24.3.08

Fine finner

Da jeg havde fødselsdag, ønskede jeg mig bl.a. et par fuldfodsfinner. Altså dykkerfinner til varmtvandsbrug af den slags med fast hæl og ikke med regulerbar hælrem, der kræver en inderstøvle. Sådan nogle har jeg nemlig i forvejen og er vældig godt tilfreds med, men af og til ville det være rart bare at kunne hoppe i finnerne med bare fødder.

Jeg fik ønsket opfyldt. Faktisk var jeg så privilegeret (eller forkælet om man vil) at få flere par finner i udvalg, så jeg kunne teste dem og vælge lige præcis det par, der føltes bedst. For ét er at prøve finner på land, noget andet er at tage dem i brug i vandet. Nu er det bare ikke lige vejr til udendørs tests af den slags, der kræver, at man hopper i vandet, så forleden tog jeg finnerne med i svømmehallen og tiltrak en hel del undrende blikke.

Som en anden rutineret skoshopper prøvede jeg det ene par efter det andet, så forskellige finner på hver fod - frem og tilbage i bassinet gik det, mens opmærksomheden var rettet mod fornemmelsen i lægge og fødder, vægten af finnerne samt hastigheden jeg skød i forhold til forbruget af kræfter.

Forskellene var på nogle punkter marginale, og beslutningen var slet ikke let, men til sidst faldt valget alligevel på Plana Avanti Tre fra Mares. Nu glæder jeg mig bare til at skulle bruge dem i saltvand! Helt vildt faktisk. Det er år og dage siden, jeg har været ude at dykke og det bliver ikke til noget i halvandet års tid endnu - mindst. Men derfor kan man jo godt glæde sig. Og hygge sig med lidt småsnorkleri i mellemtiden.

7 kommentarer:

  1. Hvilken vidunderlig gave at få, når man er dykker :-D

    SvarSlet
  2. når du skriver sådan, ville jeg ønske at jeg var et udedyr og ikke et indedyr...nå man kan vel ikke få det hele? Tillykke med dine fine finner. Vi ses forhåbentligt inden længe..

    SvarSlet
  3. Tillykke med gaven.
    Ja, du får også mig til at ønske jeg var et udedyr og nød naturen mere, den jeg gør!

    SvarSlet
  4. Teløk med fine finner :-)

    SvarSlet
  5. Jeg kan lige se dig for mig i svømmehallen med en kødrand at tilskuere, der troede, du var gået galt ...
    Hvor bliver det spændende, når svømmefødderne skal tages rigtigt i brug!

    SvarSlet
  6. Mauritius? Lokke, lokke, Lotte...
    Eller Seychellerne? ;-)

    Ach, sorry, ku' ikk' la' vaer'!

    D.

    SvarSlet
  7. Bambi72, det var lige præcis, hvad jeg ønskede mig :-)

    Vi ses i hvert fald, Anne! Og helt ærligt, med en ugentlig rotur er der vist ikke nogen, der kan kalde dig et inde-dyr!

    Marianne, jeg tror, man kan være disponeret for at være udendørsmenneske, og så kan man fremelske det. Min bror og jeg har haft en identisk opvækst, men han er slet ikke nær så meget et ude-dyr som jeg.

    Tak, MrsCute. Jeg ved, du ved, hvor fedt det er at få nyt udstyr ;-)

    Ja Madame, det er nok ikke hver dag, der ligefrem er finne-test i svømmehallen. Jeg glæder mig også meget til at tage dem i brug for alvor.

    Tropernekalder - it's funny because I know you :-D

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!