I morges, da jeg tog afsted til arbejde, efterlod jeg kæresten under dynen med et 'God bedring'. Ansigtskuløren var gæragtig og øjnene blanke.
Lige efter jeg var gået, begyndte hans mave at vinke farvel til sit indhold - både og.
I løbet af dagen har vi jævnligt sms'et, mens jeg har guidet til riskagernes opbevaringssted og forsøgt at yde fjernomsorg. Energiniveauet bølger tilsyneladende lidt op og ned, sikkert i takt med feberens rasen - men nu kan han i det mindste holde lidt mad i sig.
Jeg håber, han bliver hurtigt frisk igen - og at det ikke er noget, der smitter...
Aften-update:
Skipper er oprejst, men har feber og er i det hele taget lidt slatten i det.
Jeg har buldret en solid tomatsuppe sammen og en lille portion har nu opholdt sig i hans mave i et par timer uden at komme retur, så der er håb forude.
py ha...ikke sjovt for kæresten..god bedring til ham..og så håber du vel på at det ikke smitter :-) kogt vand og revne æbler er også godt :-)
SvarSletHavde engang en kollega, der ringede helt alvorligt og meldte "kats første sygedag", så du kunne vel også ringe og melde "kærestes første sygedag"?
SvarSletGod bedring til Skipper - håber ikke du bliver smittet :-)
Riskager, cola og bananer... det er min foretrukne kur når jeg har det sådan. God bedring til kæresten....
SvarSletYrk! og rigtig god bedring.
SvarSletGod bedring til kæresten din - og Cola har helende potentiale for dårlige maver ;)
SvarSletKrydser fingre for at det ikke smitter.
Det er ret upraktisk med en utæt kæreste, der er vild med vand ;-)
SvarSletForhåbentligt smitter det ikke - men så ved han jo, hvor riskagerne står så han kan hente til dig!
God bedring til ham - og krydser fingre for, at det ikke smitter!
God bedring til den stakkels sømand...hold dig hellere lidt på afstand for en sikkerheds skyld.
SvarSletTak allesammen for gode ønsker og krydsede fingre :-)
SvarSletDiagnosen lyder på influenza...
Rigtig god bedring til Skipper - jeg håber virkelig, du styrer uden om smitte!
SvarSletTak Madame, det håber jeg også.
SvarSletAh, pyyh. Da jeg saa overskriften var jeg helt bange for, at dig & Skipper havde vaeret ude & slaa til Soeren (den stakkel) & at Skippers, skal vi sige, nedre dele var blevet utaette.
SvarSletMen nus ham fra mig & sig jeg er meget glad for at det ikke var tilfaeldet! & oensk god bedring!
D.
D, du tror da vel ikke, at jeg ville udlevere manden i det offentlige rum, hvis din version af historien bag overskriften en dag blev aktuel? ;-) så strid er jeg ikke!
SvarSlet