19.3.08

Glædelig gæslingetid

Jeg er ikke religiøs - end ikke bare lunken tilhænger af kristendommen. Vor tids oplevelse af muslimers jihad og følgerne deraf er vel ikke meget værre end korstogene for tusind år siden? Hvad der ikke er blevet begået af vold, mord og ødelæggelser i Kristi navn og retfærdiggjort på baggrund af religiøse dogmer... Man kan så sige, at de kristne har bevæget sig lidt videre og ikke længere åbenlyst går i krig i guds navn - men det er en hel (brandvarm og betændt) diskussion for sig, og er egentlig slet ikke grunden til dette indlæg.

Jeg holder af foråret og af lam og kyllinger (af dyrebørn i det hele taget!), men de har jo i virkeligheden ikke meget med korsfæstninger og genopstandelse at gøre. Lige så lidt som sild og snaps og æg har det. Derfor vil de næste dage ikke have anden betydning for mig, end at de udgør en kærkommen miniferie med sammenhængende tid til fritidssysler.

Det skal dog ikke forhindre mig i at ønske jer alle en glædelig påske og lade disse bløde forårsbebudere følge ordene på vej.


10 kommentarer:

  1. For mig er påsken også 'kun' gode fridage, hvor tiden bruges med familien og god mad.
    Så tak og god mini-ferie til dig :-)

    SvarSlet
  2. ditto, tænker en der snart melder sig ud...skal bare lige.-- tage mig sammen
    Gode påskefri dage herfra, hvor vi jo var på vandet i tirsdags og skal igen på mandag :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har heller ingen relationer til kristendommen - andet end det er en godt fortalt historie :-) Og lad os så nyde et par dage med familien

    SvarSlet
  4. Jeg har det på samme måde og meldte mig ud for en del år siden - det var en mærkelig oplevelse. Jeg følte mig lettet og ... ja, frigjort! Jeg var overrasket over at det betød så meget for mig, og undrede mig over at det havde taget mig så lang tid at tage den beslutning.

    God Påske....!

    SvarSlet
  5. Rigtig god påske til dig også! Hernede ser jeg jo dem, som virkelig håndhæver de religiøse traditioner... og vi holder ikke engang fri! Men kirkerne er godt fyldte i disse dage... ;-) Dog uden min deltagelse også!

    SvarSlet
  6. God påske til dig Lotte! Jeg er også 'hedning', men så er der så mange andre ting at glæde sig over - dine gæslinger fx ;-)

    SvarSlet
  7. God påske fra en ikke-hedning! - Men det er vel egentlig for sent...

    SvarSlet
  8. Og god påske fra mig til dig, søde Lotten :-)

    SvarSlet
  9. Marianne, det er også sådan jeg holder af at bruge disse fridage.

    Anne, det lykkedes dig lige at skabe et lille sug i min mave. Jeg KAN faktisk godt savne det af og til - fornemmelsen af årerne, der skærer vandoverfladen, bådens glid, samværet...uuuhhmmmm...

    Shabby-Marianne, jeg synes også, at historierne i det gamle testamente er ret fantastiske :-)

    Jens, jeg meldte mig ud for mange år siden og kan godt genkende lidt af din beskrivelse - jeg var lettet i det omfang at jeg nu syntes jeg var mere ærlig overfor mig selv. Jeg er ikke døbt, men valgte i sin tid at gå til konfirmationsforberedelser lige som de øvrige i min klasse - for at være helt sikker i min sag, da jeg fravalgte dette ritual. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at love noget overfor en jeg ikke troede på.
    Jeg hælder meget i retning af østlig filosofi, men kan sagtens se nogle gode ting i Kristendommen - ligesom der er gode ting i Jødedommen og i Islam fx - men jeg er nok alligevel for meget naturvidenskabelig til at jeg kan godtage en gud som en skabende kraft, der er styrende for alt, hvad der sker i vores tilværelse...

    Nille, jeg skrev ovre hos Zette i går, at jeg virkelig respekterer mennesker, der har behov for en tro. Jeg er jo også troende, jeg er bare ikke religiøs. Og jeg synes, det er smukt, at mennesker kan finde tryghed og mening med tilværelsen gennem deres religion. Egentlig kan jeg godt lide tanken om, at man ikke behøver at have fri fra arbejde for at holde traditionerne i hævd :-)

    Jeg er jo enig Madame, hvis der findes en gud eller en universel kraft eller noget helt tredie, så er det ikke i kirken og dens handlinger, jeg glædes over den, men derimod lige netop i naturen. Jeg forundres, glædes, begejstres, rystes og overraskes igen og igen over mangfoldigheden og den kraft, der findes 'derude'.

    Rasmine, for mig er påsken førs slut på mandag, så nej, jeg synes da ikke, det er for sent. Tak skal du have :-)

    Tak og i lige måde MrsCute - og velkommen hjem!

    SvarSlet
  10. I lige måde Lotten - er langt bagud med at læse blog - her er der der meget tilgode. Påskeklem til dig.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!