Så stod hun dér.
Og var smuk.
Og lød helt fantastisk.
Lidt stiv i smilet i begyndelsen, men det var jo også afslutningen på studierne, og det vi andre oplevede som en koncert, var andet og mere for hende. Det var også en eksamen. Som hun vist til fulde bestod.
Bandet var godt, guitaristen eminent og hendes sange passede perfekt til hendes stemme.
Og uha, nogle sange!
Jeg er normalt ikke specielt meget for pop - men her var mere susbstans end bare det sædvanlige hjerte-smerte. Vi kom omkring længsel, manipulation, løgn og krig!
Levende musik ER bare noget andet end at lytte til musik over et anlæg. Uanset hvor god en subwoofer man har, så bliver fornemmelsen aldrig helt den samme som når musikerne er fysisk til stede. Vibrationer i mellemgulvet, snurren i fødderne - nerven i sangen... når man lytter med hele kroppen og ikke kun høresansen, bliver musikoplevelsen total. Og når teksterne så også rammer, må jeg overgive mig og lade mig rive med.
I går fik jeg til fulde både blanke øjne og musikhud (på trods af at koncertsalen var som en bageovn).
Tak for en skøn oplevelse Therese.
(Beklager billedkvaliteten, men jeg ville ikke forstyrre med blitzen)
Det m� have v�ret en k�mpe oplevelse! Nu fik jeg stemningen ind via dine fine ord, tak for det Lotte. Jeg kender til musikhud, gys, det er godt :-)
SvarSletHun ramte i hvert fald rent hos mig Madame.
SvarSletTAAK! Sidder her med lidt blanke øjne. Det var så dejligt du kom!
SvarSletTherese, det var en fornøjelse!
SvarSletOg jeg mindedes så tydeligt min egen kandidateksamen...nerverne og spændingen, lettelsen og befrielsen bagefter.
Glæder mig til at se dig på fredag.