12.2.08

Frem af gemmerne

Min bedstemor blev 85 i fredags. Hun ønskede ikke, at der skulle laves en masse hurlumhej i den anledning, men vi var dog alligevel en flok af familiens medlemmer, som gerne ville forsøge at gøre dagen til en god oplevelse for den bedagede dame.
Hun kan ikke længere se, kan blot skelne lys fra mørke. Til gengæld er lugtesansen eminent, og hørelsen får elektronisk hjælp, så helt afskåret fra omverdenen er hun jo ikke - men det giver alligevel nogle udfordringer af forskellig art. Som regel tager hun det i stiv arm og med kulkældersort galgenhumor, og denne weekend var ingen undtagelse. Humøret var højt og der var liv og glade dage i det store hus.

For hun nægter at kaste håndklædet i ringen, nægter at flytte fra det hus, som hun og min bedstefar lod opføre i midten af 50'erne. Pyt med, at hun har otte pakker kærgården i køleskabet, fordi hun ikke kan se, hvad der gemmer sig derinde, pyt med at vinduerne ikke bliver pudset, når hun nu alligevel ikke kan se ud af dem. Og pyt med at der er lidt ukrudt mellem fliserne. Det er ikke disse ting, der afgør, om der er kvalitetsfølelse i hendes hverdag.

Til gengæld betyder det alverden, om bogbussen og blindebiblioteket er samarbejdsvillige, om der kommer nogen og kaster sne (selvom det ikke har været noget større problem denne vinter), at hjemmehjælpen hjælper hende med at få høreapparaterne i (for man kan ikke mærke forskel og når man er blind, er det ligemeget, at der er blå tekst på det ene og rød på det andet apparat), og at hun kan få mad udefra (selvom hun ikke kan fordrage de udkogte grøntsager). Og det betyder en masse, når nogen vil tage hende med på tur i haven og fortælle hende hvilke blomster, der blomstrer. For fantasien og erindringen er også intakte.

Min bedstemor mente, at vi bare kunne dække fødselsdagsbordet med de sædvanlige ballonglas, som kan gå i opvaskemaskinen, men hendes stædigste barnebarn bedyrede, at når man fylder 85, må man gerne drikke af de krystalglas, som ellers kun kommer frem juleaften. Hvis ikke man skulle gøre det på sådan en fødselsdag, så ved jeg da ikke, hvornår man ellers skulle.

Til jul er det kun de voksne, der får lov, men da jeg jo aldrig selv har været der juleaften, dækkede jeg med krystallerne hele bordet rundt. Det er noget pjat, at en syvårig ikke må drikke af antikke glas! (Og der skete ingenting, tværtimod tror jeg, at ungerne var meget stolte over at få lov at drikke af de fine voksenglas). Altså skulle der flere glas på bordet, end der har været i hvad der skulle vise sig at være RIGTIG lang tid - i hvert fald at dømme efter de glas, jeg fandt i skabet.

Billedet er desværre lidt rystet, men giver vist alligevel et meget godt indtryk af før- og eftertilstanden. SÅ er det sjovt, at vaske op!

Bordet var smukt og enkelt, og jeg tror, at bedstemor tilgav mig min stædighed.

15 kommentarer:

  1. I har givet din bedstemor den bedste gave, man kan give, ved at være hos hende og fejre hende. Hvis man kan takle alderssvækkelse så fint som hende, må det være dejligt at blive gammel. Hun er gjort af samme råstof som Ellen Bentzen på 100 år, der har været i tv flere gange. Men nu er din bedstemor sørme også heldig at have en familie, der tager så godt vare på hende. Hip hip hurra!

    SvarSlet
  2. Hold da op - du kan da vist lave reklame for et godt opvaskemiddel (og knofedt!)

    Det vigtigste er at fejre de dage med ordentlig festivitas - tillykke med din bedstemor!!!

    PS! Stædighed betaler sig virkelig ;-)

    SvarSlet
  3. Enig med madame, den største gave var jer, og hvor godt at du fandt alle glassene frem, det kan selv de yngste huske siden hen.

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt forstå, den opvask har været sjov :-)

    Det lyder som en rigtig god fødselsdag for din bedstemor og jeg kan forstille mig, hun har været særlig glad for sit stædige barnebarn :-)

    SvarSlet
  5. Naturligvis skal de fine glas på bordet på sådan en fin dag.

    Den ældre generation har det jo tit så'en, at der er ting til hverdag og ting til fest. Og i øvrigt skal næste generation jo arve, så man skal passe på sine ting!! Men... desværre er det jo ofte sådan nu om dage, at vi alle sammen har så rigeligt og ikke nødvendigvis er interesseret i at arve fra de ældre, med mindre tingene betyder et eller andet særligt for os.

    Dejligt med et stædigt barnebarn, så glassene fik en fin betydning på en særlig dag.

    Tillykke med bedstemor! :-)

    SvarSlet
  6. Sikke dog en smuk kærlighedserklæring - dejligt at læse Lotten
    Den opvask ville jeg også have nydt ;o)

    SvarSlet
  7. Jeg fandt lige ud af, at jeg elsker også din bedstemor. Hvor er hun da skøn.

    Jeg får helt lyst til, at sende hende en buket blomster. Af den mest duftende slags. Så hun kan se dem på hendes måde.

    SvarSlet
  8. Godt i fejrede Bedstemor og hvor lyder hun altså skøn trods sine handicaps og jeg kan altså meget godt lide at hun har valgt at blive boende. Hvorfor er det hende der skal indtrette sig efter sine handicaps og ikke kommunen....... hip hip hurra for Bedste

    SvarSlet
  9. Tillykke med den g�ve bedste. Jeg begynder at forst� hvor Lotten kan have en del af sin kl�delige st�dighed og definition af livskvalitet fra.

    (Hvis jeg havde krystalglas tror jeg aldrig, jeg ville drikke af andet :D )

    knus Bitten

    SvarSlet
  10. Madame, hun havde en dejlig dag. Selv hendes ældste søn, der ellers har meldt sig ud af det gode fælleskab, dukkede op for en kort bemærkning.

    Nille, det er lige det det gør, betaler sig mener jeg :-)

    Lene, jeg tror også, at det betaler sig at tage de små alvorligt. De havde en herlig aften og var ikke nær så "forfærdelige", som min bedstemor ellers plejer at synes de er.

    Marianne, bedstemor blev helt fugtig i øjenkrogene, da jeg kom. Det er ikke let, når jeg bor i den anden ende af landet, men hun bliver SÅ glad, når jeg tilbagelægger strækningen og kommer på besøg.

    MrsCute, du har så ret!

    Ja Siter, min mor og jeg havde en festlig opvasketjans dér.

    Hvor er du sød, Majsen. Hun elsker at få blomster, især hvis man fortæller hende hvilke det er. Og særligt når de dufter.

    Marianne, jeg beundrer min stædige bedstemor, men hendes tilværelse kan kun fortsætte på denne måde, så længe hun har en familie, der bakker så meget op, som den gør. Det synes vi jo er en naturlig ting, men jeg er bange for, at der er mange ældre i dagens Danmark, som ikke har samme familiære netværk.

    Bitten, også et stort knus til dig. Jeg tror ikke, at livskvalitet afhænger af, om man ejer krystalglas eller ej, men jeg er enig med dig i, at de skal bruges, hvis man har dem.

    SvarSlet
  11. Godt du stædigt blev ved...og dejligt at vaske op, man snakker så godt og får ordnet verdenssituationen. :-)

    SvarSlet
  12. Anne, du kan tro at denne opvask var en af de mere festlige.

    SvarSlet
  13. Godt at læse med; du fik frigjort glassene og på en eller anden måde også det, man har sparet op til hele livet.

    SvarSlet
  14. Det lyder som en pragtfuld dag for både dig og din bedste og hvor var det godt, du tog der over og fik sat de fine glas på bordet, for selvfølgelig skal de frem når der er fest...

    SvarSlet
  15. En god analogi Donald :-) Og bedstemor var glad.

    Det er nemlig det de skal Kagekone, frem i lyset. Især på en festdag!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!