Så sidder man dér. Og snøfter og lader dem trille. Over en hel masse ord, man lige har læst. Og fordi man rammes akut af savn og længsel. Og udlængsel. Måske også fordi man også har brugt en del af aftenen på at se en rigtig tøsefilm. Fordi man er alene hjemme og lige syntes, man trængte til en sjælden dosis. Og kærligheden overvinder jo alt og gamle venskaber ruster aldrig.
Sniffff...
Det hænder, at jeg simpelthen er så meget et sentimentalt og rørstrømsk pigebarn, at det kontrasterer grænsende til det komiske med kedeldragten og håndværktøjet, jeg ifører mig det meste af min fritid.
Dualitet?
Det tror jeg nok, vi må se i øjnene.
Jeg kender godt den følelse og stemning!
SvarSletMen din Skipper kommer snart hjem igen...
Sender et stort knus :0)
Lige om lidt er i to igen...kan godt forstå din længsel :-)
SvarSletMarianne, jeg blev bare så sentimental lige pludselig, smil - en god suppe af mange ting på én gang som pludselig fik sluserne til at briste. Og jo jo, jeg savner ham, men det var vist ikke kun det, der gjorde udslaget.
SvarSletAnne, jeg glæder mig - men det var ikke kun kæresten, jeg savnede, der var også en god portion udlængsel iblandet - og så var jeg bare bragt i en ultrasentimental stemning af den film.
Uha, jeg genkender det altså også, Lotte, og det er vel meget godt, at vi ikke er lavet af sten :-)
SvarSletDet er nemlig godt, Madame. Jeg blev bare så overrasket, for jeg var jo egentlig ikke ked af det, blev bare voldsomt rørstrømsk og valgte at give los. Sådan en god tudetur skader vist ikke ;)
SvarSlet