21.7.08

Helse med humor

I morgen vil jeg benytte mig af, at jeg er alene på kontoret og tænde for radioen kl. 10.03. Chris MacDonald er nemlig sommergæst på P1, og han plejer at være lytteminutterne værd. Jeg ved af erfaring, at han går rent ind hos mig, for d. 21. maj havde jeg fornøjelsen af ham live og i farver på en aften om sund livsstil i Charlottehaven. Det var et dobbeltforedrag med Claus Meyer, men jeg havde gerne nøjedes med den lille, vævre, topenergiske, superhumoristiske amerikaner. Jeg var udvandret, hvis Meyer havde været på sidst. Så har jeg ikke sagt for meget.

Jeg har gennem årene hørt både (meget) godt og (noget mindre) skidt om Chris MacDonald - fra mennesker, som rent faktisk har konkrete erfaringer med ham, hans træning og coaching - men jeg tror, at han i løbet af sine otte år her i landet har fået modereret sin amerikanske (=urealistiske, i følge ham selv) indstilling til et dansk gennemsnitsmenneskes muligheder mht. træningsindsats etc. Jeg ved jo selv, hvilke omkostninger det har, hvis man vil træne flere timer hver eneste dag året rundt - så ER der bare ikke tid til ret meget andet end at gå på arbejde, spise og sove. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg havde fleksibilitet i mit studie og ikke havde andre end mig selv at tage hensyn til i de år, hvor jeg roede ni gange om ugen.

Chris MacDonald er blevet landskendt med programserierne "Chris på chokoladefabrikken" og "Chris på skolebænken", men han er meget mere end det. Han har en baggrund inden for træningsfysiologi, sportspsykologi og ernæring, og skriver bl.a. hver søndag i Politiken om mentalitet, træning, sundhed og kost - om veje til at få et sundt liv i balance. Og så er han den første fra Danmark, der har kørt verdens hårdeste cykelløb, Race Across America, hvor han vandt sølv. Samtidig er han også manden bag Danmarks første professionelle kvindelige cykelhold. Han har med andre ord noget at have det i, når han udtaler sig om ovennævnte emner.

Og det bedste af det hele er næsten, at han gør det med humor. Under hele foredraget i Charlottehaven havde han samtlige tilhørere i sin hule hånd i to timer, mænd såvel som kvinder, og han kom ud over rampen helt ned til de bagerste stolerækker. Det er længe siden, jeg har lært så meget og leet så meget på samme tid. Meget, meget inspirerende.

8 kommentarer:

  1. Det er svært ikke at blive lidt charmeret af ham, Sister :-D
    I hvert fald sådan lidt på afstand. Det kan godt være, han er for meget, hvis man lærer ham rigtigt at kende ;-)
    Men en dygtig formidler, det ER han!

    SvarSlet
  2. DET er han og charmerende.

    SvarSlet
  3. Jeg var egentlig lidt vild med ham, indtil han skrev et indlæg på politiken.dk om at alle vegetarer naturligvis spiser fisk. Herefter mener jeg at han har diskvalificeret sig selv som kostekspert. Jeg bliver virkelig vred når jeg hører folk sige sådan noget sludder. Og jeg bliver endnu mere vred, når det kommer fra en kostekspert som folk har tillid til og som ofte optræder i medierne. Det er simpelthen en katastrofe. Det lyder måske lidt voldsomt og nogle mennesker synes sikkert at min reaktion er lidt overdrevet, men du skulle bare vide hvor mange gange jeg har været inviteret til middag hos venner og bekendte som har serveret fisk for mig. Det er simpelthen forfærdeligt at stå overfor mennesker som har lavet speciel mad til mig(+ en anden menu til resten af gæsterne) og så fortælle dem at jeg ikke kan spise deres mad. Det er så rædselsfuldt, at jeg nogen gange har forsøgt at spise det alligevel, men jeg kan slet ikke lide fisk og det kan alle se på mig. Jeg håber aldrig at jeg kommer i den situation igen.

    Men god fornøjelse med Chris - jeg er sikker på at det ikke bliver kedeligt!

    SvarSlet
  4. Jens, jeg forstår til fulde din frustration. Jeg synes dog 'katastrofe' er et meget voldsomt ord at bruge, smil ;-) Dog, jeg skal ikke negligere, at det er dybt problematisk og sikkert overmåde penibelt at stå og takke nej til specielt tilberedt mad, fordi folk har fået noget galt i halsen.
    Hvorfor laver folk vegetarmad til dig, når du er veganer? Der er da en væsensforskel, skulle jeg mene?

    Jeg kender faktisk mange, der kalder sig vegetarer og som spiser fisk, æg og mælkeprodukter - så måske er der simpelthen tale om en gængs misforståelse? Som selvfølgelig kun rodfæster sig mere, når en mand som MacDonald bekræfter den :-(

    Kunne du ikke skrive en saglig omgang konstruktiv kritik til manden, så han holder op med at sige den slags sludder?

    SvarSlet
  5. Nej, folk laver ikke vegetarmad til mig, men Chris MacDonald skrev om vegetarer - og jeg har jo også været vegetar i en del år før jeg blev veganer.

    Man skal også huske, at i dag er "vegetar" bare en samlet betegnelse for mange forskellige kostvaner. Efterhånden er det desværre blevet lidt rodet. Det er helt normalt at vegetarer spiser æg og mælk - men IKKE fisk - uanset hvilken undergruppe man tilhører. Det er desværre en kedelig misforståelse som skaber rigtig mange problemer for os alle sammen. Hvis man spiser fisk kan man allerhøjst være pseudo-vegetar!

    Da Chris skrev sit indlæg var vi et par stykker som brokkede os, så jeg håber ikke at han siger det mere. Men nogle mennesker mener jo, at de er hævet over almengyldige definitioner som resten af verden er enige om. Jeg plejer at henvise dem til Dansk vegetarforenings hjemmeside, men nogle mennesker er stadig fuldstændig ligeglade.

    SvarSlet
  6. Tak fordi du fortæller, at han er på P1 i morgen, for det skal jeg bare høre! Og nu ved jeg meget mere om ham end før - det var spændende læsning!
    Jeg har i en del år været vidne til et menneskes vanvittige misbrug af træning, så ordet træning får mine nakkehår til at stritte. Nogle mennesker bliver så afhængige, at de ikke har et socialt liv, fordi de træner 3-4 timer hver dag.
    Så alt med måde, vil jeg sige ;-)

    SvarSlet
  7. Jens, jeg vidste jo heller ikke, at mine fiskespisende vegetarvenner kun er pseudovegetarer. Tak fordi du fik det sat på plads for mig :-)

    Madame, 'alt med måde' er netop en af de danske veninger, som Chris MacDonald har taget til sig :-) Og jeg giver dig delvist ret. For det handler jo om prioritering. Hvis man godt vil betale den sociale pris, kan der være store personlige sejre og erfaringer at høste ved at være elitesportsudøver. Men jeg var jo ikke selv parat til fortsat at betale prisen og har ikke fortrudt at jeg stoppede. Men jeg fortryder heller ikke på nogen måde at jeg nogle år prioriterede min sport fremfor mit sociale liv.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!