27.8.08

Nedtælling til opladning

Jeg må se det i øjnene.
Jeg trænger til ferie.
Jeg har jo ellers spenderet to hele dage af kvoten i løbet af sommeren. Og så var det vist alligevel ikke helt nok. Ikke så meget på grund af mit daglige arbejde, men mere på grund af de ekstra arbejdsopgaver, jeg har været nødt til at løfte, mens kollegerne har holdt ferie. Dette er ikke klynk, blot en konstatering af, at jeg desværre ikke er så omnipotent, som jeg gerne vil være. Batterierne er ved at være flade, og det er på tide at hive stikket for en stund. Mest af alt for at lade mentalt op. Få elimineret nogle stressfaktorer. Og her kommer bådprojektet selvsagt ind i billedet.
For det er da ingen hemmelighed, at der lægges mange kræfter og meget energi på havnen. Og den lille detalje med ikke at have kunnet bo i sit hjem i over et år har faktisk vist sig at være en større stressfaktor end først antaget. Bevares, det har været fint, at vi har kunnet fremleje en møbleret lejlighed, men følelsen af at ens liv er pakket ned forsvinder aldrig helt og nu er vi begge ved at have nået et punkt, hvor det er ved at være nok. Og for at det ikke skal være løgn, er vi faktisk nødt til at flytte igen. Ikke tilbage til vores hjem, men derimod til endnu en landfast adresse. Forhåbentlig bliver det kun et par måneder, indtil båden er blevet gjort beboelig, men det er lidt en streg i regningen. Altså står de næste dage på flytning, så det ikke behøver at foregå i det bebudede højtryksvejr i weekenden. Det skal udnyttes på båden i stedet. Vi har lige noget, vi skal have ordnet...

På mandag kan jeg forhåbentlig få lagt fast, hvornår jeg kan holde ferie. Det bliver i september, så meget ved jeg.
Og det er lige om lidt.
Det skal gøre godt...

5 kommentarer:

  1. Det der lyder VIRKELIG hårdt!!!! Ikke nok med, at du ikke har haft ferie, I arbejder også timevis på båden (selvom det er en form for fornøjelse også)... og så kan du ikke engang krybe hjem i dine vante rammer. Der tror jeg nok, at jeg var stået ned, gået ned osv. Det, der redder mig efter seje uger er at komme hjem til mig selv, lukke døren, trække stikket ud!

    Håber, at septemberferien bliver lige som du ønsker den!

    SvarSlet
  2. Det er hårdere end man lige regner med, det med ikke at have sit eget hjem. Og når der så oven i købet er tryk på arbejdsmæssigt, har man endnu mere brug for at slappe af i omgivelser, hvor man føler sig 100% hjemme.

    Kender det lidt for godt, har pakket alt for mange flyttekasser og boet i alt for mange midlertidige boliger med hvad der kunne være i en 20 kg rygsæk som eneste personlige ejendele. Bl.a. en af grundene til at flytte herop.

    Håber du snart kan holde ferie og få ladet batterierne op igen.

    SvarSlet
  3. Eyyyhhhh - hvorfor nu det (ja Majsen kan nok ikke lige regne ud at fremlejer skal bruge lejlighed igen)?

    Du lyder også til at kunne bruge noget ferie og jeg håber at det kan lade dig op igen. Selvom du er indbegrebet af Duracell, så brænder sådan et jo også ud på et tidspunkt.

    SvarSlet
  4. Nille rammer noget væsentligt: Belastning af ganske almindeligt (moderne stressende eller ej) arbejde kræver et bagland som fungerer og støtter og giver en god oplevelse, når man lukker døren og trækker stikket ud.

    SvarSlet
  5. Pyha, Lotte, flytte nu igen - jeg kan godt forstå, det bare er for meget. Men det lyder godt med ferie lige om lidt, og bare tanken kan jo gøre én helt ekstatisk :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!