Lige så handlekraftig og determineret, jeg kan være, lige så lammet har jeg nu i to måneder været i forhold til en drømmeopgave, som uventet dumpede ned i min turban i maj.
Hvorfor denne stepdans om en grød, som da ikke kan blive ved med at være varm?
Hvorfor ikke bare prikke hul på bylden og springe ud i det?
For store ambitioner?
Eller var det alligevel ikke det, jeg ville, da det endelig kom til stykket?
Jeg stepper videre, mens jeg prioriterer, spekulerer og fylder mine timer med andre gøremål.
to måneders stepdans om grøden er sku længe! ;0)
SvarSletja hvorfor dog? al den steppen!
uanset hvad måske . . .
spring på!?
Beslutningen kommer pludseligt. Step bare videre:)
SvarSletdu ved bedst selv...og pludselig kender du svaret....(jeg har en der stepper her i huset...men kun siden i fredags...måske mere en anden dag)
SvarSletJeg tror den bedste kommentar er en opfordring til at gennemsøge vennekredsen for én, som du kan snakke med og "vende" emnet på hovedet, på siden, på skrå og se det fra alle mulige vinkler for at finde ud af, hvad der er realistisk og hvad det kræver, hvis du tager opgaven.
SvarSletJeg ville ønske, at jeg havde været bedre til at finde venner, som kunne forstå, hvor jeg stod og hvad det var for nogle beslutninger, jeg kæmpede med. Det gælder forresten stadig.
Du har jo mange blogvenner og nogle af dem kender dig sikkert ret godt, eller hvad?
Jeg håber, du finder den bedste løsning! (Det er jo ret nemt for mig at skrive, men jeg ved at nogle beslutninger kan være nervepirrende at tage!)
SvarSletMen jeg må sige, det lyder spændende... drømmeopgave og når du nu har tænkt over det i to måneder, så var det måske.....
Heldog lykke!
Du er da temmelig hemmelighedsfuld, Lotte - men jeg håber, du får en aha-oplevelse og træffer den allerbedste beslutning.
SvarSletJeg er sikker på, at du med dit knivskarpe overblik, får truffet den beslutning der er den rigtige for dig.
SvarSletGrød der har stået i 2 måneder kunne man da godt fristes til at tro, ville blive lun/lunken/kold på et tidspunkt. Eller??? Bare sådan min egen nøgterne betragtning.
Men jeg har fuld tiltro til dig og dine bedømmelses evner i sådan en retning.
Knus
Pedrsn, vist er det længe. Men det er også som om, at jo længere tid, der går, jo sværere er det at foretage springet og sætte igang.
SvarSletJamen Sifka, jeg HAR jo besluttet mig, da jeg sagde ja til opgaven. Jeg kan bare ikke få taget hul på den.
Anne, stepperi kan være fint nok - men ikke i to måneder. Så må der andre boller på suppen...
Donald, jeg er så priviligeret at jeg har et stort og solidt netværk også uden for blogverdenen. Og jeg har allerede vendt problematikken med en hel del. Humlen er, at jeg allerede HAR sagt ja til opgaven (det var jo lidt af et drømmetilbud), men at der ikke er tilknyttet en egentlig deadline - og så kan jeg bare ikke finde ud af, hvordan jeg får taget første skridt.
Marianne, jeg har for længst truffet beslutningen - det er derfor det føles så underligt, at jeg ikke kan komme i gang med at føre den ud i livet...
Madame, jeg skal nok løfte sløret, når det er lykkedes mig at få gjort noget ved sagen :-)
Majsen, sikke en tiltro, du dog har til mig. Må vist hellere klemme ballerne sammen, så jeg også kan leve op til denne tillid...
Hehe 2 måneder er lang tid ;-)
SvarSletFaldt over dit blog-indlæg da jeg skrev mit eget indlæg om udskydelse og om at få lavet sine opgaver.
Mvh
Malte
http://www.mind-set.dk/index.php/blog/120-laer-at-vaere-foran