På lørdagens blogtræf talte vi om mange ting, og af naturlige årsager faldt talen også på nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med at være handicappet eller at have handicappede børn. Nu findes der jo mange handicaps, men kørestolsbrugere er meget synlige i gadebilledet og er også nogle af dem, som der gennem tidens løb er blevet lavet mange tiltag for at hjælpe. Og der er alligevel stadig meget lang vej.
Hvis ikke man selv har prøvet at skulle manøvrere en kørestol rundt (enten ved at skubbe den eller selv siddende i den), kan man næppe helt forestille sig omfanget af de forhindringer, som en helt almindelig dag kan rumme. Selv små kantsten kan være som uoverstigelige bjerge, hvis der ikke er op-/nedkørselsramper. Jeg er ikke og har ikke selv været kørestolsbruger, men jeg har mærket frustrationen mange gange, mens jeg var handicaphjælper (både hos min bruger og jeg selv) - og jeg kan afsløre, at udfordringerne ikke bliver mindre, når der er tale om en elkørestol. Sådan en sag vipper man altså ikke bare lige op over en kantsten eller et højt dørtrin.
Butikker er sjældent indrettet til kørestolsbrugere, og når man lægger civilisationen bag sig, er der næsten ingen grænser for udfordringerne.
Skov- og Naturstyrelsen har heldigvis været lydhør over for ønsket om, at det også skal være muligt at få gode oplevelser i naturen, selvom man er handicappet. I første omgang har de lagt mest vægt på mennesker med bevægelses- og synshandicaps, da der er rigtig mange mennesker i disse grupper, der føler sig forhindrede i at få glæde af den natur, som vi andre færdes så ubesværet i.
Hos SNS kan man læse om handicapvenlige turforslag rundt omkring i landet - ture som også kan være værd at holde øje med, hvis man gerne vil kunne skubbe en barnevogn med rundt.
Vi ses derude!
Hvor har du dog ret i, at det er noget både samfundet og vi alle skal være opmærksomme på. I Liseleje, som jeg bor tæt ved, er man ved at asfaltere en lille vej helt ud til bølgerne gennem alle klitterne fra den store p-plads. Tidligere havde vi en træbro helt ud til vandet - men jeg har aldrig set én eneste kørestolsbruger udnytte muligheden.
SvarSletMadame, den vej bliver både klitter og gangbesværede glade for. Klitter er enormt sårbare over for slitage, og derfor har man mange steder forsøgt sig med forskellige løsninger som udlægning af plastnet, halm og barkflis på etablerede stier, men problemet er jo, at menneskene gerne færdes andre steder end der, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
SvarSletOg mht. broen, så kan det jo være, at der ikke har været nogen kørestolsbrugere, der rent faktisk KENDTE til, at der var en bro...
Tusind, tusind tak. Nu er jeg medlem af mindst 7 handicaporganisationer og jeg har aldrig hørt eller læst om disse turforslag. Som jeg selvfølgelig straks har gemt. Vi køre nemlig ofte i skoven med Mathias og det er ikke altid lige nemt, selv om han har en manuel kørestol. Tænk at du gider at dele til os - jeg er fuld af beundring :-)
SvarSletDet var dog et utroligt fint indlæg Lotten. Flot, flot.
SvarSletMarianne, det var selvfølgelig også med jer i tankerne, at jeg satte mig ved tastaturet og skrev dette indlæg. Men jeg håber da, at flere får øjnene op for mulighederne, når de nu findes...
SvarSletTak Sister :-)