citater.
SvarSletSynes det er et flot navn på en blog.
Det var skægt at læse om, Lotte!
SvarSletOg det minder mig om radiobøffer, som folk her i hytten har samlet på siden tidernes morgen. Desværre kan jeg ikke komme på nogen på siddende fod, men det er en blanding af pinlige ord, der fejlagtigt siges midt i en radioavis, manglende klip hvor studieværten bander og svovler - og de mest pinlige former for træden vande fordi manuskripter er blevet væk midt i en direkte udsendelse.
Jeg er sikkert ikke den eneste, der stadig har et par af de gamle blade derhjemme gemt sammen med de navnkundige telefonbøger. De er sjove at kigge i fra tid til anden.
SvarSletJeg tog en stor omgang oprydnign forleden og sorterede bl.a. i mine kompendier. Kun halvdelen nænnede jeg at skille mig af med :) Kormofytterne får altså lov at blive lidt endnu. Og Zoofys. Og... (nej, mig & zen er ikke helt på bølgelængde endnu). Man ved jo aldrig, hvornår man har brug for et godt grin!
Hilsener fra skovens dybe stillero
Kære Gamle Redaktør, vi var vist begge faldet fra korrekturens tinder ;-) Forskellen er bare, at jeg kan rette i mit indlæg, he he.
SvarSletTak Sister
Madame, kunne I ikke lave en kavalkade med bøffer, så man kunne få sig et godt grin. gerne på en grå vinterdag ;-)
Ralph, jeg har også gemt en del af mine kompendier, og selvfølgelig har jeg stadig mine kormofytter :-D Jeg fattede nærmest ingenting, dengang Reno stod i sin citrusfrugtskjorte (hvilken mangel på smag!) og forsøgte at forklare os om sporangier og gametofytter. Alting gav mget mere mening senere hen, men jeg glemmer aldrig frustrationen over at komme fra gymnasiet, hvor jeg da syntes, jeg forstod stort set alting, og så til at sidde som et stort spørgsmålstegn hver dag.
Det var dage...