Det går fint med udfordringen.
Faktisk får jeg - mod forventning - sovet, som jeg skal.
I morges blev det til en halv times hæsblæsende cykling liggende skråt i vinden, men ellers har det mest været powerwalking, der har gjort det ud for de 30 daglige minutter.
Jeg har ikke lagt noget videre om på kosten, og der har ikke været mange ting, jeg har måttet takke nej til.
Faktisk har den største udfordring vist sig at være alt det vand, jeg skal indtage. Min blære er altså ikke meget større end en vindrue, eller sådan føles det i hvert fald, når jeg for hundredesyttende gang drøner ud på det lille hus. 2½ liter vand er faktisk meget...
Selvfølgelig kan jeg så glæde mig over de ekstra skridt, der bliver taget i den anledning - også selvom pulsen ikke kommer nævneværdigt op af den øvelse.
Det lyder altså super fedt, Lotten.
SvarSletKan du mærke forandringer?
Du er virkelig sej at kunne leve op tildet. Og alt det vand, jeg forstår dig godt, at det er meget!!! Jeg forsøger at huske at drikke vand og sikke det fylder ;-)
SvarSletDet er dejligt at høre, at du får sovet, som du skal - mener du mon så på trods af alt vandet, eller netop derfor?
SvarSletDu holder fast. Super. Jeg kan ikke stemme helt i. Bare befundet mig steder, hvor der ikke var konstant adgang til toilet og dage hvor power motion var uladsig gøreligt. Halter lidt bagefter her.....! Men regner med at spurte lige om lidt. Har ej opgivet.
SvarSletGodt der er flere toiletter her på fabrikken, for ellers havde vi da været tvunget til noget med at tisse over kors eller noget. Render nemlig også HELE tiden.... ;-)
SvarSletCharlotte, jeg synes ikke jeg kan mærke nogen videre forandring - andet end at det slet ikke er så svært, som jeg troede...
SvarSletMarianne, jeg synes også at det der vanddrikkeri er for meget.
Madame, jeg sørger for at drikke vandet inden kl. 17, dvs. bortset fra det jeg drikker til min aftensmad - for jeg orker ikke at skulle op om natten for at komme af med alt det vand igen.
Godt at høre, du ikke har givet op Majsen.
Jeg har valgt ikke at lade mig slå ud over de ting, hvor jeg ikke har levet hundrede procent op til udfordringes foreskrifter, for ejg mener, man skal fokusere på sejrene i stedet for nederlagene.
Du har en pointe MrsCute!