I gang igen - i slow motion

Vejret harmonerer ikke rigtig med vores planer for påsken.
Faktisk er det et problem, at vi ikke kan fragte noget udendørs, uden at det bliver vådt. Og når man skal male med epoxymaling, er det desværre strengt nødvendigt, at emnet, man skal male, er knastørt... Heldigvis har vi indtil videre kunnet klare det med indpakning i opklippede sorte sække, men det er ikke nogen optimal situation.

I morgen er det min intention at få proppet og spartlet nogle huller i dørkpladen fra toilettet, fordi vi har besluttet at sløjfe vasken derude af hensyn til pladsen (vi bruger alligevel altid vasken i kabyssen og bruger toiletvasken til opbevaring), så jeg krydser fingre for, at det ikke er for koldt til at få spartelmassen til at hærde.

Vi var ellers topmotiverede og glædede os ligefrem til at få værktøjet i hænderne igen efter flere måneders vinterdvale med kun sporadiske fremskridt. Med udsigt til flere sammenhængede fridage var der lagt i ovnen til at kickstarte renoveringen og komme op i gear igen, så vi kan begynde at mærke, at vi atter bevæger os i retning mod målet. Med så langvarigt et projekt har vi ikke behov for alt for lange pauser, hvor der ikke sker noget.

I går opdagede vi til vores gru, at den fugemasse, vi har brugt til montering af koøjerne for mange, mange måneder siden, ikke rigtig er hærdet ordentligt, og at der allerede er kommet rustdannelser i kabyssens koøje. Store og inderlige suk undslap os synkront, da de kedelige realiteter fes ind. En 'ommer' med andre ord. Af de mere tidskrævende. Men ikke endnu, for vejret indbyder ikke rigtig til at pille koøjer ud.

Fik jeg sagt, at jeg er lidt uvenner med vejret lige for tiden?