23.4.08

Glade bobler

Jeg har fået en rigtig, rigtig, rigtig god nyhed i dag!

Jeg fik en af den slags opringninger, som man får lyst til at hoppe op og ned på stedet over. Af ren og skær glæde. En samtale som efterlod en varm og perlende følelse i maven. Som her, flere timer senere, stadig ikke har fortaget sig.
Der er nemlig allerede dukket potentielle købere op til båden og de er sådan nogle dejlige mennesker, at jeg er helt tryg ved tanken om at overlade min lille båd i deres varetægt. For jeg har det altså med den båd, som mange sikkert har det, når de skal sælge en hest. Jeg vil gerne vide, at de nye ejere passer godt på den og sætter lige så meget pris på den, som jeg selv har gjort. Og så har jeg et lille håb om, at det er okay, hvis jeg lige kigger forbi og klapper den fra tid til anden...

I morgen skal de bese skuden og så må vi se, om de stadig er interesserede.
Jeg tror på det.

11 kommentarer:

  1. Flagrende sommerfugle som ved en forelskelse... jeg kan næsten ikke vente

    SvarSlet
  2. Jeg tror også interessen er til stede...godt for alle parter :-)

    SvarSlet
  3. Åh, det var godt Lotte, jeg kan næsten læse, at det er Charlotte, der er den mulige køber ;-)

    SvarSlet
  4. Når begge parter tror på det, så må der være noget om snakken.
    En spændende nyhed.

    SvarSlet
  5. Det er en god følelse når man sælger noget man holder af til nogen som vil komme til holde lige så meget af den :-)

    SvarSlet
  6. Hvor kan jeg dog følge dig. Jeg har jo også selv været forbi og "klappe min hest" (sommerhuset) efter den blev solgt. Det giver en god følelse i kroppen.

    SvarSlet
  7. Jeg er glad - og sidst på eftermiddagen finder vi ud af, om glæden bliver permanent :-)

    SvarSlet
  8. og det gør den, glæden er til at tage at føle på her på matriklen.. vi har ringet rundt og meddelt at nu er vi med båd..

    SvarSlet
  9. Jeg er så glad - både på egne og jeres vegne Charlotte!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!