22.4.08

Længsel

Antoine de Saint Exupéry har skrevet mange vise ord, men nogle af dem, der står mit hjerte nærmest, er disse:
Hvis du vil bygge et skib, så lad være med at indkalde mændene for at samle træ, uddelegere arbejdet og give ordrer. Lær dem i stedet at længes efter det store og endeløse hav.

Længsel er en stærk og altovervindende følelse. Hvilket Khalil Gibran på smukkest vis har beskrevet som det eneste, der kan overvinde den afstand, der findes mellem menneskets fantasi og menneskets formåen.

Lige nu synes jeg, at den afstand er meget stor på nogle punkter...men jeg er fortrøstningsfuld, for jeg længes!

6 kommentarer:

  1. jeg tror på at din længsel nok skal bære frugt, Lotte

    SvarSlet
  2. En af yndlingsbøgerne her er den lille prins - jeg kan finde nye sider i den bog hele tiden. I øvrigt er vi ved at forelske os godt og grundigt i din båd - men vi skal lige vende nogle håndører først... og snakke noget mere om det er nu vi skal ha båd...

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt forstå, du længes. I har arbejdet så meget på jeres projekt.
    Var det ikke Khalil Gibran, der har sagt, at vores børn har vi kun til lån?

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt li længsel - altså sådan til husbehov. Men jeg har også en psyke/sjæl/personlighed, der kan li at vente. Måske hænger det sammen?

    SvarSlet
  5. Fortrøstningsfuld ... Det er dét jeg hæfter mig ved, i det livssyn, du skriver i din teksts tomme pladser.
    (Og passion og ihærdighed og og og ...)

    SvarSlet
  6. Jeg tror også på det, Lene. Der er bare dage, hvor jeg længes efter så mange ting, at jeg kan gribes af frustration over at døgnet kun har 24 timer...

    Charlotte, jeg holder også meget af Den lille prins - det har jeg gjort siden jeg fik den på bånd(!) som barn. Det var før, jeg anede, hvordan et baobabtræ ser ud. Jeg ønsker mig stadig at se disse 'upside down-trees' i virkeligheden.
    Og mht. forelskelsen i min lille både, så kan jeg også godt forstå dén :-D

    Madame, det er såmænd ikke kun i forbindelse med projektet at jeg rammes af længsel - men der ligger selvfølgeli en god portion som drivkraft bag hele den drøm. Og ja, vi skal nok få levet den ud.
    Jeg kender godt talemåeden, og det lyder som noget Gilbran kunne have skrevet. Han var en klog mand. Kender du i øvrigt Maibritte Ulrikkeholms musikalske fortolkning af 'the Prophet'?

    Jeg ved ikke om det hænger sammen Zette - for jeg bryder mig ikke specielt meget om at vente. Og så alligevel nyder jeg forventingens glæde...hmmm...når du stiller det op, som du gør giver det meget god mening.

    Bitten, det er jo det, vi er - både du og jeg. Fortrøsnitningsfulde. Så vi fortsætter. Med hver vore udfordringer.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!