1.7.08

I venteposition

Tripper utålmodigt rundt. Sender sms'er med ??? i og prøver at trække vejret stille og afslappet.
Planlægningstrangen bliver virkelig udfordret lige nu, og selvom jeg ved, det er en sund lektion udi tålmod og koldblod, føler jeg mig rastløs og magtesløs - uden for indflydelse.
Lige nu, hvor der officielt er en time til han sejler, er der stadig upakkede ting herhjemme og kæresten er uden for både syns- og hørevidde. Han er nede på Activ, hvor der knokles for at få skuden klar til afgang, men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, de må udskyde til i morgen.
Det er sådan set fint nok, jeg ville bare gerne VIDE det.
Sådan et kvindemenneske er jeg nemlig.


Update: Nu har jeg fået fat i kaptajn Bergsøe og han kunne bekræfte min mistanke - de sejler ikke i aften alligevel. Så NU er jeg den, der har pakket vinkefarvel-lommetørklædet væk og er drønet afsted for at male lidt på vores egen båd.

8 kommentarer:

  1. Uhh, godt du fik besked. jeg er også sådan en kvinde, der vil vide sådan noget. Men nu har du ham så et lille døgn mere. Det er vel slet ikke så skidt endda?

    SvarSlet
  2. så får du en ekstra nat i din elskedes favn...

    SvarSlet
  3. :-D Zette, jeg er virkelig ikke ret god til at acceptere, at jeg ikke er med til at planlægge...det kan man så analysere en hel del på, hvis man gider, men faktum er, at jeg dybest set nok har godt af at opleve fra tid til anden, at verden ikke går under, bare fordi jeg ikke lige har kontrollen et øjeblik, grin. Og nej, det bestemt ikke særlig skidt, at han bliver hjemme endnu et døgn.

    Kagekone, det er jo lige præcis det jeg gør :-)

    SvarSlet
  4. Så blev negativt lige vendt til positivt i en håndevending.

    Men du får helt sikkert brugt de lommetørklæder i dag.

    Ønsk ham lige en rigtig god tur herfra ikk'?

    SvarSlet
  5. Jeg kan godt forstå, du gerne vil vide, hvornår kæresten rejser. Mon ikke det bliver i dag, du skal vinke?

    SvarSlet
  6. Har du lommetørklædet klar i dag?

    Jeg kan nu godt forstå du gerne ville vide om han rejste i går :-)

    SvarSlet
  7. Hvorfor er mænd bare sådan??? Om så de skulle til Månen ville det ikke røre dem at gribe en taske og fare ud af døren ;-)

    Nå, men så fik I da en sidste aften...

    SvarSlet
  8. Jeg har lige fået en melding om, at der er problemer med det nye kommunikationsudstyr - leverandøren har simpelthen leveret noget, der ikke virker - så nu er afrejsen udskudt med endnu en dag.... Det ender med at jeg tager afsted før kæresten :-( Jeg ville nu så gerne se den stolte skude sejle ud af havnen, men det kan være jeg må nøjes med at se hende vende hjem.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!